Luksusflodkrydstogt på Douro og to nætter i Lissabon
Download rejsebeskrivelse

10 dage fra 28.995 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Dagsprogram

Douro Dalen_06

Dag 1

Ankomst i Lissabon

Vi lander i Lissabon hen på aftenen, hvor vi fra lufthavnen bliver kørt til vores hotel.

Det er et 4-stjernet hotel centralt i den portugisiske hovedstad, så vi har ikke langt til oplevelserne de næste par dage.

Vi kan se frem til to nætter i storbyen Lissabon, der årligt forkæles med omkring 2.700 timers solskin, hvorfor den også kaldes den hvide by. Det får vi rig mulighed for at opleve i morgen, men i aften er der mulighed for at gå tidligt til ro eller gå sig en lille aftentur og opleve hovedstaden fra sin lige så charmerende side i aftenbelysningens skær.

Få minutter fra hotellet ligger den grønne Eduardo-park og den berømte boulevard, Avenida da Liberdade, der begge er velegnede til gåture, mens aftenstemningen indfinder sig.

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Lissabon

Marquês de Pombal Hotel

Portugal Luksus Flodkrydstogt Dourodalen
lissabon_alfama_01 lissabon_sporvogn_02

Dag 2

Byvandring i Lissabon

Portugals hovedstad ligger ved Tejoflodens udmunding i Atlanterhavet, og her huserer den afslappede, sydeuropæiske stemning.

Byen er vævet sammen af stejle gader, hyggelige torvepladser og charmerende byhuse, mens sporvognene bidrager med en helt særlig energi med deres utrættelige færd gennem stræderne. Lissabon er en moderne storby, der gemmer på billedskønne, historiske kvarterer og en prangende kulturarv. Denne dag har vi masser af tid til at dykke ned i de helt rette områder af byen.

Efter morgenmanden på hotellet starter vi dagen med at kører en tur vestpå langs Tejoflodens bred til Belém-kvarterets to UNESCO-beskyttede stykker verdensarv. Belémtårnet står blot få meter fra flodens bred og blev i 1500-tallet bygget som mindesmærke for den kendte portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama. Også Jerónimosklosteret er udpeget som verdensarv, og her beundrer vi barokfacaden med de rigt udsmykkede buegange og søjlerækker, og på en guidet rundvisning ser vi helligdommens flotte indre.

Efter de spændende besøg holder vi en kort pause på en nærliggende café og får en kop kaffe og et stykke traditionelt bagværk, pastel de Bélem. Denne lille cremefyldte kage er en klassiker fra Lissabon og har sin helt egen historie.

Fra Bélem-bydelen kører vi ind til midtbyen og besøger Lissabons gamle kvarter, Alfama, hvor vi tager på en lille gåtur gennem de asymmetriske og brostensbelagte stræder. Tilbage i 1755 blev Lissabon ramt af et kraftigt jordskælv, men skæbnen ville det, at Alfama slap nådigt, og derfor får vi i dag et godt indblik i den ældste udgave af Lissabon.

Vi går forbi den gamle katedral, byens ældste kirke, der blev bygget helt tilbage i 1147. Den har forståeligt nok gennemgået flere renoveringer igennem tiden.

Derefter fortsætter vi gennem stemningsfyldte og livlige Baixa og videre mod Bairro Alto. Undervejs holder vi frokostpause i et område, hvor de klassiske og populære frokostrestauranter byder sig til.

Om eftermiddagen kan man fortsætte til fods rundt i byen med rejselederen eller stikke af på egen hånd i labyrinten af stejle og snoede gader, hvor der hersker en fortryllende stemning mellem gadecaféer, tætte byhuse, købmænd, konditorier og kunsthandlere. Der er tid til at indånde livet i Lissabon og nyde stemningen. Om aftenen kan man tage ud og opleve byen by night og finde en god restaurant, hvor dagen kan rundes af på behagelig manér. Rejselederen kommer gerne med flere gode forslag.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Lissabon

Marquês de Pombal Hotel

Alfama_kirke_lissabon_02
Belem_tower_lissabon_01 lissabon_jeronimos_kloster_01
Vi udforsker Alfama, Lissabons ældste kvarter, ser det UNESCO-beskyttede Belémtårn og Jeronimuskloster.

Dag 3

Middelalder- og universitetsbyen Coimbra og ombord på skibet i Porto

I dag skal vi opleve en af det centrale Portugals mest historiske byer, inden vi finder frem til vores skib i Porto.

