MSC Splendida

MSC Splendida
MSC Splendida er et krydstogtskib i Fantasia-klassen fra rederiet MSC Cruises.
Det blev søsat i 2008 og begyndte at sejle med gæster året efter.
Ombord er der masser af muligheder for diverse aktiviteter. Holder du af at røre dig ind imellem den gode mad og de mange udflugter på land, er her masser af muligheder for at dyrke sport. Du kan blandt andet løfte vægte og løbe i skibets velassorterede fitnessrum eller spille squash.
Ombord er der også et stort teater med dygtige performere i flotte shows, eller du kan snuppe en film i skibets interaktive 4D biograf eller prøve lykken i skibets kasino. Du kan også vælge at holde en pause og få en behandling i skibets lækre wellness-spa.
MSC Splendida er 333 meter langt, og pladsen til skibets godt 4.300 gæster er fordelt på 14 dæk. Skibet har fire pools fordelt over hele skibet og et utal af restauranter og barer rundt omkring på skibet både indenfor og udenfor.
Skibets hovedrestaurant, hvor I har jeres faste bord, serverer lækre 3-retters menuer hver dag. Herudover findes der temarestauranter, hvor man betaler et mindre gebyr til gengæld for ekstra luksus.
Alle vores gæster nyder godt af skibets Easy-drikkepakker, som er inkluderet i opholdet ombord.
Pakken giver ubegrænset forbrug af drikkevarer med et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl, et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, diverse læskedrikke, sodavand, kaffe og te. Du kan nyde dette tilbud i alle barer ombord, i selvbetjeningsbuffeten og i restauranterne, undtagen i specialrestauranterne.
Alle kahytter har naturligvis eget bad og toilet med hårtørrer. Her er også en sofa og et sofabord, en sikkerhedsboks, minibar og tv. Wifi kan tilkøbes.
Vi tilbyder ophold i kahytstyperne: Indvendig kahyt, udvendig kahyt og balkonkahyt.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

