Det bedste af Caribien
Download rejsebeskrivelse

Bestil rejse
Skip to main content

Det bedste af Caribien Dagsprogram

Individuelt krydstogt

4.4   (392 anmeldelser)
dansk vestindien - st croix_christiansted_gult fort_06

Dag 1

DANMARK – ATLANTA

I rejser fra Danmark med et stop undervejs til Atlanta. Her skal I overnatte på hotel tæt på lufthavnen.

 

Caribien Det Bedste Af Caribien 2025
barbados_bottom bay_01 kokosnoed_02

Dag 2

ATLANTA - SAN JUAN, I TJEKKER IND OMBORD PÅ NORWEGIAN VIVA

I flyver sydpå til San Juan i Puerto Rico, og uden for lufthavnen venter en bus på at køre jer til San Juans gamle bydel, hvor Norwegian Viva ligger klar.

I har ikke så meget tid i San Juan, men fra bussen får I et glimt af den historiske by med dens 500 år gamle bymure og befæstninger. Den gamle bydels pastelfarvede bygninger udgør den bedst bevarede arkitektur fra den spanske kolonitid i denne del af verden og er på UNESCOs Verdensarvsliste. I tjekker ind på Norwegian Viva, og går formentlig på opdagelse på skibet med det samme, hvor I hurtigt finder poolområderne, teatret, restauranterne og caféerne. I løbet af aftenen stikker skibet til søs, og vi anbefaler jer varmt at tage plads på dækket for at nyde den flotte udsejling forbi den historiske fæstning, der ligger dramatisk og balancerer på klippekanten.

  • Middag

Her skal i bo

NCL VIVA Aerial LISBON 819 Edited 0997 C Inkluderet i prisen
Krydstogt

Norwegian Viva

NCL ENCORE VIBE BAR 0011
NCL Viva The Concourse NCL Viva Thermal Suite Relaxation Area
Der er masser af se og lave ombord på Norwegian Viva, der har plads til 3.250 gæster.

Dag 3

TORTOLA, BRITISH VIRGIN ISLANDS

Om morgenen vågner I op på skønne Tortola, en ø, som er lidt mindre end Fanø, men dog den største og mest befolkede ø i British Virgin Islands, der tilsammen udgør 50 mindre øer.

De indfødte mener, at øen oprindeligt er navngivet af Christopher Columbus i 1493 og betyder "landet med turtelduerne" – men vi ved i dag, at Columbus kaldte øen for Santa Ana for det spanske kongerige. Selvom spanierne gjorde et par forsøg på at bosætte sig, var det berømte pirater som Sortskæg og Kaptajn Kidd og deres sørøverbesætninger, der var de første egentlige europæiske indbyggere på øen. Man ved dog, at der har boet mennesker her siden omkring 300 f.kr., hvor amerindianere fra Ciboney-stammen i Venezuela boede her.

Øen er frodig med mange bjerge, som er dannet ved vulkansk aktivitet, og på toppen af Tortola ligger det højeste punkt, Sage Mountain National Park, hvor der er tropisk regnskov. I lavlandet ligger også vidtstrakte sletter. Udforsker man øen nærmere, opdager man hurtigt, at den indeholder mange facetter. Her ligger ældgamle ruiner af historiske bosættelser side om side med luksusresorts ude ved kysten og de moderne byområder her. Ude ved havet ligger også nogle af verdens mest fantastiske hvide sandstrande flankeret af svajende palmer, hvis du er mest til bare at slappe af på en strand.

I kan også bruge noget af dagen på en udflugt til The Baths på den nærtliggende ø Virgin Gorda. Det tager kun tre kvarter at sejle derover fra Tortola på en smuk sejltur. I ankommer til Spanish Town, hvorfra åbne safaribusser kører dig igennem Spanish Town på omkring et kvarter og videre ud til The Baths på den sydlige del af øen, som er et absolut must, når man er her.

Ved The Baths er stranden fyldt med kæmpe kampesten, som gør stedet meget specielt. Her er også palmer, skjulte havhuler og bassiner. Fra The Baths kan man gå en smuk tur gennem alle stenene, som næsten er som grotter, til Devils Bay og tilbage igen. Her er også flere muligheder for at svømme så husk badetøj, håndklæde og fornuftige flade sko eller sandaler, der sidder fast om fødderne. På toppen af The Bath ligger en restaurant med den smukkeste udsigt, hvis I er sultne bagefter. Det er en fin familieudflugt – dog skal børn være mindst fem år.

