Skip to main content

Et møde med elefanterne, halvdagstur

laos - elephant conservation center _01 laos - elephant conservation center _02

Luang Prabang - Et møde med elefanterne, halvdagstur

I står tidligt op, for allerede kl. 7.45 går turen til MandaLao Elephant Conservation Center, hvor I skal møde nogle af Laos’ mere heldige elefanter.

Rehabiliteringscentret ligger i et grønt, kuperet område med skov og vandløb fordelt over 200 hektarer, hvor elefanterne har rig mulighed for at trampe rundt i mudderet for derefter at tage dagens bad i Nam Khan-floden.

Stilheden er overvældende, kun afbrudt af elefanternes trampen, gnasken og trutten i snablen, og I kan se frem til en jordnær dag i naturen, hvor I kommer helt tæt på elefanterne og helt ned i gear.

Det er en anderledes og meget nærværende elefantoplevelse, der venter jer her på centret. Som gæster kommer I ikke til at ride på elefanterne, men I kommer tæt på dyrene på en naturlig måde, hvor det er deres ve og vel, der er i fokus. I får lov til at observere deres naturlige dagligdag, og I er med, når der skal uddeles snacks og kolde spande vand til dagens bad.

I løbet af dagen får I mulighed for at deltage i træningen, som mest af alt foregår verbalt med kærlighed og ros mellem mahut og elefant. I følger trop på elefanternes daglige vandring gennem den grønne natur, og måske I undervejs møder et par vandbøfler, der græsser på en mark eller andre små dyr, der gemmer sig i buskadset.

Tempoet er langsomt og der er god tid til både at sanse naturen og nyde nærværet med de firbenede kæmper. Ikke mindst får I et indblik i den nye bølge af dyrevelfærd, der forhåbentlig snart bliver normen frem for undtagelsen i Laos og andre asiatiske lande.

Turen varer en halv dag, og I forventes at være hjemme til frokost.

 

Udflugtspris
Pris pr. person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 1.100 kr. 825
- - kr. 1.130 kr. 850

Fakta om udflugten

  • Gruppeudflugt
  • Engelsktalende guide
  • Afhentning på hotel
  • Halvdagsudflugt

Rejser, hvor udflugten er mulig

laos - vang vieng_02

En rejse langs Mekongfloden Laos Individuel rejse

Sejl på Mekongfloden, besøg elefanterne i regnskoven og oplev den flotte natur. Autentiske oplevelser i det nordlige Laos.

Chiang Rai (1 nat) Pak Beng (1) Luang Prabang (4) Elephant Conservation Center (1) Luang Prabang (2) Vang Vieng (3) Vientiane (2)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)