Rundt om New Zealand inkl. Sydney
Download rejsebeskrivelse

Bestil rejse
Skip to main content

Rundt om New Zealand inkl. Sydney Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder

4.3   (12 anmeldelser)
new zealand - marlborough_vinmark_04

Dag 1

Afrejse Danmark

Vores eventyr begynder i Københavns Lufthavn, hvor vi tjekker ind på flyet og rejser til Auckland, New Zealand med et stop undervejs.

Efter et måltid mad og en film eller to er det en god ide at putte ørepropper i ørerne og få noget søvn.



Krydstogter New Zealand Rundt Om NZ 2025 (1)
new zealand - auckland_skyline_08 australien - sydney_operahus_01

Dag 2

Ankomst til Auckland, New Zealand

Vi ankommer til Auckland, hvor rejselederen venter på os. Vi tager direkte til skibet, hvor vi indfinder os i vores kahytter, og for de fleste lokker en god nats søvn efter den lange rejse.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - auckland_skyline_06
celebrity edge_04 new zealand - auckland_mt eden_01

Vi skal opleve Auckland til fods og kommer bl.a. forbi byens nyrenoverede havneområde før vi skal ombord på Celebrity Edge.

Dag 3

Auckland, byvandring og afsejling

I dag skal vi sammen med rejselederen se nærmere på Auckland.

Vi tager traveskoene på for at opleve dele af Auckland til fods. Vi lægger vejen forbi byens skønne kunstmuseum Auckland Art Gallery, der ligger klods op ad Albert Park, som er en del af det originale område omkring Aucklands gamle universitet, og vi skal bl.a. se, hvordan det gamle havneområde i dag er et yderst mondænt og spændende kvarter.

Kl. 19.00 blæses der til afgang, og det skal måske fejres med en drink på dækket, inden vi mødes i en af skibets hovedrestauranter til den første af en lang række middage på havet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
celebrity edge_skysuites3 balcon_01

Dag 4

Bay of Islands, Privat udflugt

Vores første stop med skibet er i den smukke Bay of Islands, Nordøens subtropiske, rekreative paradis, som består af 144 grønne øer.

Bemærk - dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb. 

I det krystalklare vand boltrer både pingviner, sæler og delfiner sig hjemmevant, og sejl- og motorbåde tøffer rundt i de smukke omgivelser.

Skibet lægger til i Waitangi - et historisk område, hvor maorierne og englænderne i 1840 underskrev den traktat, der grundlagde New Zealand. Området er kendt som Waitangi Treaty Grounds, det er New Zealands vigtigste historiske sted og kaldes også for nationens vugge. Her nyder vi en traditionel maorivelkomst efterfulgt af en maorikoncert og en rundvisning i Waitangi. Vi skal også høre lidt af historien om den omstridte traktat, før vi stiger ombord på en bus, der tager os på sightseeing i området.

Vi kører først til byen Kerikeri, hvor vi får lidt til den søde tand, når vi besøger Makana-chokoladefabrikken. Her er også en cafe, hvor det er muligt at købe lidt frokost (for egen regning). Turen fortsætter til Kerikeri Basin, hvor maorierne bød engelske missionærer velkommen i 1819. Maorierne lod dem etablere en mission, og to af husene fra dengang står her stadig: Mission House, hvor en af missionærerne boede, og Stone House, der fungerede som pakhus og butik. Vi besøger dem begge.

Vi slutter dagens oplevelser af med et spændende besøg i Puketiskoven, hvor nogle af de berømte og endemiske kauritræer står.

Engang dækkede træerne, der er nogle af verdens største, det meste af området nord for Auckland, men i dag er der kun ganske få tilbage. De er i sagens natur fredet - og ganske overvældende.

Vi skal være ombord på skibet igen sidst på eftermiddagen, hvor skibet stævner ud på havet og fortsætter turen rundt om New Zealand.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+

Alt inklusive på Celebrity-skibene

Alle Stjernegaards gæster, der rejser med på en grupperejse med dansk rejseleder, nyder godt af All-Inclusive ombord på Celebrity-skibet, da vi har valgt at inkludere en Classic drikkepakke, Wi-Fi og havneudgifter i rejsens pris.