Øens største by og hovedstad hedder Road Town, hvor halvdelen af øens indbyggere bor. Her ligger bl.a. en smuk botanisk have med mange smukke eksotiske planter, træer og urter. Road Town er der også masser af restauranter og muligheder for shopping, bl.a. på Main Street, hvor man får et indtryk af fordums tid med gadens mange historiske bygninger og kirker, charmerende caféer og souvenirbutikker samt Virgin Islands Folk Museum.

Er du glad for slotte og fæstninger, finder du bl.a. ruinerne af Fort Purcell, der ligger omkring en lille halv times kørsel fra Road Town ad den smukke kystvej. Det er en gammel fæstning bygget af hollandske kolonister omkring starten af det 17. århundrede.

Fortet var kendt og berygtet som "The Dungeon" (fangehullet), men blev rent faktisk aldrig brugt til fangenskab.

Begiver du dig omkring på øen for at se dig omkring, skal du blot hele tiden have i mente, at du er tilbage på skibet i god tid inden, det på ny stikker til søs sidst på eftermiddagen.

  • Helpension

Her skal i bo

NCL VIVA Aerial LISBON 819 Edited 0997 C Inkluderet i prisen
Krydstogt

Norwegian Viva

NCL Viva Vibe Beach Club

Dag 4

ST. JOHN’S, ANTIGUA

Næste destination på rejsen er St. John’s, der er hovedstad og den største by i Antigua og Barbuda.

Denne forholdsvis lille øgruppe er præget af frodigt, vulkansk landskab og siges at have en strand for hver af årets dage. Det er oplagt at begynde dagen med en rolig byvandring i byens historiske område med de fine restaurerede bygninger, der er malet i klare pastelfarver, som det ses overalt på de caribiske øer, og for de kulturinteresserede er der både spændende forter og museer at besøge.

På listen over steder, I bør aflægge et visit, er byens stolte vartegn fra 1843, St. John’s Katedralen, hvis tårne rager op og kan ses fra det meste af byen. Faktisk er monumentet det tredje skud på stammen, da de to tidligere kirker – den første bygget i træ i år 1681 – ikke stod imod tidens tand. Her i byen arrangeres også udflugter til Antiguas sydlige ende, hvis I har lyst til at opleve English Harbour, der for 300 år siden var engelsk flådebase. På øens sydside kan I også besøge det restaurerede skibsværft, Nelson’s Dockyard, der blev etableret i 1700-tallet.

Stedet er velegnet til at nyde stemningen og få et indtryk af kolonitidens dengang store arbejdsplads.

I dag tiltrækker den mange maritimt interesserede, som også samtidig beundrer de imponerende lystyachter, der ligger til kajs her.

  • Helpension

Her skal i bo

NCL VIVA Aerial LISBON 819 Edited 0997 C Inkluderet i prisen
Krydstogt

Norwegian Viva

antigua_bugt_02

Antigua tilhører en forholdsvis lille øgruppe præget af frodigt, vulkansk landskab.

Dag 5

BRIDGETOWN, BARBADOS, ALERNATIVT BASSETERRE, ST. KITTS & NEVIS

Næste caribiske perle på krydstogtet er Barbados, som er på størrelse med Bornholm.

I ankommer til Bridgetown, som er en by med omkring 300.000 indbyggere, og kan gå i land og opleve den gamle smukke by, der kan dateres helt tilbage til 1628, hvor englænderne koloniserede øen. I oplever den charmerende gamle bydel med de smukke restaurerede huse i kvarteret omkring Broad Street, hvor I bl.a. finder parlamentsbygningen, Chamberlain Bridge og katedralen med det karakteristiske tårn.

Det var sukkerplantagerne og deres slaver, der skabte øens rigdomme. Slaveskibene sejlede i pendulfart mellem det afrikanske kontinent og øgruppen helt frem til 1834, hvor slaveriet blev forbudt. Briterne regerede på Barbados indtil 1966, hvor øen fik sin selvstændighed.

Norwegian Viva udbyder forskellige udflugter på øen, som I kan tilkøbe, hvis I ikke ønsker at være på egen hånd. Sidst på eftermiddagen stævner skibet igen ud i Det Caribiske Hav.