Efter morgenmaden forlader vi hovedstaden og tager nordpå. Efter ca. to timers kørsel når vi frem til byen Coimbra, hvor vi nok engang skal stifte bekendtskab med verdensarv.

Coimbra har en vis storhed over sig fra de omkring 100 år, hvor byen var Portugals hovedstad. Det var tilbage i 1200-tallet, og monumenterne fra kongernes tid sætter stadig sit præg på byen. Siden skrumpede byens politiske betydning, men kulturarven voksede til gengæld.

Vi skal på byvandring i den gamle bydel og går af det flotte hovedstrøg til den gamle byport, Arco de Almedina. Porten stammer fra den arabiske belejring af byen i middelalderen. Siden har den smalle byport beskyttet byen mod angreb udefra, og i mere end 400 år var det den eneste indgang til bymidten.

Byen har hele to katedraler at bryste sig af. Den første er en fæstningskirke i romansk stil påbegyndt helt tilbage i 1100-tallet. I 1772 flyttede biskoppen dog sit virke fra den gamle til den nye katedral opført i barokstil tæt ved universitetet.

Coimbra er i dag også kendt som de studerendes by. Det skyldes opførelsen af universitetet helt tilbage i 1290, som gør det til et af Europas ældste. Universitetet med de stolte traditioner ligger i dag delvist i et gammelt kongeslot med de nyere fakulteter spredt omkring på byens højeste punkt hævet over Mondego-floden. Vi ser universitetsbygningernes lyse, UNESCO-bevarede facader og tager på en guidet rundvisning i bl.a. det fantastiske bibliotek.

Under besøget i Coimbra vil der blive afsat tid til frokost på egen hånd, og vi kan gå lidt rundt og nyde stemningen i byen.

Efter bekendtskabet med Coimbra fortsætter vi køreturen mod Porto, hvor vores skib venter på Dourofloden. Vi er fremme sidst på eftermiddagen, og den første seværdighed vi stifter bekendtskab med i Porto er Dom Luís I-broen, som spænder over Dourofloden og forbinder Gaia med Porto. Stålbroen stod færdig helt tilbage i 1886, og dengang var dens længde noget helt særligt. Det er en dobbeltdækkerbro, hvor det nederste plan er 172 meter langt, mens det øverste er hele 395 meter. Man kan snildt få flashback til sine Paris-ferier, når man beskuer broens mønstrede jernkonstruktion. Det var nemlig en elev af manden bag Eiffeltårnet, Gustave Eiffel, der konstruerede Dom Luís I-broen. Vi stopper ved broen og kan herfra se over mod Portos historiske havnekvarter, Ribeira, og byen, der vokser op fra Douroflodens bred.

Efter at have nydt det flotte vue over tegltagene kører vi det sidste lille stykke til vores skib, hvor vi går ombord på det, der skal være vores hjem den næste uge, og finder vores kahytter.

Kahytterne er fordelt over skibets tre dæk, og vi har bestilt kahytter på det midterste og det øverste dæk, så vi sikrer os, at alle vores gæster har panoramavinduer, hvor det ene kan skydes til siden, så udsigten bliver endnu bedre ud til Portugals smukke natur.

Efter at have lagt bagagen, benytter vi os formentlig af skibets All Inclusive (vin, øl, vand, juice, te og kaffe), inden vi bliver præsenteret for skibets besætning og nyder vores første fællesmiddag ombord.

  • Morgenmad
  • Middag
Coimbra_02
Coimbra_old_katedral_01 Ms Porto Mirante Skib 01
På vejen til Porto stopper vi i Coimbra, der i 100 år var landets hovedstad. Her findes blandt andet et af Europas ældste universiteter. Velankommet til Porto stiger vi ombord på vores hjem den næste uges tid: MS Porto Mirante.

Dag 4

Byvandring i Porto og afgang med skibet fra Porto til Paso de Regua

Vi vågner for første gang på rejsen i vores kahytter, hvorefter vi samles i restauranten til morgenmad.

Her til formiddag skal vi udforske Porto, så vi ifører os vores bedste vandresko og ser frem til en dag i kulturoplevelsernes tegn.

Via en af byens seks broer krydser vi Dourofloden for at begive os ind i Portos UNESCO-beskyttede bymidte på den anden side. Vi starter ved barokkirken Clerigos fra 1700-tallet, og herfra begiver vi os til fods ud på en byvandring gennem de brostensbelagte gader med farverige huse og over smukke pladser, hvor vi skal helt tæt på kulturarven og arkitekturen.

