
Karen Blixens Kenya Dagsprogram
Rundrejse med dansk rejseleder 10 dage fra 36.990 kr.

Dag 1
Danmark – Nairobi, Kenya
Det helt store afrikanske eventyr venter forude! Vi flyver fra Danmark om morgenen og har en mellemlanding undervejs, inden vi ankommer til Nairobi om aftenen.
Sammen med rejselederen kører vi til vores hotel, hvor vi bliver indkvarteret.
Her skal i bo



Dag 2
Nairobi, elefantbørnehjem, et møde med giraffer og besøg på Karen Blixens farm
Dagen begynder på bedst tænkelig vis med et besøg på Daphne Sheldrick Elephant Orphanage.
Her har vi en time i selskab med de skønne elefantkalve, som leger, tager mudderbad og får mælk på flaske. De erfarne elefantpassere deler elefanternes historier og personligheder, og vi bliver klogere på det bredere elefant-bevarelsesarbejde i hele Kenya.
På A.F.E.W. Giraffe Centre skal vi møde den truede Rotschild-giraf, der har været noget nær uddød. For en dansker, der ikke normalt omgås giraffer, kan den umiddelbart ligne de fleste andre giraffer, men den skiller sig nu alligevel ud. Pelsens nuancer er mørkere, og så kan man næsten fristes til at tro, at den har stået i blegemiddel til knæene, da det markante girafmønster er udvisket fra knæene og ned.
På centret arbejder man på at bevare giraffen gennem avlsprogrammer, hvor de små giraffer får to til tre års fred og ro i sikre omgivelser på centret, inden de lukkes ud til livet på savannen. Vi prøver at håndfodre de langhalsede dyr, hvilket i sig selv er en kunstart, og vi hører lidt om dyrenes liv og fremtid, inden vi kører videre til Karen Blixen Coffee Gardens for at spise frokost.
Efter frokost skal vi naturligvis besøge ’Karen Blixen Museum’, den berømte farm, der ligger ved Ngong Hills, og blandt andet er kendt fra Karen Blixens erindringsværk ”Min afrikanske farm”. Her ser vi en række billeder og genstande fra Karen Blixens tid i Kenya, hører om hendes fascinerende liv, hendes mænd og den store kærlighed hun havde til landet og dets befolkning.
Efterfølgende bliver der lidt tid til afslapning på hotellet, inden vi om aftenen skal spise middag på Nairobis måske mest kendte restaurant, Carnivore, som er en oplevelse i sig selv. Her grilles forskelligt kød på traditionelle masai-sværd over en stor kulgrill, der dominerer restaurantens indgang.
Herefter serveres det af ’kødmestre’, som bevæger sig fra bord til bord og skærer kødet ud på støbejernsplader.
Ved siden af serveres salater, grøntsagsretter og saucer – og det er selvfølgelig også muligt at bestille vegetar-alternativer.
- Helpension
Her skal i bo



Vi besøger Karen Blixens farm og møder den truede Rotschild-giraf med de hvide "knæsokker".
Dag 3
Nairobi – Samburu National Park, safari om eftermiddagen
Vi forlader Nairobi og kører mod Samburu National Park i den nordlige del af Kenya, langs bredden af Ewaso Ng'iro-floden.
Nationalparken er en af Østafrikas mest berømte safaridestinationsmål, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Med sine 165 kvadratkilometer bestående af uberørt vildnis er Samburu en både rå og betagende oplevelse.
Nationalparken kombinerer elementer af både savanne og ørken. Landskabet er præget af buskstepper og græsarealer, hvor akacietræer og spredte buske dominerer vegetationen.
Her er relativt tørt og med mindre nedbør end mange andre dele af Kenya, så området får en ørkenlignende karakter. Ewaso Ng'iro-floden, der løber gennem reservatet, tilføjer dog et vigtigt element, nemlig vand. Det tiltrækker en rig variation af dyreliv og skaber frodigere områder langs flodbredden.
Et besøg i Samburu er som at besøge et levende naturmuseum. Her findes de sjældne Samburu Special Five – Grevy's zebra, somalistrudsen, netgiraffen, girafgazellen og oryxantilopen – det er arter, man ikke ofte ser i andre dele af Kenya.
Naturreservatet er også hjemsted for næsten 900 elefanter, og store rovdyr som løver, leoparder og geparder er hyppige gæster. Hvis vi har heldet med os, får vi et glimt af de sky vildhunde, mens fugleentusiaster kan glæde sig til synet af (nogle af) de mere end 450 registrerede fuglearter.
Der er frokost ved ankomst til vores lodge og safarikørsel i parken om eftermiddagen.
For at I kan få den bedst mulige safarioplevelse, kører vi i specialbyggede safarijeeps med åbent tag.
Alle er garanteret en vinduesplads, så der er enestående udsigt og mulighed for at komme tæt på dyrelivet og de magiske øjeblikke.
- Helpension
Her skal i bo