Det betyder, at drikkevarer (Classic drikkepakke), måltider, faciliteter, underholdning, drikkepenge, havneafgifter og W-Fi (Surf-pakken) altid er inkluderet i rejsens pris uanset hvilken kahytstype, man vælger.

Bemærk, at enkelte restauranter og aktiviteter er med tillæg.

celebrity eclipse_mad_kokke_01

Dag 5

Tauranga, privat udflugt til Rotorua

Næste stop på vores togt er Tauranga, en af landets større havnebyer.

Efter morgenmaden er det tid til en udflugt for dem, der har tilkøbt udflugtspakken. Her byder dagen på et spændende besøg i Rotorua - en by med 70.000 indbyggere, hvoraf ca. 35% er af maoriafstamning.

Byen ligger i et termisk område, så rundt omkring ser vi, hvordan det sprutter op fra undergrunden. Vi lægger bl.a. vejen forbi landets største gejser Pohutu. Den ligger ved et af områdets kendte maoricentre, Whakarewarewa, og her fortæller de lokale maorier lidt om deres oprindelige kultur og kunsthåndværk.

Vi går ombord i en gondolbane, det fører os op til en dejlig restaurant, hvor vi spiser frokost (inkluderet i rejsens pris), mens vi nyder en forrygende udsigt ud over Rotorua og søen af samme navn. I løbet af dagen når vi også at lære lidt om New Zealands unikke fugle- og dyreliv.

Vi møder bl.a. den truede kiwi, landets nationalfugl, der ikke kan flyve.

Vi er retur ved skibet sidst på eftermiddagen, og der vil være tid til at se sig lidt omkring i land, inden vi sejler kl.20.00. Vi spiser middag i fællesskab oven på dagens store oplevelser.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
Line Milland Aminsam

Line Milland Aminsam

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

new zealand - tauranga new zealand - pohutu_gejser_01_HF

Dag 6

Napier, privat udflugt i New Zealands næststørste vinområde

Vi er nået frem til Hawke’s Bay, der er New Zealands andet største vinområde.

Her skal vi ud over den liflige vin også opleve flot Art Deco arkitektur i byerne Napier og Hastings samt besøge sule-kolonien Cape Kidnappers. På udflugt med en lokal guide oplever vi den intense stemning blandt de ca. 20.000 suler, der har udvalgt skrænten her til yngleplads.

Faktisk er denne forblæste top verdens største fastlandskoloni, og sulerne har fundet et formidabelt sted, for udsigten fra toppen af klinten ud over hele Hawke’s Bay er bjergtagende. Det samme gælder kyststrækningens varierede natur og lagdelte klippeformationer.

Efter den flotte og lærerige udflugt til fuglekolonien skal vi på vingårdsbesøg hos en af Hawke’s Bays kendte vingårde.

Her skal vi smage vine og få en lille snak, inden vi kører retur mod Napier og skibet, der sejler igen kl.19.00.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - Napier_01

Dag 7

Picton, privat udflugt i Vindistriktet Marlborough inkl. frokost

Marlborough er New Zealands største vinproducerende region - især kendt for den grønne druesort Sauvignon Blanc.

Her skal vi selvfølgelig både smage vin og lære mere om regionens vinhistorie. (Dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken). Men først besøger vi Omaka Aviation Heritage Centre - et enestående sted med både originale fly og replikaer samt originale uniformer, plakater og mindeværdige objekter fra 1. Verdenskrig.

Det er den verdensberømte filminstruktør Sir Peter Jackson (Ringenes Herre trilogien m.fl.), der ejer samlingen, og folk fra hans specialeffects-firma, Weta Workshop, har lavet udstillingernes livagtige figurer. De er så suverænt lavet, at man skal tæt på, før man opdager, de ikke er levende. Weta Workshop står også bag museets nyeste afdeling, Dangerous Skies, hvor der er fokus på 2. Verdenskrig med en markant samling af fly og objekter, bl.a. en Avro Anson Mk.1 og en Mk.XIVe Spitfire. Et spændende og tankevækkende sted i international klasse.

