M/Y Pegasos

M/Y Pegasos
M/Y Pegasos er en topmoderne yacht, der senest blev renoveret i 2019.
Her er plads til 44 gæster fordelt på 21 kahytter udover kaptajn og besætning, der står til rådighed med hjælp og service.
Yachten har i alt fire dæk. På det nedre dæk finder du spabadet, og på hoveddækket ligger størstedelen af kahytterne.
På det øvre dæk samler ferielivet sig i den indendørs lounge med store, behagelige sofaer, hvor du kan slappe af og nyde forfriskninger fra baren eller læse en bog fra yachtens bibliotek. Her finder du også spiseområdet, hvor du kan spise udsøgte retter lavet af lokale råvarer.
Udenfor kan du finde dig til rette i behagelige stole på det åbne dæk eller på soldækket øverst oppe. Her får du udsigt til de tropiske omgivelser, og når de frister for meget, kan du hoppe i vandet fra badeplatformen ved yachtens agterende.
På yachten er der både kajakker og snorkeludstyr, så der er rig mulighed for aktiviteter til vands i tropeparadiset. Alle kahytterne på Pegasos er rummelige, har eget bad og toilet, aircondition, vindue, TV, hårtørrer og sikkerhedsboks, og du kan vælge mellem fire kategorier af kahytter, nemlig C, B, A eller Premium.
Kategori C-kahytterne er de eneste uden minikøleskab og uden dobbeltsenge. Kahytterne befinder sig øverst oppe på soldækket, så beliggenheden på yachten er ikke helt isoleret med det populære udendørs loungeområde udenfor døren. I overnatter i enkeltsenge med fin udsigt til øhavet omkring.
Kategori B-kahytterne findes på sol- og hoveddækket. Her er I lidt mere afskåret fra yachtlivet end i C-kahytterne, og her kan I både overnatte i enkelt- eller dobbeltsenge. Kahytterne har store vinduer, så udsigten er god til det omkringliggende ferieparadis.
Kategori A-kahytterne udgør størstedelen af kahytterne, og her er der alle muligheder for afslapning mellem øhoppene. På nær to kahytter på yachtens øvre dæk ligger alle kahytterne på hoveddækket fint isoleret fra fællesarealerne. Her er både enkelt- og dobbeltsenge samt store vinduer, der sikrer den gode udsigt.
Premium-kahytterne ligger i forenden på hoveddækket. I sover i behagelige dobbeltsenge, og I er komplet afsondret fra eventuel støj fra livet på yachten.
Her venter et ophold i særklasse.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