Samburu National Park er en af Østafrikas mest berømte safaridestinationsmål - 165 kvadratkilometer uberørt vildnis, som er en betagende oplevelse.
Dag 4
Samburu National Park, safari morgen og eftermiddag
Vi står tidligt op, mens morgendisen stadig hænger lavt over Samburu National Park, og de første solstråler bryder horisonten.
Efter en kop dampende kaffe eller te begiver vi os ud i den kølige morgenluft, og fyldt med forventning tager vi plads i vores specialbyggede safarijeeps. Vi skal på morgensafari – det er nemlig nu, dyrene oftest er mest aktive, og vi har gode chancer for store oplevelser.
Efterhånden som vi kommer ud i det åbne landskab, vågner reservatet langsomt op. En flok elefanter trasker majestætisk gennem bushen, mens en gruppe giraffer graciøst strækker sig for at nå de allerbedste blade på akacietræerne. Måske ser vi de sjældne Grevy-zebraer med deres karakteristiske smalle striber og kan beundre den elegante girafgazelle, der må stå på bagbenene for at nå føden.
Vores kyndige safariguide deler sin viden om dyrenes fascinerende adfærd og områdets unikke økosystem. Vi holder øjnene åbne for at få et glimt af en leopard, der måske slænger sig på en gren, eller en løve, hvis godmorgen-brøl kan høres i det fjerne. Fuglelivet er også noget helt særligt her, og vi kan slet ikke undgå at se farvestrålende arter, der nærmest danser gennem luften.
Efter en begivenhedsrig morgensafari vender vi tilbage til lodgen, hvor en lækker morgenmad venter på os. Bagefter er det tid til at slappe af og nyde faciliteterne på lodgen. Tag en dukkert i poolen, nyd udsigten eller fordyb jer i en god bog, mens I lytter til naturen, der er lige dér ...
Om eftermiddagen, når solens stråler bliver gyldne og skyggerne lidt længere, er det tid til endnu en safaritur. Vi begiver os atter ud, denne gang for at opleve det magiske skift i lyset, når dag glider over i aften. Dyrelivet forbereder sig på natten, og igen gælder det om at have øjnene med os. Ser vi mon geparden jage? Elefanterne marchere? Hyænerne på udkig efter det næste måltid?
Under alle omstændigheder er vi inviteret til en storslået forestilling på savannen, hvor den flamboyante solnedgang har hovedrollen iklædt orange og pink.
Efter safarituren vender vi tilbage til lodgen, hvor vi nyder en dejlig middag.
- Helpension
Her skal i bo