Vi lægger vejen fordi boghandleren Livraria Lello og skifter for en kort stund spor – måske endda univers. Den gamle boghandel, samt resten af Porto, er nemlig en af inspirationskilderne for Harry Potter-forfatteren, J. K. Rowling. Hun boede flere år i byen og fik undervejs nogle af de fortryllende idéer til bogserien, der har solgt 500 millioner eksemplarer verden over. Det kommer derfor ikke bag på os, at der ofte er lang kø foran boghandleren, så vi nøjes med at kigge på opløbet og høre historien om den verdensberømte forfatter.

Vi blander os med pendlerne og besøger togstationen São Bento, ansigtet på den traditionsrige kakkelkunst i Portugal. Mosaikkerne kaldes azulejos, og banegårdens vægge rummer omkring 20.000 kakler i blåhvide nuancer. Overalt i Portugal sætter kaklerne deres kulørte præg på museer, kirker, togstationer og private hjem, og med sit hvide stukloft og hvælvede indgangspartier er São Bento-banegården et godt sted at studere kunstarten.

Herfra går vi gennem smalle stræder forbi Portos nyklassicistiske vartegn Bolsa-paladset og San Francisco-kirken.

Vi krydser igen Dourofloden til Villa Nova de Gaia, hvor alle de store portvinsproducenter opbevarer deres vin i kældrene ved Dourofloden, men vi gemmer portvinsmagning til Dourodalen, da vi skal tilbage til vores dejlige skib, hvor vi sejler ud af Porto kl. 12:00.

Vores flodkrydstogt er i gang, og dagen byder på en afslappende sejlads på Dourofloden, før vi ankommer til Peso de Regua hen under aften, hvor vi ligger til kaj for natten.

  • Helpension

Her skal i bo

Ms Porto Mirante Skib 01 Inkluderet i prisen
Porto

MS Porto Mirante

Porto by_flod_02

Sluserne på Dourofloden er også en stor oplevelse

Hovedattraktionen på et flodkrydstogt på Dourofloden er uden tvivl en rejse gennem områdets fantastiske natur, men at passere gennem de fem sluser, som har gjort denne rejse på Dourofloden mulig, bør efter vores mening også føjes til listen over hovedattraktioner.

Slusen ved Crestema-Lever er vores første sluse og også den første af de fem sluser, som vi kommer til at opleve på turen (Crestuma-Lever, Carrapatelo, Régua, Valeira og Pocinho). Crestuma-Lever blev bygget mellem 1978 og 1985, og når vi glider ind i den 90 meter lange og 12 meter brede sluse og derefter hæves de 14 meter op, er der så meget vandtilstrømning, at vi næsten ikke når at opfatte, hvor hurtigt skibet hæves.

Carrapatelo-slusen er Europas højeste sluse, og den blev bygget mellem 1964 og 1972. Det er som at glide ind i en katedral med høje vægge. Den 85 meter lange sluse hæver og sænker flodens mange skibe hele 35 meter! 

Valeira-slusen er 33 meter og blev påbegyndt i 1780, hvor man begyndte arbejdet med at hugge i klipperne, således at passagen blev større. Ni år efter sejlede de første rabelo-skibe igennem til og fra Porto.

Valeira Dam Landskab Shutterstock 1382535356

Dag 5

Sejlads til Spanien og udflugt til den skønne middelalderby Castelo Rodrigo

Der er tidlig afgang fra Peso de Regua, og vi sejler måske allerede, før I er kommet ud af jeres dejlige kahyt, men så kan I nyde sceneriet gennem jeres store panoramavinduer.

I nyder morgenmad og frokost på skibet, før vi ankommer til Pocinho.

Herfra tager vi på en udflugt til den meget charmerende middelalderby Castelo Rodrigo, som ligger så fint på en bakketop i det smukke, bølgede landskab, en times kørsel fra vores skib.

Byen er i dag kendt for sine mandelprodukter og har en meget rig og spændende historie, da den meget utraditionelt har været hjem for både kristne, muslimer og jøder i middelalderen, og trossamfundene har levet fredeligt side om side. Vi går på opdagelse ad de brostensbelagte gader, og på toppen af byen ser vi ruinerne af slottet, som ingen præcis ved, hvornår blev bygget.

Mens vi har været på udflugt, har vores skib krydset grænsen til Spanien og sejlet til Vega de Terron, hvor vi nu kører til.

