På sporet af Silkevejen Dagsprogram

Efter at have overstået formaliteterne i lufthavnen, kører vi til vores hotel, der ligger centralt inde i byen.

Her stiller vi vores bagage og gør os klar til de første oplevelser, inden vi vender tilbage til hotellet efter frokost og tjekker ind. Vi skal på en byrundtur i den centrale del af Almaty, hvor vi dykker ned i byens fascinerende historie, hører om kulturen og udviklingen i denne tidligere hovedstad, der er den største by i Kasakhstan og et vigtigt kultur- og forretningscenter – og så skal vi naturligvis se de største seværdigheder her.

Kasakhstan er cirka på størrelse med Vesteuropa og verdens niendestørste land. Som tidligere sovjetisk lydstat havde landet det hårdt både økonomisk og socialt efter Sovjetunionens fald, men det sorte guld – olien – flyder i rigelige mængder her sammen med værdifulde mineraler, og det har gjort så meget for landet, at det i dag er det rigeste af de fem såkaldte ”stan-lande” i Centralasien.

Det ser man også i Almaty, der kan byde på fantastiske restauranter, flotte hoteller, skinnende og omfangsrige shopping-centre, hvor forbruget er højt og et heftigt bar- og natteliv, når der skal være fest. Her – såvel som i andre større byer i Kasakhstan – finder man nye prangende marmorbygninger blandet med gammelt russisk og centralasiatisk arkitektur. Den russiske og tidligere sovjetiske indflydelse er tydelig med russisk-ortodokse kirker, som ligger blandt de muslimske moskéer i landet.

Vores byrundtur starter på Republikkens Plads, hvor vi runder præsidentpaladset og Monumentet for Uafhængighed, en statue af en gylden kriger placeret på en 28 meter høj søjle, som repræsenterer Kasakhstans uafhængighed i 1991, dets folk og byen Almatys rolle som hovedstad indtil 1997. Vi kommer også forbi Abai-pladsen, der ofte er vært for offentlige sammenkomster, ceremonier og koncerter.

Efter denne lille første introduktion til Almaty, træder vi indenfor i det Centrale Statsmuseum for Historie og Kultur.

Det er et af de største museer i Centralasien og giver et fremragende overblik over Kasakhstans folkeslags historie og kultur. Efter byrundturen er der tid på egen hånd sidst på eftermiddagen og om aftenen.

I dag fortsætter vi til Karakol i Kirgisistan, det næste land på vores rejse. Vi skal køre omkring 400 km i dag, men der er store naturoplevelser undervejs, så turen føles ikke så lang.

Efter morgenmad tjekker vi ud fra hotellet og gør klar til et markant sceneskifte, når vi sætter kursen imod den fantastiske Charyn Canyon.

Igennem millioner af år har den hurtigt strømmende Charyn-flod slidt sig ned i den ellers flade steppe her, og resultatet er en virkelig spektakulær 150 – 300 meter dyb og snæver kløft med nogle både sære og farverige klippeformationer. Kløften betragtes som Grand Canyons lillebror på grund af det imponerende landskab. Stedet er også kendt som ’Dalen af slotte’ på grund af sine særegne røde klippeformationer, der ligner slotte.

Herefter krydser vi grænsen mellem Kasakhstan og Kirgisistan, hvor der vil være nogle formaliteter, som vi skal igennem. Vi fortsætter ind i Kirgisistan imod Karakol, og som med meget af det kirgisiske landskab er bjergene her enorme, og landskabet er både barsk og betagende. Vi kører langs Karkara-floden, som fungerer som en slags naturlig grænse mellem den kasakhiske og kirgisiske side af den maleriske Karkara-dal, der er berømt for sine farverige bjergblomster, der tiltrækker mange biavlere. Vi tjekker ind på vores hotel i Karakol, som er en charmerende by, der byder på en unik blanding af historie og kultur.

Om aftenen kommer vi helt tæt på ét af de mange centralasiatiske folkeslag i Kirgisistan, når vi er inviteret indenfor til middag hjemme hos en uighurfamilie. Uighur-folket er et af Kinas 56 officielle mindretal, men der bor også uighurer i varierende omfang i Pakistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Mongoliet og Tyrkiet.

Vores søde værtsfolk giver en smagsprøve på det nationale køkken, når vi skal smage på den traditionelle ret lagman - en kinesisk-inspireret ret med en slags tynd makaroni med strimler af kød og stegte grøntsager til. Vi kan følge med i, hvordan retten laves, mens vi snakker med vores værtsfolk om dagligliv i Kirgisistan – og mon ikke de også har nogle spørgsmål til os om Danmark.

En sjov aften med spisning og fælles madlavning med søde kirgisere, hvis man har mod på at lave mad, og samtidig en god mulighed for at få et indblik i hverdagslivet på disse kanter og høre om familien og deres liv.