Dag 5
Samburu National Park – Aberdare National Park, observation af dyr om eftermiddagen
Efter morgenmaden er der afgang fra Samburu National Park.
Også på vej ud af parken kan vi være heldige at spotte dyr, så hold øjnene åbne for et sidste glimt af det rige dyreliv, der pludselig kan dukke op i øjenkrogen. Måske ser vi en flok elefanter, der i adstadigt tempo krydser grusvejene, eller en gruppe giraffer, der majestætisk bevæger sig gennem landskabet.
Efter Samburus ørkenlignende landskab hilses vi velkommen af Kenyas frodige højland, der er kendt for sin frugtbare jord og grønne landskaber. Området, der udgør den centrale del af landet, er præget af bølgende bakker, landbrugsjord og skovklædte områder – en fascinerende kontrast til de tørre sletter, vi netop har forladt.
På vejen passerer vi Mount Kenya, Afrikas næsthøjeste bjerg, der i horisonten tårner sig op i imponerende 5.199 meters højde. Hvis vejret er klart, kan vi måske skimte de himmelstræbende, snedækkede toppe. Bjerget er både et geologisk vidunder og UNESCO-verdensarvsområde, kendt for sin enestående biodiversitet og betydning for lokalbefolkningen.
Vores rejse fortsætter mod Aberdare National Park, hvor vi ankommer ved frokosttid og spiser frokost, og herefter er eftermiddagen fri til afslapning.
Vi bor på en lodge midt i nationalparken, og den er en oplevelse i sig selv med tætte skove og mangfoldigt dyreliv.
Lodgen har sit eget vandhul, som er godt besøgt af nationalparkens beboere, og du kan dermed observere dyr fra lodgen, som både har lounge og udendørs terrasser med direkte kig til vandhullet.
- Helpension
Her skal i bo



I Aberdare National Park har vi prioriteret, at vi bor på en lodge midt i nationalparken. Her er vi helt tæt på de vilde dyr ved lodgens eget vandhul.
Dag 6
Aberdare National Park – Lake Nakuru National Park, safari om eftermiddagen
Vi forlader Aberdare National Park og bevæger os ind i Kenyas Lake District.
Her skal vi på game drive i Lake Nakuru National Park.
Nakuru-søen er den mest kendte af Kenyas søer, da dens sodaholdige vand giver optimale livsvilkår for flamingoer, som her ofte ses i imponerende store flokke, samt det sorte såvel som det hvide næsehorn.
Men her er skam også bøfler, aber og Rotschild-giraffen med de hvide knæsokker, som vi stiftede bekendtskab med i Nairobi – og mange andre spændende dyrearter. Vi ankommer til lodgen og spiser frokost og tager på game drive omkring søen.
Måske er vi så heldige at se en af de træklatrende løver, som parken også er kendt for.
Vi returnerer til lodgen, som ligger inde i selve nationalparken, og vi kan slappe lidt af, inden det er tid til middag.
- Helpension
Her skal i bo


Nakuru-søen ser speciel ud på grund af sit sodaholdige vand, som flamingoer i store flokke elsker. Her lever også sorte og hvide næsehorn, bøfler, aber og Rotschild-giraffen.
Dag 7
Lake Nakuru – Masai Mara National Park, safari om eftermiddagen
I dag bevæger vi os ud på den endeløse savanne i den legendariske Masai Mara National Park.
Parken har fået sit navn fra masaierne, som bor i denne del af Kenya, og Mara-floden, som løber gennem regionen. Selv om det ikke er Kenyas største naturreservat, er Masai Mara det mest populære.
Det skyldes især, at her er en særdeles høj koncentration af dyr i alle afskygninger, særligt løver, leoparder, geparder og elefanter, uanset hvornår på året man kommer.
Faktisk er Masai Mara det eneste sted i Kenya, hvor koncentrationen af dyr er lige så høj, som den var for 100 år siden, så vi kan se frem til et fremragende liveshow af vilde dyr – og ikke mindst The Big Five.
Vi indkvarteres i vores camp, der ligger midt i Masai Mara, og herefter nyder vi en frokost og slapper lidt af, inden vi begiver os ud på den første safari i nationalparken.
Køreturen tager os rundt til forskellige dele af savannen. Til vandhuller, hvor vi kan være heldige at se krokodiller og flodheste, der stikker hovedet op over vandoverfladen. Og op på bakkerne, hvor der måske gemmer sig et næsehorn eller to og rundt omkring på sletter og i buskads.
Her nipper giraffer af de højthængende akacienødder, mens elefantfamilier marcherer roligt afsted.
Vi spiser middag sammen om aftenen. Når vi ligger i vores senge efter middagen, kan vi falde i søvn til lyden af løvebrøl i det fjerne.
- Helpension
Her skal i bo

