Udflugtspakke med 6 private udflugter med dansk rejseleder, inkl. 1 frokost.
Rejsen kan bestilles med eller uden udflugtspakken bestående af private udflugter fra skibet inkl. dansk rejseleder og drikkepenge (maks 24 personer):
Dunedin, New Zealand
Heldagsudflugt til Royal Albatross Centre på Otago Peninsula, Larnach Castle samt bytur til universitetsbyen Dunedin grundlagt af skotske indvandrere.
Christchurch, New Zealand
Heldagstur i Christchurch hvor vi skal opleve både gamle og nye spændende bygninger, byens berømte botaniske have, det flotte kunstmuseum, bymuseet og meget mere. Der bliver også tid til lidt shopping.
Wellington, New Zealand
Byvandring med rejselederen i hovedstaden Wellington inkl. Te Papa-museum.
Napier, New Zealand
Art Deco arkitektur i byerne Napier og Hastings, sule-kolonien Cape Kidnappers samt vingårdsbesøg.
Picton, New Zealand
Vindistriktet Marlborough med vinsmagning og besøg på Omaka Aviation Heritage Centre.
Tauranga-Rotorua, New Zealand - inkl. frokost
Heldagsudflugt til Rotorua hvor vi skal opleve termiske områder og bliver indviet i maoriernes kultur og landets spændende og unikke fugleliv.