Vi kan spise morgenmad i ro og mag, for hele formiddagen er sat af til at få den sidste nydelse ud af nationalparken Chon-Kemin.

Senere kører vi imod den større by Bisjkek, og på vejen stopper vi ved Burana-tårnet, som oprindeligt var en minaret i den gamle by Balasagun, hovedstaden for det for længst forgange folk, Karakhaniderne, i det 9. og 10. århundrede. Tårnet er alt, hvad der i dag er tilbage af deres gamle by, og fra toppen af det, er der en flot udsigt over dalen.

For foden af tårnet er en mængde såkaldte balbals opstillet, som er gravsten over vigtige krigere fra nomadiske tyrkiske folk og udformet med individuelle ansigtstræk og udformning. Vi kører videre imod Kirgisistans hovedstad, Bisjkek, senere på eftermiddagen, hvor vi kan slappe af på vores hotel eller gå ud i byen på egen hånd.

Om aftenen er der planlagt en fælles middag med folkloreoptræden, hvor lokale kunstnere vil demonstrere nationale musikinstrumenter og teknikker til at spille på dem.

Vi spiser morgenmad og skal derefter på en byrundtur om formiddagen til de største seværdigheder i byen, som er den største i Kirgisistan.

Bisjkek ligger flot for foden af det storslåede bjergområde Ala-Tau, der kan ses fra byen med sine snedækkede tinder. Byen bærer tydeligt præg af sovjettiden med sine marmorbelagte offentlige bygninger, lejlighedskomplekser og tusinder af mindre privatbyggede huse. Men det er også en utrolig grøn by med mange grønne parker og gader, som er flankeret af smalle vandingskanaler, der vander de utallige træer, som giver skygge i de hede somre. Man skønner, at byen faktisk er Centralasien grønneste med flere træer pr. indbygger end nogen anden by.

På vores byrundtur kommer vi blandt andet forbi landets hovedplads, Ala-Too, hvor statslige begivenheder og nationale fejringer finder sted. Her er også mange monumenter. Vi spadserer videre til Oak Park, en af Bisjkeks ældste parker, som blandt andet har en udendørs udstilling med 90 skulpturer samt flere af byens vigtige monumenter og bygninger som Mindesmærket for de Røde Garder, for dem der døde ved at nedkæmpe et oprør i 1918, og Sankt Nikolaj-kirken.

Vi ser Sejrspladsen og den imposante Centrale Moské, der stod færdig i 2018.Den er bygget i ottomansk renæssancestil og er en af de største i Centralasien med plads til hele 30.000 tilbedere. Vi besøger det vigtige Kyrgyz State History Museum og bliver klogere på det kirgisiske folks kulturarv ved at betragte og høre om de udstillede skulpturer og genstande, som strækker sig fra antikken og op til slutningen af ​​det 20. århundrede.

Vi kigger ind på byens kunstmuseum, som har en stor samling af malerier, tekstiler og skulpturer fra kirgisiske kunstnere, som gengiver kirgisisk hverdagsliv lige fra jurter og bjerglandsbyer til Bisjkek i myldretiden. Nogle af billederne er som at træde ind i en sovjetisk tidskapsel. Her er også etnografisk materiale udstillet som traditionelle smykker, hatte og boligudsmykning. Museet ligger i en modernistisk bygning i sovjetstil med træk af den anerkendte arkitekt Le Corbusier synlige overalt, et fint eksempel på 1970ernes æstetik i arkitekturen.

Fra museerne træder vi ud i den virkelige og mere livlige verden, når vi hilser på de handlende i Osh Bazaar, en af ​​de største basarer i Bisjkek.

Her er et leben af mennesker – både byens indbyggere og folk, der er kommet ind fra landet for at sælge deres varer. Her kan man købe alle mulige fødevarer, stort set alle husholdningsvarer, tøj – herunder kirgisiske nationaldragter, souvenirs, kunstfærdigt udskårne trækister og endda musikinstrumenter.

Om eftermiddagen tager vi ud i byens lufthavn, hvor vi skal med et fly til hovedstaden Tasjkent i Usbekistan, det tredje land på vores rundrejse. Vel ankommet til vores hotel tjekker vi ind og mødes til middag lidt senere.

I dag forlader vi Tasjkent og tager formiddagstoget til byen Bukhara længere imod vest, en anden hovedby på Silkevejen.

Vores ankomst i Bukhara afhænger af, hvordan togene kører på dagen. Der har boet mennesker i regionen omkring Bukhara i mindst 5.000 år og i selve byen halvt så længe. I løbet af de mange år har skiftende herskere haft magten over byen.

Bukhara var den første oase, som de arabiske hære invaderede, og især islam har da også sat et tydeligt præg på byen. Den blev også hurtigt et midtpunkt for både handel, lærdom, kultur og religion på grund af dens beliggenhed på Silkevejen.