Dag 8
Masai Mara National Park, en hel dag i dyrenes selskab
Morgenritualer, faste måltider og en lur midt på dagen – lyder det som en rytme, I kender?
De fleste mennesker har fastlagte rytmer og ritualer i løbet af en dag - og sådan har dyrene på savannen det også. Derfor skal vi opleve de storslåede omgivelser fra morgen til aften, så vi får alle nuancerne med.
Vi står tidligt op, og efter en kop dampende varm kenyansk kaffe vågner vi sammen med savannen, når vi begiver os afsted i det disede morgenlys. Geparder, løver og leoparder er alle på vej ”hjem” efter nattens jagt, mens andre dyr, ligesom os, først lige er ved at vågne op til dåd.
Efterhånden som morgenen skrider frem, intensiveres fuglekvidderen og insekternes summen. Morgenduggen tørrer, de røde og gyldne nuancer erstattes af det skarpe dagslys, og pludselig er der liv og glade dage på savannen.
Vi kan glæde os til at se et sandt leben af dyr – sandsynligvis flokke af stribede zebraer, horder af elegante antiloper, grupper af skulende bøfler og måske endda en listig løve eller to, der gnaver løs af nattens bytte.
Når den kølige morgenluft overtages af dagens varme, og middagssolen står allerhøjest på himlen, sænkes tempoet og dyrene holder siesta. Vi tager derfor en pause og kører tilbage til vores camp for at spise frokost og slappe af – helt lige som savannens dyr. Men hen på eftermiddagen, når dagen så småt går på hæld, kan vi igen forvente lidt aktivitet fra dyrene, der har fået fornyet energi efter middagsluren.
Vi nyder synet af dyrene og farverne, der spiller på alle tangenter i takt med, at solen går ned.
Tilbage på campen venter aftensmaden og endnu en aften med dyrenes lyde som baggrundsmusik.
- Helpension
Her skal i bo