Fra museet kører vi videre til Wither Hills, en af Marlboroughs store kendte vingårde, og på deres elegante restaurant nyder vi en to-retters frokost.

Mætte sætter vi kursen mod Mahi, en lille eksklusiv vingård, hvor vi skal smage på fremragende vine produceret af vinmager Brian Bicknell og hans lille team. På vej dertil kører vi gennem byen Blenheim, der med sine ca. 30.000 indbyggere er den største by i Marlborough.

Vi slutter dagens udflugt tilbage i havnebyen Picton, hvor vores skib ligger. Der bliver lidt tid til et kig på byen, der summer af liv, når de store krydstogtskibe er på visit.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - marlborough sound_01
new zealand - marlborough_vinmark_03 new zealand - marlborough sounds_mennesker_01

Dag 8

Wellington, New Zealand

Vi er nu nået frem til Wellington.

Byen er en forholdsvis lille by med kun ca. 450.000 indbyggere – langt mindre end Auckland – men ikke desto mindre er den landets hovedstad og tilmed verdens sydligst beliggende hovedstad. Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb. 

Vi oplever byen til fods, så gode sko er påkrævet! Vi skal blandt andet se nærmere på regeringsbygningerne og lære lidt om landets politiske system. Vi besøger også det imponerende nationalmusuem, Te Papa, som bl.a. har flotte udstillinger om landets flora og fauna. 

Det moderne museum har også dedikeret en hel etage til maoriernes kultur, og her får man et godt indblik i den oprindelige kultur på jordens underside. Senere går vi en tur langs den renoverede havnefront og ser byens shoppingdistrikt.

Hvis vejret tillader det, tager vi en tur med kabelbanen op i højderne, hvorfra man kan nyde en smuk udsigt over hovedstaden og havnen. 

Om aftenen samles vi igen omkring middagsbordet på skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
australien - sydney_the corso_01
australien - sydney_01 australien - sydney_st mary katadral_01

Dag 9

Christchurch, privat udflugt i byen

Skibet lægger til i Christchurch, Sydøens største by og landets 3. største

Her løber den næste af vores private udflugter af stablen (kræver tilkøb af udflugtspakken).

I Christchurch introducerer rejselederen os bl.a. til byens berømte botaniske have, det flotte kunstmuseum og bymuseet, og herefter kan man opsøge disse steder på egen hånd.

De tre steder ligger indenfor 5 minutters gang. Efter nogle timer i byens centrum, hvor man eventuelt også kan spise frokost for egen regning, kører vi retur til skibet i havnebyen Lyttelton, hvofra vi sejler kl.19.00.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+

I Christchurch, Sydøens største by og landets 3. største, løber den næste af vores private udflugter af stablen (kræver tilkøb af udflugtspakken).

new zealand - newzealand_christchurch_01 new zealand - christchurch_sporvogn_02

Dag 10

Dunedin, privat udflugt til bl.a. Royal Albatross Centre

Vi er nu nået til Port Chalmers uden for Dunedin

I dag tager vi afsted på en privat udflugt, som er en del af den pakke, der kan tilkøbes rejsen. Vi kører over Otago Peninsula til Royal Albatross Centre, hvor en kyndig guide vil fortælle os om kongealbatrossens levevis. Fra observatoriet kigger vi ud på verdens eneste fastlandskoloni af denne majestætiske fugl med et vingefang på hele 3 meter.

Herefter kører vi til New Zealands eneste slot, Larnach Castle, der blev bygget i 1871 af en velhavende handelsmand. Vi ser os omkring på egen hånd på slottet og har tid til at nyde den smukke have. Og er man sulten, er det muligt at spise på slottes cafe (for egen regning), inden vi kører tilbage til Dunedin. Byen ligger smukt i et kuperet landskab og er en universitetsby med ca. 120.000 indbyggere.

I løbet af dagen kommer vi bl.a. forbi Baldwin Street - måske verdens stejleste gade – og vi venter gerne, hvis nogen har mod på at løbe op til toppen! Dunedin blev grundlagt i 1848 af skotske indvandrere og har fortsat mange flotte bygninger fra dengang.