BEMÆRK VENLIGST:
På afgangen den 18. januar 2025 erstattes Barbados med stop på Basseterre, St. Kitts & Nevis

 

BASSETERRE, ST. KITTS & NEVIS               

Skibet lægger til i Basseterre på St. Kitts, hvor I bydes på en god blanding af caribisk afslappethed og europæisk storbykultur. Oprindeligt var det en fransk koloni, og senere kom byen under britisk herredømme – og i dag ses referencerne tydeligt, bl.a. i byens torv der er en minikopi af Londons berømte Piccadilly Circus. St. Kitts var en engelsk koloni frem til selvstændigheden i 1983 og er stadig medlem af Commonwealth.

Der er mange ting at foretage sig på St. Kitts. I kan udforske øen på egen hånd eller deltage i en af de mange udflugter, som skibet arrangerer. For eksempel er der mulighed for at tage en sejltur over til søster-øen Nevis, som også kaldes ’Queen of the Caribbean’. Strandene er fantastiske, så også her har I en stående invitation til at nyde strandferien, og havet byder på uforlignelige og farverige oplevelser under overfladen.

Hvis I trænger til lidt fysiske udfordringer, kan I tage ud at udforske øens bjergrige terræn på vandreture. Har I gode bjergben, kan I blandt andet bestige Liamuiga-vulkanen i jagten på den helt flotte panoramaudsigt – og bestemt noget at prale med når I kommer hjem med de flotte billeder herfra.

Husk blot at være ombord igen i god tid, inden skibet stævner mod nye eventyr sidst på eftermiddagen.

  • Helpension

Her skal i bo

NCL VIVA Aerial LISBON 819 Edited 0997 C Inkluderet i prisen
Krydstogt

Norwegian Viva

barbados_01
barbados_bridgetown_06 barbados_02
Bridgetown er en typisk caribisk by med en overvægt af pastelfarver, der gør godt for øjet.

Dag 6

CASTRIES, ST. LUCIA

Skibet er nu nået til Castries, som har været St. Lucias hovedstad siden 1650.

Øen er især kendt for sine dramatiske vulkanske landskaber med frodige grønne bjerge og tæt regnskov, bløde sandstrande og de berømte Pitons-tvillingebjerge, der gør den til en sand perle. Det var Columbus, der i 1502 invaderede øen og gav den navnet Santa Lucia. Herefter fulgte en turbulent tid for den smukke ø, som både spanierne, briterne og franskmændene har gjort krav på – og som følge heraf har øen skiftet nationalflag mere end 14 gange. Fra 1814 og frem til selvstændigheden i 1978 var St. Lucia dog under britisk kontrol.

Hvis I vælger at gå i land, anbefaler vi jer at besøge byens livlige marked og den fine katedral, der stod færdig i 1899. Ved Morne Fortune lidt uden for byen, kan I nyde et smukt vue ud over havnen, hvor jeres skib ligger, og hvis I vil se de prægtige Pitons-bjerge tættere på, kan I tage en køretur til Marigot Bay og videre gennem små fiskerlandsbyer og tropisk regnskov.

Sørg for at være tilbage igen sidst på eftermiddagen, idet Norwegian Viva sejler videre ud på havet kl. 17.

  • Helpension

Her skal i bo

NCL VIVA Aerial LISBON 819 Edited 0997 C Inkluderet i prisen
Krydstogt

Norwegian Viva

st lucia_strand_01
st lucia_castries huse Castries_st lucia_skole_01

St. Lucia er både de dramatiske Pitons-tvillingebjerge og smukke pastelfarvede byhuse.

Dag 7

PHILLIPSBURG, ST. MAARTEN

Næste stop på krydstogtet er den charmerende caribiske ø St. Maarten, som er delt imellem to stater.

Grænsen mellem den hollandske del (St. Maarten) og den franske del (St. Martin) har eksisteret siden 1648, og forholdet mellem de to halvdele har været intakt og uden stridigheder lige siden. Skibet lægger til kajs om morgenen ved hovedstaden i den hollandske del, Phillipsburg, som har hyggelige brostensbelagte gader, smalle passager og masser af forretninger, der lokker med toldfri handel. Det var Christoffer Columbus, som først gjorde krav på St. Maarten i 1493. Han satte aldrig sin fod på øen, men gjorde krav på øen for Spanien, mens han sejlede forbi.

  • Helpension

Her skal i bo

NCL VIVA Aerial LISBON 819 Edited 0997 C Inkluderet i prisen
Krydstogt

Norwegian Viva

st maarten_udsigt_01
st maarten_strand befolkning_01 st maarten_husfacade_01

Hovedstaden i den hollandske del af St. Maarten, hedder Phillipsburg og har hyggelige brostensbelagte gader, smalle passager og masser af forretninger.

