Australien og New Zealand
Download rejsebeskrivelse

23 dage fra 70.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Australien og New Zealand Rejseleder

Krydstogt med dansk rejseleder 23 dage fra 70.990 kr.

4.6   (43 anmeldelser)
Når du rejser til Australien, er et besøg til Ayers Rock et must!

Australien og New Zealand

En rejse til den anden side af jordkloden er måske en, man kun tager en enkelt gang i sit liv.

Derfor er det vigtigt at få så meget som muligt med, og det er præcis, hvad denne rejse kan tilbyde. Den kombinerer nemlig en rundrejse på land i Australien med et krydstogt fra Sydney til New Zealand med besøg på både Sydøen og Nordøen. Vi skal ikke lade os afskrække af de store afstande. Vi flyver indenrigs i Australien og sejler de store afstande om natten - derfor har denne rejse kun få rejsedage, selvom den er fyldt til bristepunktet med oplevelser.

Vi flyver ind til Cairns i det nordøstlige Australien, hvor vi skal på oplevelse i Kurandaregnskoven og på en sejltur ud til The Great Barrier Reef, verdens største koralrev, der angiveligt kan ses fra månen, men som bliver mindre og mindre år for år. Derfra flyver vi til det centrale Australien og nyder vi synet af Uluru, Ayers Rock, og introduceres til aboriginernes levevis og spændende mytologi.
Herfra flyver vi til Sydney – kærlighed ved første blik for de fleste. Vi udforsker bl.a. Jørn Utzons Operahus, en af denne verdens mest markante og smukkeste bygninger, den hyggelige bydel The Rocks, Sydneys berømte havn og Harbour Bridge. Vi kommer også ud i forstæderne og til den berømte Bondi Beach. Med 2 overnatninger i Sydney har vi rigtig god tid til at opleve byen inden vi skal på krydstogt. Med 2 overnatninger i Sydney har vi rigtig god tid til at opleve byen inden vi skal på krydstogt.

Det luksuriøse og moderne skib Celebrity Edge venter os i havnen, og efter to dage på havet sejler vi direkte ind i det eventyrlige Fiordland National Park gennem Milford, Dountful og Dusky Sound. Her har vi første parket til irgrønne, stejle klipper, florlette vandfald og måske springende delfiner og søvnige sæler.

De øvrige stop på Sydøen er ved Dunedin og Christchurch, og på Nordøen lægger skibet til i Tauranga, Auckland og Bay of Islands. Vi oplever spændende maorikultur, spektakulær natur med boblende mudderpøle, spruttende gejsere og majestætiske albatrosser, bare for at nævne nogle få ting.

Ud over store oplevelser på land er der også masser af oplevelser på skibet, når det gælder service, forplejning og faciliteter. Celebrity skibene har det hele: supergode restauranter, en velassorteret vinkælder, hyggelige barer, en spa, flere pools, lokkende butikker, flotte shows og meget mere.
Celebrity-skibene er "All inclusive", der udover måltider, drikkepenge og de mange faciliteter og underholdning ombord også inkluderer en Classic drikkepakke samt Wifi.

Rejsen er inklusive et omfattende udflugtsprogram i Australien. Herudover tilbyder vi en udflugtspakke med vores egne, private udflugter undervejs på krydstogtet, der byder på de bedste oplevelser.

Glæd jer til en unik kombinationsrejse i selskab med en kyndig rejseleder, og i en lille gruppe med 15-24 deltagere.

Rejseledere på rejsen

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)