I dag er Bukhara kendt for sine mange og yderst velbevarede moskéer, minareter og madrasaer, samtidig med at byens indbyggere lever deres hverdagsliv i gamle lerklinede huse imellem de gamle, smukke bygninger. Et besøg i Bukhara er som en rejse tilbage i tiden til karavanernes storhedstid.

Vi skal på en smuk byrundtur, hvor vi ser det hele og også får et indtryk af folkelivet i denne livlige by. Vi ser også citadellet, Ark, fra omkring det 16. århundrede, en massiv fæstning omkranset af en imposant mur og med en voldsom historie. Vi besøger det utroligt stemningsfulde Poi Kalon-kompleks, hvor en mand på et flyvende tæppe ville passe perfekt ind.

Foruden de fantastisk smukke bygninger her, slutter vi vores byrundtur med at se den detaljeret udsmykkede Kalon-minaret fra det 12. århundrede, en af de ældste minareter i Centralasien, som utroligt nok fik lov at stå tilbage efter Djengis Khans hærgen her. Resten af eftermiddagen og aftenen er på egen hånd.

Foruden nye oplevelser er i dag præget af transport, når vi kører videre stik øst fra Bukhara og imod Samarkand, en køretur på cirka fem timer primært langs en grøn dal.

Undervejs stopper vi naturligvis med jævne mellemrum for at lave nogle toiletstop, strække benene og spise frokost

Historisk har Samarkand altid været en mytisk by, og med dens grundlæggelse omkring otte århundreder f.v.t. er det tilmed en af verdens ældste byer. Hvor vi end kigger hen i denne fabelagtige centralasiatiske perle, fascinerer den gamle karavaneby med sine orientalske pragtbygninger og fascinerende baggrund som hovedby på Silkevejen.

I det 14. og 15. århundrede havde Samarkand sin storhedstid, som det handelsmæssige knudepunkt mellem Orienten og Vesten og en smeltedigel af verdens kulturer, da karavaner bragte varer til byens basarer og handelsdomer fra fjerne og eksotiske egne af datidens kendte verden. Vel ankommet til byen tjekker vi ind på vores centralt beliggende hotel, og bevæger os kort efter ud for at udforske dele af den gamle bydel.

Vi besøger først Guri Amir-mausoleet fra det 15. århundrede, og det er på sin plads at starte her, da det er gravsted for Timur Lenk, Usbekistans store folkehelt og grundlæggeren af Samarkand og et imperium, der strakte sig over Centralasien og hele vejen op til Europas grænser. Under ham blomstrede byen, som han gjorde til Timur-rigets hovedstad i 1370 efter at have smidt mongolerne på porten – og så byggede han! Samarkand er spækket med historiske bygninger, imponerende monumenter og vidunderlig arkitektur fra denne periode udført af tidens dygtigste håndværkere og kunstnere.

Mausoleet er både storslået og fantastisk smukt med sin skinnende blå kuppel, og det lever til fulde op til resten af den skønne Samarkand. Timur Lenk var en barsk erobrer, men ifølge myterne ønskede han selv at blive mødt af skønhed og fred, når han vendte hjem fra sine blodige togter – og netop dette var drivkraften for ham til at skabe så smuk en by som Samarkand.

Vi fortsætter til en anden af byens arkitektoniske perler, Registan-pladsen, i hjertet af byens gamle bydel. Registan-pladsen er et mesterværk i fuldendt islamisk arkitektur, som det ligger flankeret af tre fabelagtige madrasaer med flotte variationer af blå flisemønstre på facaderne, der tilsammen indrammer pladsen på smukkeste vis. Her er en magisk stemning, især når man forestiller sig, hvordan her har været, når kamelkaravanerne stoppede her, og købmænd livligt falbød deres varer til byens borgere og andre handlende.

Vi ser også et andet mesterværk bestilt af Timur Lenk: Den enorme Bibi Khanum-moské ligeledes fra det 15. århundrede. Engang var den en af verdens største kuppelmoskéer og bygget til brug for fredagsbøn – og designet så storslået, at de troende til bønnen skulle tænke, at det nok var sådan, at det islamiske Paradis så ud. En paradeportal fører ind i en forgård med hovedmoskéen lige fremme og to mindre moskéer til hver side. Gården er domineret af en enorm koranstand lavet af marmorblokke, og ifølge en lokal legende vil kvinder, der kravler under den, blive velsignet med mange børn. Bibi Khanum blev ødelagt af persiske tropper i 1740 og igen af et kraftigt jordskælv i 1897. Det var først i 1970erne, at en restaurering begyndte, som var færdig i 1999.

Som det sidste på dagen besøger vi en vinfabrik, hvor vi får et indblik i produktionen, og så får vi selvfølgelig lov til at smage på varerne.