Dag 8

CHARLOTTE AMALIE, ST. THOMAS

I løbet af natten ankommer I til St. Thomas, som er en bjergrig ø med en vanvittig smuk natur, og kridhvide strande, som regnes blandt de bedste i verden.

I har kun en dag her på dette besøg, men husk at I vender tilbage til øen påny, efter at krydstogtet er afsluttet, hvor I har hele tre overnatninger på hotel og mere tid til at opleve øen. St. Thomas er en stor krydstogtsdestination og har derfor væsentligt flere gæster end de nærliggende øer St. Croix og St. John. De store skibe lægger til i hovedbyen Charlotte Amalies smukke naturhavn og er med til at give liv og atmosfære i byen.

Under opholdet her kan I tage ind til hyggelige Charlotte Amalie, som er hovedstad i US Virgin Islands. Byens snævre gader byder på masser af historiske bygninger med referencer til Danmark, f.eks. Fort Christian, der blev bygget i 1672. Det fine røde fort er smukt istandsat og blev genåbnet til 100 års-dagen for overdragelsen af øerne fra Danmark til USA. Gå op ad de berømte 99 trin til Crown House bygget i 1736, hvor den danske guvernør Peter von Scholten boede, mens han var toldinspektør, og helt op til Guvernørhuset, hvor de røde skilderhuse stadig står, men nu uden vagter.

St. Thomas er toldfrit område, og det er derfor muligt at gøre en god handel i butikkerne i byen, hvad enten du leder efter elektronik, smykker, ure eller kosmetik. Kig dig omkring i de krogede gader i centrum af byen eller i det udendørs Havensight Mall, der ligger lige ved krydstogtterminalen.

I kan også tage ud til Magens Bay, som er en perfekt uformet bugt på St. Thomas’ nordlige kyst med en beskyttet natur og derfor ingen hoteller – og heldigvis for det!

Den figurerer blandt andet på organisationen National Geographics liste og andre lignende lister over verdens smukkeste strande.

  • Helpension

Her skal i bo

NCL VIVA Aerial LISBON 819 Edited 0997 C Inkluderet i prisen
Krydstogt

Norwegian Viva

dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie

Dag 9

ANKOMST TIL SAN JUAN, MED FLY TILBAGE TIL ST. THOMAS

Skibet ankommer til San Juan tidligt om morgenen, og I tjekker ud efter morgenmaden.

I bliver kørt til lufthavnen og flyver til De Vestindiske Øer i løbet af eftermiddagen. Tilbage igen på St. Thomas venter vores fastboende danske rejseleder, som følger med jer det korte stykke til Lindbergh Bay og det 3+stjernede hotel Emerald Beach Resort, der ligger direkte på stranden cirka fire kilometer uden for Charlotte Amalie. I bliver indlogeret i komfortable dobbeltværelser med havudsigt og egen balkon mod havet.

St. Thomas har en smuk natur, og her findes også nogle af klodens fineste strande.

Her skal i bo

dansk vestindien - st. thomas - emerald beach_resort_strand_10 Inkluderet i prisen
St. Thomas

Emerald Beach Resort

+
dansk vestindien - st thomas_bugt_01
dansk vestindien - st thomas_strand_03 de vestindiske øer - galleri - st thomas_solnedgang_01
Velkommen tilbage til St. Thomas! Nyd dagene her med afslapning på stranden i de fantastiske smukke omgivelser.

Dag 10-11

DEJLIGE DAGE PÅ ST. THOMAS - MULIGHED FOR UDFLUGT TIL ST. JOHN

I har formentlig lyst til at tilbringe meget af tiden med fødderne i det fine, hvide sand og bade i det krystalklare hav.

Ind imellem de afslappende stunder, anbefaler vi jer også at gå på opdagelse i charmerende Charlotte Amalie, der engang var Danmarks næststørste by. Her kan I slentre rundt i de snørklede gader mellem de yndige pastelfarvede huse – og overalt støder I på de danske rødder og flotte historiske bygninger. Gå op af de 99 trin til guvernørboligen, se guvernør Von Scholtens hus og besøg Fort Christian, der blev bygget i 1672. Om aftenen kan vi anbefale en tur til Frenchtown, som oser af lokal, maritim stemning. Her breder der sig en liflig duft af skaldyr og andre herligheder fra de mange hyggelige restauranter.

Yacht Haven er også et oplagt spiseområde, hvor I indtager jeres middag med udsigt til store smukke privatejede sejl- og motorbåde.

