Skip to main content

Langtidsferier

bali - ubud_rismark_27

Tropisk klima og smukke templer: Langtidsferie til Bali

En langtidsferie til Bali med Stjernegaard Rejser giver jer muligheden for at nyde 28 herlige dage på den smukke indonesiske ø – i jeres helt eget tempo.

En langtidsferie giver jer mulighed for at tilbringe længere tid på én destination, hvilket betyder mere afslapning og en dybere forståelse af det lokale miljø og kultur. 

Tag den helt med ro, og nyd nogle dage, hvor I ikke har andet på programmet end at slappe af i palmernes skygge i det herlige klima under de varmere himmelstrøg.

Tag jer også god tid til at dykke dybere ned i Balis farverige kultur og dagligdag, og mærk hvordan ugedage og tidspunkter langsomt forlader jeres system.

I har desuden fuld adgang til Stjernegaards fantastiske Bali-team, hvis I har brug for en dansktalende rejseleder og hjælp til at booke udflugter eller anden praktik.

Hvorfor vælge en langtidsrejse?

  • Rejs i 28 dage og kom helt ned i gear.
  • Oplev Bali i jeres helt eget tempo.
  • Få adgang til Stjernegaards Bali-team.
  • Oplev flere forskellige områder af Bali.
  • Kom tæt på balinesisk kultur og hverdag.
bali - ubud_rismark_41 bali - pura ulu danau_tempel_18

Langtidsferier

Fordybelse og store kulturelle oplevelser

Rejser til Bali byder på naturskønne omgivelser og kulturelle oplevelser, planlagt så I kan fordybe jer i øens mange facetter og nyde det tropiske klima.

Oplev en perfekt kombination af afslapning og eventyr med mulighed for at udforske både natur og kultur samt besøge nærliggende øer og deres mange skønne omgivelser under jeres rejse til Bali.

Sydlige Bali – Den perfekte start på jeres rejse

Rejsen begynder med syv nætter i Sanur, en afslappet kystby på det sydlige Bali, hvor hvide sandstrande og svajende palmer danner den ideelle ramme for jeres første møde med øens tropiske charme, lokale kultur og dagligdagen, som man oplever på Bali, når man rejser rundt.

Her kan I snorkle i det krystalklare vand, tage en forfriskende dukkert i det varme hav eller blot slappe af på stranden. Om aftenen kan I gå en tur langs strandpromenaden, besøge lokale markeder og lokale butikker, eller spise på restauranter, der serverer både balinesiske retter som nasi goreng og lækre internationale specialiteter.

Besøg også Kuta Beach i hærheden, et populært sted for aktiviteter og underholdning, hvor I kan nyde eksotiske lokale retter, billig shopping og en festlig atmosfære.

Med rig mulighed for at slappe af og udforske Sanur, vil I hurtigt glemme hverdagens travlhed derhjemme, når I oplever Balis rige traditioner, skikke og spirituelle atmosfære.

Ubud – Balis kulturelle centrum

Efter Sanur går turen til Ubud, hvor I tilbringer seks nætter ved grønne rismarker og får I en dybere forståelse af Balis rige kultur og traditioner. Her kan I opleve øen gennem autentiske oplevelser omgivet af smukke landskaber og stolte kulturtraditioner.

Ubud er kendt for sine frodige risterrasser, vandfald og udsigt til vulkanen Mount Batur, som hæver sig majestætisk i horisonten og fremhæver Balis skønhed. Her finder I også unikke kulturelle oplevelser, der gør dette område til noget helt særligt.

I Ubud kan I opleve balinesisk kunst, musik og dans, da byen er kendt for sin rige kunstneriske arv. Udforsk lokale gallerier og markeder, hvor I kan købe kunsthåndværk skabt af øens dygtige kunstnere.

Et besøg til de mange smukke templer i området er et must, da Bali huser nogle af Indonesiens mest imponerende religiøse strukturer. Templerne omkring Ubud vidner da også om øens stærke åndelige traditioner og tilføjer en særlig dimension til jeres oplevelse.

Lovina – Ro og afslapning i naturskønne omgivelser

Efter Ubud fortsætter turen til det nordlige Bali Lovina, hvor I tilbringer seks nætter i Lovina, som er kendt for sine sorte vulkanske strande og er det perfekte sted for jer, der søger en mere autentisk og afslappet atmosfære. Bali rejser kan tilpasses forskellige behov og præferencer, hvilket gør Lovina til en unik destination for både afslapning og spændende oplevelser.

Her kan I tage en tidlig morgentur for at opleve delfinerne lege i det klare vand, eller blot slappe af på stranden og nyde de smukke omgivelser. Lovina byder på en rolig stemning og maleriske udsigter, ideelt for dem, der gerne vil undgå de mere turistede områder af smukke Bali.

Tilbage til Sanur – Afslut jeres rejse i luksus

Efter de rolige dage i Lovina vender I tilbage til Sanur for at tilbringe de sidste seks nætter af jeres langtidsrejse.

Her har I stadig adgang til Stjernegaards dansktalende rejselederteam, som kan hjælpe med at planlægge yderligere udflugter, såsom en bådtur til de smukke Gili-øer – Gili Meno, Gili Air eller Gili Trawangan. Øerne er kendt for deres krystalklare vand og hvide sandstrande og vil være den perfekte afslutning på jeres ferie.

Oplevelser for alle

Uanset om I søger afslapning på dejlige strande, naturskønne eventyr eller ønsker at fordybe jer i Balis rige kultur, vil denne langtidsrejse opfylde alle jeres forventninger.

En langtidsferie giver jer mulighed for at opleve Bali i dybden og skabe minder for livet.

Øens farverige kultur, smukke templer og storslåede natur gør Bali til et uforglemmeligt rejsemål. Bali vil hurtigt finde vej til jeres hjerte, og de minder, I skaber her, vil følge jer længe efter, I er vendt hjem.

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)