Vi nyder en dejlig aften på skibet, som ligger til kaj for natten i Vega de Terron.

  • Helpension

Her skal i bo

Ms Porto Mirante Skib 01 Inkluderet i prisen
Porto

MS Porto Mirante

Portugal Castelo Rodrigo Rocamador Church
Portugal Castelo Rodrigo Historical Village Portugal Castelo Rodrigo Street In Historical Village
I dag tager vi på udflugt til den charmerende middelalderby Castelo Rodrigo.

Dag 6

Udflugt til spanske Salamanca og sejlads tilbage til Portugal

I dag venter en heldagsudflugt til den UNESCO-beskyttede by, Salamanca.

Vi spiser en god morgenmad, før vi sætter os i bussen og kører ca. to timer gennem smukke landskaber og videre op over den spanske højslette. Salamanca finder vi ved Tormes-flodens bred, og her ser vi, hvordan den gamle by er strikket sammen af hyggelige, brostensbelagte stræder og stemningsfulde torvepladser.

Vi følger rejselederen på byvandring, og her fornemmer vi, hvordan byens energi på én gang næres af fyldig kulturarv og boblende ungdommelighed. Salamanca er nemlig kendt for at huse et af verdens ældste universiteter, som blev bygget helt tilbage i år 1218 og dermed er endnu ældre end det, vi så i Coimbra. Med omkring 2.000 internationale studerende om året er det en rigtig studieby, og vi besøger naturligvis det gamle universitet. Måske kan vi i den overdådige dekoration på bygningens port få øje på en lille frø ovenpå et kranie. Frøen er byens symbol, og myten lover, at studerende får held med deres studier, hvis de kan få øje på frøen, inden de for første gang sætter deres fødder indenfor.

I Salamanca spares der ikke på imponerende bygningsværker, og faktisk nøjes byen ikke med én katedral – i stedet har man bygget to katedraler sammen i ét monument. Den gamle, gotiske katedral er fra det 14. århundrede. Da man byggede den nye katedral mellem det 16. og 18 århundrede, havde barokken imidlertid vundet indpas. Det har efterladt et unikt bygningsværk bestående af to katedraler i forskellige stilarter. Bygningen gennemgik en større renovering i 1992, hvor man tilføjede nogle finurlige kuriosa i facaden – vi kan for eksempel være heldige at få øje på en astronaut eller en djævel med en isvaffel.

Vi har inkluderet frokosten i udflugten, og vi sætter os til rette på en lokal restaurant, hvor vi skal smage på retter fra det traditionelle spanske køkken. Bagefter har vi mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i byen og suge til os af den spanske stemning. Hvis vi virkelig vil tage pulsen på bylivet, lægger vi turen forbi Plaza Mayor, hvor en blanding af lokale og besøgende finder sig til rette på bænke og caféer. Her findes Café Novelty, hvor kendte kunstnere, forfattere og politikere har været stamgæster siden 1905, da caféen åbnede.

Når vi er færdige med at udforske Salamanca, kører vi de to timer tilbage til vores skib i Vega de Terron. Vi får måske en drink og gør os klar til middag, og kl. 18 letter skibet anker og sejler til Pocinho, så vi får set den strækning, som skibet sejlede i går, mens vi var på udflugt. Vi nyder middagen i restauranten, og på vej tilbage under portugisiske himmelstrøg oplever vi aftenbelysningen sænke sig over bakkerne.

Vi ankommer til Pocinho i Portugal efter halvanden times sejlads og ligger til kaj for natten.

  • Helpension

Her skal i bo

Ms Porto Mirante Skib 01 Inkluderet i prisen
Porto

MS Porto Mirante

Katja Kelstrup Hansen

Katja Kelstrup Hansen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Salamanca_spanien_katedral dourodalen_02

Dag 7

Sejlads til Dourodalens hjerte Pinháo med byvandring og besøg på vingård

Vi letter anker tidligt fra Pocinho og har en dejlig sejlads på Dourofloden, hvor vi skal igennem flere af flodens sluser.

Vi ankommer til Dourodalens hjerte Pinháo. Efter frokost på skibet tager vi på en byvandring i smukke Pinhão, som er en tidligere vigtig handelsby, der ligger i en flodbredning, hvor hvidkalkede huse med røde teglsten kryber op ad dalsiderne. I dag er byen forholdsvis stille, og vi skal bl.a. se Pinhãos banegård, som er rigt udsmykket med kunstværker bestående af azulejos – mosaikkerne – der afbilleder landskabet fra Dourodalen gennem tiden.