Det er muligt at tilkøbe en særdeles smuk og hyggelig heldags udflugt til paradisøen St. John. Bemærk begrænset antal pladser, så det er en god ide at købe udflugten hjemmefra i god tid.

Her skal i bo

dansk vestindien - st. thomas - emerald beach_resort_strand_10 Inkluderet i prisen
St. Thomas

Emerald Beach Resort

+

TILKØB, udflugt til St. John (dag 10 - mandag)

Få glæde af vores lokale danske rejseledere

På De Vestindiske Øer får I glæde af vores danske rejseledere, som har boet fast på St. Thomas og St. Croix i mange år. De møder jer ved ankomst til øerne og afholder informationsmøde, hvor de vil orientere jer omkring de lokale forhold.

De står også til rådighed, hvis I har brug for deres hjælp eller gode råd.

dansk vestindien - buck island snorkling

Dag 12

ST. THOMAS - ST. CROIX

I dag rejser I videre med vandflyet (undtagelsesvis med almindeligt fly) fra havnen i Charlotte Amalie til Christiansted på St. Croix.

Det er en sjov oplevelse at flyve med de små fly, der letter fra og lander på vandet, og udsigten over øerne og det uendelige hav er fantastisk. Der kan være omkring 15 passagerer på flyet, og flyveturen varer en halv times tid. I smukke gamle Christiansted bliver I mødt af vores fastboende danske rejseleder, som følger jer til jeres hotel, som ligger centralt i Christiansted i gåafstand til alting. Hvis I har valgt at opgradere til lidt luksus, skal I bo udenfor byen ved en skøn strand. Når I er indlogeret, kan I gå en tur langs havnen og få de første indtryk af den hyggelige by.

Christiansted byder på mange bygninger fra danskernes tid på øen – og så skal I naturligvis også bade og sole jer på stranden.

Om aftenen kan I nyde byens mange restauranter, der byder på et højt gastronomisk niveau.

Her skal i bo

20231008 191818391 Ios Inkluderet i prisen
St. Croix

Hotel King Christian

+
LHN

Louise Holm Nielsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

de vestindiske øer - galleri - st croix_frederiksted_havn_01 dansk vestindien - st croix_christiansted_boardwalk_09

Dag 13-14

ST. CROIX

De næste par dage har I til at udforske Christiansted og resten af St. Croix.

Øen er den største af øerne i det tidligere Dansk Vestindien og samtidig den mindst turistede. Den er kendt for at være meget afslappet, og her kan I opleve den danske historie for fuld udblæsning, særligt i Christiansted hvor antallet af historiske bygninger er overvældende.

I må naturligvis ikke gå glip af en slentretur ad gader og stræder med masser af danske navne, hvor I ser historiske højdepunkter som Toldboden, det gule Fort Christiansværn på havnefronten og Guvernementshus, hvor guvernør Peter von Scholtens ånd svæver gennem salene. Alle bygningerne er smukt istandsatte. Byen er ikke så stor, så alting ligger i gåafstand fra hotellet.

Hvis I har lyst til en dukkert, så tag den lille færge i havnen over til Protestant Island og svøm i det klare vand. Sejlturen tager højst to minutter. Vi anbefaler også varmt en sejltur til den øde ø, Buck Island, hvor I kan snorkle på et meget fint rev med farvestrålende koraller og fisk i alverdens farver og nyde den uspolerede natur. Øen er en marinenationalpark, der kan besøges på en halv- eller heldagsudflugt fra Christiansted.

Har I valgt at opgradere jeres hotel, så I bor på The Buccaneer uden for Christiansted, har I hotellets private strand til rådighed.

Her skal i bo

20231008 191818391 Ios Inkluderet i prisen
St. Croix

Hotel King Christian

+
dansk vestindien - st croix_havn_01_HF
dansk vestindien - st croix_christiansted_gade_01 dansk vestindien - st croix frederikssted

St. Croix er den største af øerne i det tidligere Dansk Vestindien og samtidig den mindst turistede. I Christiansted er antallet af historiske bygninger overvældende.

Dag 15

ST. CROIX OG HJEMREJSE

I har noget tid til de sidste oplevelser, inden I begynder hjemrejsen. I flyver til Atlanta (alternativ Miami) og derfra til Danmark med en mellemlanding i Europa.

dansk vestindien - st croix_christianssted_07

Christiansted er ikke så stor, så alting ligger i gåafstand fra hotellet.

Dag 16

ANKOMST TIL DANMARK

I ankommer til Danmark efter en skøn ferie i Caribien.

caribien_skib_befolkning dame_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)