Der vil være noget tid på egen hånd i byens centrum, inden vi kører retur til Port Chalmers ved 16-tiden.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
royal albatros centre_03
new zealand - dunedin_baldwin street_03 new zealand - dunedin_02

På vores private udflugt i Dunedin lægger vi vejen forbi Royal Albatross Centre for at spotte kongealbatrossen, hvis vingefang kan være helt op til 3 meter, den stejle Baldwin Street og New Zealands eneste slot, Larnach Castle.

Dag 11

Fiordland, New Zealand, sejlads i UNESCO-verdensarv

Skibet er nu nået til en af New Zealands allerstørste seværdigheder, nemlig den spektakulære Fiordland-nationalpark, der ligger i det nederste sydvestlige hjørne af Sydøen.

Parken er takket være sine stejle bjerge, dybe fjorde og u-formede dale så enestående, at den er på UNESCO's liste over verdensnaturarv. Med et areal på 12.000 km2 er Fiordland den største af New Zealands 13 nationalparker, og den kan på sin vis minde om de smukke fjorde i Norge, omend flora og fauna er anderledes her på den sydlige halvkugle.

Vi sejler ind i nationalparken tidligt om morgen og skal i løbet af dagen opleve tre af de mest berømte af parkens 14 fjorde, som pudsigt nok alle sammen hedder "sounds". Dette er dog misvisende, idet de alle er fjorde. Den første er Dusky Sound, som vi sejler ind i ved 8-tiden om morgenen. Den enestående natur vil uden tvivl få de fleste til at tabe mælet. 

Herefter sejler vi ind i Doubtful Sound, hvor der er 421 m ned til bunden – her er så stille og så smukt, at man må knibe sig i armen.

Den sidste fjord er Milford Sound, en af de mest besøgte i Fjordland, og som vi kender fra adskillige turistbrochurer. Forfatteren Rudyard Kipling beskrev i sin tid fjorden som verdens 8. vidunder, og at opleve dette hjørne af New Zealand fra søsiden er et af krydstogtets absolutte natur-højdepunkter.

Sidst på eftermiddagen fortsætter skibet ud på Det Tasmanske Hav, og vi kan nu se frem til to dage på havet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - milford sound_27_slider

Dag 12-13

På havet mod Australien, tid til afslapning

Sørejsen rundt om New Zealand er slut, og vi har sat kursen mod Australien - en strækning på over 2.000 km, så det tager et par dage.

Det er igen oplagt at nyde de mange muligheder, som skibet byder på.

De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster. Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

Har man interesse i god vin, er det let at få nogle timer til at gå i den fine Cellar Masters-vinbar, hvor man kan prøve forskellige vine fra hele verden. Man vælger pr. glas og kan selv bestemme, om man vil have en lille eller en lidt større smagsprøve. Drikkevarer fra denne bar er ikke inkluderet i rejsens pris, men betaling foregår nemt med det ”kreditkort”, som alle passagerer er udstyret med på krydstogtet. 

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
celebrity edge_02
celebrity edge_05 celebrity edge_rooftop_04

Dag 14

Sydney, sightseeing, Operahuset og The Rocks

Efter morgenmaden forlader vi skibet med vores bagage og tager på udflugt, inden vi tjekker ind på vores dejlige og centralt beliggende hotel.

Husk gode sko, da vi igen skal gå en del.
Vi begynder med en tur i Operahuset, hvor en guide vil vise os rundt og fortælle om husets dramatiske tilblivelse. Den danske arkitekt Jørn Utzon vandt arkitektkonkurrencen om tegninger og ideer til et operahus i 1957, og byggeriet blev påbegyndt to år senere.

Utzon forlod projektet i 1966 efter uoverensstemmelser med statens politikere, og da huset blev indviet i 1973 var det med et andet indre, end det, Jørn Utzon havde forestillet sig. Det ydre er dog helt og holdent Jørn Utzons værk, og det regnes for at være et af 1900-tallets mesterværker.I 1999 lagde man stridighederne bag sig, og i 2007 oplevede Jørn Utzon den meget sjældne ære, at hans bygningsværk blev optaget på UNESCOs verdensarvliste, mens han var i live.

