Skip to main content

Heldagsudflugt til Udawalawe, Sri Lanka

sri lanka - udawalawe_elefant transit home_01 sri lanka - udawalawe_nationalpark_01

Oplev hjem for babyelefanter, landsbyliv og safari

På denne heldagsudflugt oplever vi både nogle af de naturskønne sydlige landskaber i Sri Lanka, lokallivet i landet og dele af det vilde dyreliv i en god blanding af kultur, natur og spænding.

Mere præcist skal vi i dag udforske noget af det fortryllende Udawalawa-område, hvor elefanter vandrer frit, landsbyerne er livlige og naturen er frodig.

Der er afgang med bus fra skibet kl. 7.30 om morgenen. Derefter starter vi med en køretur gennem det naturskønne sydlige landskab, hvor vi kører igennem maleriske landsbyer og kan nyde det livlige lokale liv undervejs. Ved ankomst til Udawalawe kører vi som det første på en kort og sjov traktortur gennem med en ægte srilankansk landsby og lærer en række tropiske træer og planter at kende. Traktorturen ender ved en lokal bondegård, hvor vi møder en srilankansk familie og får et indblik i den typiske srilankanske livsstil og de daglige aktiviteter i familien.

Vi fortsætter til et såkaldt elefant-transithjem. Her overværer vi, hvordan forladte babyelefanter, som er fundet i vildmarken, får omsorg og beskyttelse af de ansatte her. Vi ankommer lige i tide til at se babyelefanterne få morgenmad i form af sutteflasker med mælk. De er både enormt nuttede og kære at se på, når de tumler rundt lidt usikre på benene, men det er også en rørende oplevelse at se, hvor meget der bliver gjort for at få disse endnu små væsener på fode igen, så de kan lære voksen elefant-adfærd og frigives i naturen på ny, når de er voksne nok.

Bemærk, at vi ikke kommer så tæt på elefanterne, at vi kan klappe dem og røre ved dem. Det er til dels på grund af sikkerhed, men også fordi, at man ikke vil stresse babyelefanterne med unødvendig menneskelig interaktion. Derfor kigger vi på elefanterne fra en udsigtsplatform omkring 20 meter fra fodringsområdet.

Vi besøger også et lokalt keramikcenter, hvor vi lærer om kunsten at lave håndlavet keramik i ler. Til dem, der har lyst, er der mulighed for selv at prøve kræfter med at skabe keramik og tilføje sit eget personlige touch.

Midt på dagen spiser vi en sund og lækker srilankansk frokost tilberedt med friske lokale ingredienser. Smag på de unikke smage og kulinariske traditioner fra regionen, inden vi begiver os videre på en spændende jeepsafari i Udawalawe Nationalpark. På denne safari får vi mulighed for at se masser af fritgående flokke af srilankanske elefanter, forskellige fuglearter, pattedyr som plettede hjorte, makaker og vandbøfler samt forskellige krybdyr. Så det er bare om at holde kameraet klar til fantastiske fotos af dyrelivet og det smukke landskab.

Vi slutter safarien med at nyde en omgang af Sri Lankas signaturcocktail, arrack - ikke at forveksle med arak – mens vi kan dele vores dyreobservationer med hinanden.

Arrack er en alkoholisk drik produceret og gæret på udtræk fra blomster fra kokospalmer, sukkerrør, korn eller ris samt frugt – den er lidt forskelligt skruet sammen afhængig af hvor i Asien, men drikker den.

Sent på eftermiddagen vender vi snuden tilbage til vores skib i Hambantota Havn.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 1.695

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Dansk rejseleder
  • Varighed ca. 10 timer
  • Transport inkluderet
  • Heldagsudflugt
  • Inkl. frokost
  • Inkl. entré til nationalparken
  • Kræver min. 10 tilmeldinger
  • Husk at medbringe: Behageligt tøj og fodtøj egnet til udendørs aktiviteter. Solcreme og solhat. Kamera. Insektmiddel.
Sri Lanka

Rejser, hvor udflugten er mulig

NYHED! malaysia - george town_penang hill_udsigt_01

Eventyrkrydstogt i Asien Krydstogt Krydstogt med dansk rejseleder

På dette asiatiske krydstogt udforsker vi skønne destinationer som Singapore, Malaysia, Thailand, Sri Lanka og Indien på én og samme rejse. Inkl. fire udflugter og All Inclusive samt Classic-drikkepakke ombord.

4.5   (318 anmeldelser)
15-24 deltagere
Afrejsedato
05. feb. 2025 Udsolgt
06. feb. 2026 Afvent priser og nyt program
Se rejse

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)