Derefter skal vi på besøg på en  vingård, hvor vi efter en spændende rundvisning naturligvis skal smage på de gode portvine.

Tilbage på skibet i Pinháo nyder vi endnu en aften i de luksuriøse omgivelser, inden vi ligger til kaj for natten i Pinháo.

  • Helpension

Her skal i bo

Ms Porto Mirante Skib 01 Inkluderet i prisen
Porto

MS Porto Mirante

pinhao_douro_dalen_01
Douro_vin_kaelder_01 pinhao_tog station_01

I dag besøger vi Dourodalens hjerte, Pinháo, og vi skal også smage på portugisernes hjerteblod: portvinen.

Dag 8

Sejlads til Paso de Rego og udflugt til Lamego

Der er afgang fra Pinháo tidlig formiddag, og vi kan igen se frem til en dejlig rolig formiddag på Dourofloden, inden vi ved frokosttid ankommer til Paso de Regua.

Vi spiser frokost på skibet, og så skal vi endnu engang på en spændende udflugt.

Douro gemmer ikke kun på billedskønne landsbyer og uforglemmelig natur – området byder også på en sand kulturperle lidt syd for Dourofloden i form af byen Lamego, som vi i dag skal udforske.

I stil med resten af regionens omgivelser er vingårdene drysset ud over området omkring Lamego, men inde i byen findes portugisisk kulturarv uden sidestykke. Vi følger stejle, brostenbelagte stræder forbi prægtige monumenter og fortovscaféer, der giver byen dens sydeuropæiske charme.

I Lamego venter der os et prangende barokmonument. Pilgrimskirken og dens to klokketårne er et flot syn i sig selv, og fra toppen af bakken, hvor kirken ligger, kan vi nyde udsigten ud over byen Lamego. Vi bevæger os ned af den 686 trin lange trappe, og her kan vi undervejs beundre barokstilen på helt nært hold og studere statuerne samt de blåhvide azulejos, der pryder trappen.

Nede i selve byen runder vi den gotiske katedral, og herfra kan vi ligeledes se middelalderborgen, der vogter over byen fra toppen af en nærliggende bakke.

Berigede med kulturindtryk kører vi tilbage til Paso de Régua, hvor vi nyder en dejlig aften og ligger til kaj for natten.

  • Helpension

Her skal i bo

Ms Porto Mirante Skib 01 Inkluderet i prisen
Porto

MS Porto Mirante

Lamego_pilgrim kirke_01
Portugal Lamego Church Lamego_katedral_udsigt_01
I Lamego skal vi finde det gode bentøj frem, så vi kan bestige baroktrappen på byens pilgrimskirke, hvilket i sig selv er en unik oplevelse.

Dag 9

Sejlads tilbage til Porto og den sidste aften i en velkendt by

Vi spiser morgenmad, og ved otte-tiden letter vi anker fra Paso de Regua, og sejler mod Porto.

På vores sidste dag med sejlads på vandet passerer vi naturskønne landskaber, gør et kort stop ved Entre-os-Rios og ankommer til Porto ud på eftermiddagen. Vores skib ligger til kaj på Vila Nova de Gaia-siden, og der er en skøn vandretur langs med floden cirka 45 minutter til området i Vila Nova de Gaia, hvor de fleste af portvinshusene ligger. Den ikoniske gangbro Ponte de Dom Luís I fører dig der med sine 172 meter over til de farverige gader i Ribeira-kvarteret, som er på UNESCOs verdensarvsliste og er kendt for sin livlige atmosfære og historiske arkitektur.

Rejselederen arrangerer en aftentur for dem som har lyst, og ellers kan man blive på skibet og nyde udsigten til Porto fra første parket.

Vi ligger til kajs for natten i Vila Nova de Gaia i Porto.

  • Helpension

Her skal i bo

Ms Porto Mirante Skib 01 Inkluderet i prisen
Porto

MS Porto Mirante

Turim Oporto Hotel_flod_og_bro_01
Porto_portvin_01 porto_sao bento_togstation_kakler_01

Vi ankommer til Porto og har endnu en skøn aften i vente i den smukke by med en livlig atmosfære og historisk arkitektur.

Dag 10

Afrejse fra Porto

En forhåbentlig fantastisk og oplevelsesrig rejse slutter i dag, og efter en tidlig morgenmad kører vi mod Portos lufthavn og flyver tilbage til Danmark.

  • Morgenmad
porto_azulejos_vej_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)