Efter Operahuset spadserer vi til den hyggelige bydel The Rocks, der ligger ned til Sydneys berømte havn, Port Jackson. Det var her, de første engelske straffefanger slog sig ned i 1788, efter de var blevet deporteret så langt væk, som man kunne komme på den tid. De gamle pakhuse og barakker ses stadig på kajen, men i dag er de omdannet til hyggelige restauranter, barer, museer, gallerier og butikker.

Det er også i dette område, vi kommer tæt på Sydney Harbour Bridge – et andet af byens vartegn, der er kendt som The Coat Hanger (bøjlen).

Vi spiser en god frokost et velvalgt sted.I løbet af eftermiddagen tjekker vi ind på vores hotel, og resten af dagen er på egen hånd. Og der er mange muligheder: en flot sejltur rundt i havnen, et besøg på byens meget fine akvarium i Darling Harbour, shopping, museer eller bare slentre rundt og nyde byen.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

australien - sydney - amora jamison hotel_vaerelse_02 Inkluderet i prisen
Sydney

Amora Jamison Hotel

australien - sydney bridge_operahus 01

Dag 15

Sydney, udflugt til Blue Mountains (tilkøb)

I dag har vi mulighed for enten at være på egen hånd i Sydney eller tilkøbe en helt fantastisk og uforglemmelig udflugt til Blue Mountains-bjergkæden, der ligger ca. 60 km vest for Sydney.

På afstand har bjergene et svagt blåligt skær på grund af oliedampene fra tusindvis af eukalyptustræer, hvilket har givet bjergene deres navn.

På denne ekstra tilkøbs-udflugt kører vi med Scenic Railway 15 meter ned gennem en tunnel til regnskoven, hvor vi går ad stisystemer gennem den grønne regnskov frem til Scenic Cableway-perronen og oplever regnskoven fra et nyt perspektiv. Herefter tager vi med Scenic Skyway, en tur hvor vi svæver i 270 meters højde hen over kløften med en helt fortryllende udsigt.

Gondolen har glasgulv, så vi har fuld udsigt over The Three Sisters, Katoomba-vandfaldene og den uendelige Jamison Valley.

Bemærk, at udflugten skal bestilles sammen med rejsen (gennemføres ved minimum 10 deltagere).

Om aftenen arrangerer rejselederen en fælles middag for dem, der har lyst (for egen regning – og husk venligst at have australske $ i kontanter til denne aften), i det travle og sjove område ved Darling Harbour som afslutning på vores spændende eventyr down under.

  • Morgenmad

Her skal i bo

australien - sydney - amora jamison hotel_vaerelse_02 Inkluderet i prisen
Sydney

Amora Jamison Hotel

Tilkøb udflugter

Tag med Scenic Railway 15 meter ned gennem en tunnel til regnskoven, hvor vi går ad stisystemer gennem den grønne regnskov.

australien - blue mountains_scenic railway_01 australien - blue mountains_the three sisters_02

Dag 16

Sydney, udflugt og hjemrejse

I dag har vi hele formiddagen til at opleve andre sider af Sydney, inden turen går hjem til Danmark.

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra vores hotel og tager på en køretur gennem byens spraglede shoppingområde og Chinatown og videre til Mrs. Macquarie's Chair, hvorfra der er en uovertruffen udsigt ud over havnen og flotte vyer til både Operahuset og Sydney Harbour Bridge.

Vi passerer St. Mary's Cathedral og Kings Cross, sidstnævnte er Sydneys underholdningscentrum, hvad nattelivet angår. Herefter bevæger vi os ud i forstæderne gennem dyre og smukt beliggende boligområder og stopper ved den berømte Bondi Beach. Det er et surferparadis uden lige, og bølgerne er kæmpestore og surferne frygtløse - et sjovt sted at hænge ud.

Er man sulten, er det mulligt at nyde en hurtig frokost her, inden vi sætter kursen mod lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen.

Hvis I har lyst til flere oplevelser, inden I returnerer til Danmark, er det naturligvis muligt at forlænge rejsen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

australien - sydney - amora jamison hotel_vaerelse_02 Inkluderet i prisen
Sydney

Amora Jamison Hotel

Dag 17

new zealand - fiordland_pingvin_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)