Masai Mara er et af de steder i verden, hvor der er god sandsynlighed for at opleve The Big Five.
Dag 9
Masai Mara National Park – Nairobi, masailandsby og besøg på perleværksted. Hjemrejse
Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Nairobi, og på vejen besøger vi en masai-landsby.
At træde ind i en masailandsby er som at åbne døren til en verden, hvor traditioner og historie stadig lever og ånder. Masaifolket, der findes over store dele af det nordlige, centrale og sydlige Kenya samt i det nordlige Tanzania, er kendt for deres rige kulturarv og karakteristiske livsstil. Som et seminomadisk folk er masaiernes liv centreret omkring deres kvæg, som de anser for at være en guddommelig gave fra deres gud, Enkai.
Masai-folket har historisk været en af de dominerende stammer i regionen. I det tidlige 20. århundrede kæmpede de tappert for at bevare deres frodige land mod europæiske bosættere. Men selvom de til sidst måtte afgive store dele af deres territorier, har masaierne formået at holde fast i mange af deres traditioner.
Den traditionelle masaidiæt består primært af kød, mælk og blod fra deres kvæg. Tøjet, kendt som Shúkà, er farverigt og varierer afhængigt af alder og køn. Masaikvinder er berømte for deres komplicerede og meget dekorative perlearbejder, som spiller en afgørende rolle i deres udsmykning. Musik og dans er også essentielle elementer i kulturen, hvor sangene ofte er vokale og akkompagneret af rytmiske bevægelser.
Når man tænker på masaierne, har mange nok også billeder af de unge farverige masaikrigere på nethinden. Karen Blixen skrev om dem:
"En masaikriger er et imponerende syn. Disse unge mænd besidder i højeste grad den særlige form for intelligens, som vi kalder chic; dristige og vildt fantasifulde, men stadig urokkeligt tro mod deres egen natur og et iboende ideal.
Deres stil er ikke en påtaget manér eller en efterligning af en fremmed perfektion; den er vokset indefra og er en udtryk for deres race og dens historie, og deres våben og pragt er lige så meget en del af deres væsen, som gevirer er for en hjort".
I løbet af vores besøg i masailandsbyen kan vi glæde os til masser af varme og gæstfrihed. Dyk ned i masaiernes verden, bliv klogere på folkets traditioner og dagligliv og få en dybere forståelse for en af de mest ikoniske kulturer i Afrika. Et besøg, I forhåbentlig vil huske i mange år fremover.
Ved frokosttid ankommer vi til Nairobi og spiser frokost i byen, og bagefter besøger vi Kazuri Beads, et værksted hvor de laver smukke håndlavede perler med udgangspunkt i traditionen for kenyansk kunsthåndværk.
Kazuri Beads (’kazuri’ betyder ’lille og smuk’ på swahili) blev grundlagt i 1975 af Lady Susan Wood og begyndte som en beskeden workshop med blot to ansatte. I dag er der i stedet tale om en verdensberømt producent af bæredygtige, håndlavede smykker med udgangspunkt i den kenyanske tradition, skønhed og natur.
Hver perle er omhyggeligt formet, malet og brændt af dygtige kunsthåndværkere, og er fremstillet af miljøvenligt ler fra foden af Mount Kenya. Ud over at have fokus på smukke smykker og bæredygtighed repræsenterer Kazuri Beads empowerment ved at skabe beskæftigelse for kvinder i marginaliserede samfund, så de kan blive økonomisk uafhængige, støtte deres familier og være med til at forbedre lokalsamfundet.
Efter et spændende besøg blandt smykker og kunsthåndværkere spiser vi middag sammen, inden turen går til lufthavnen og vores fly afgår mod Danmark. Der er et flyskifte undervejs, inden vi ankommer til Danmark næste dag.
Bemærk:
Hvis dit Kenya-eventyr ikke skal stoppe her, kan du tilkøbe forlængelse på 3 dage/3 nætter på dejligt hotel i Mombasa. Køber du forlængelsen, har du ved rundrejsens afslutning en overnatning på hotel nær Nairobi lufthavn, inden du næste morgen flyver til Mombasa. Forlængelsen i Mombasa er på egen hånd.
- Helpension


Dag 10
Hjemkomst til Danmark
Vi lander i Danmark godt trætte og mætte på oplevelser efter en uforglemmelig rundrejse i Kenya.

Dag 9-13
Strandforlængelse i Diani Beach
Hvorfor ikke forlænge rejsen med tre nætter på egen hånd?
Køber du en forlængelse af rejsen i Mombasa, overnatter I på lufthavnshotel på rundrejsens sidste dag.
Næste morgen transporteres I til lufthavnen, hvorfra I tager et indenrigsfly til Mombasa. Ved ankomsten transporteres du til hotellet og kan nu nyde fire dage (tre nætter) ved den smukke Diani-strand på et skønt hotel.
Mombasa er Kenyas næststørste by og en fascinerende destination, der kombinerer rig historie med en levende kultur og betagende naturskønhed. Udforsk byens historiske hjerte, Mombasa Old Town, der er en labyrint af smalle gader og arkitektur fra svunden tid; en sand smeltedigel af arabisk, portugisisk og britisk indflydelse.
Oplev blandt andet Fort Jesus, som er med på UNESCOs Verdenskulturarvsliste, en af de mest imponerende seværdigheder i området. Det portugisiske fort fra det 16. århundrede giver et fascinerende indblik i Mombasas strategiske betydning gennem tiderne.
I kan desuden glæde jer til en madscene, der er en fryd for alle sanser. Ikke mindst swahili-køkkenet, der blander arabiske, indiske og afrikanske smagsnuancer – f.eks. en saftig samosa eller en skål med krydrede pilau-ris.
Mombasa ligger ved Det Indiske Ocean og byder på nogle af de mest spektakulære strande i verden, herunder Diani Beach, der kendt for sit krystalklare vand og fine, hvide sand.
Stranden ligger blot 30 km fra Mombasa og strækker sig over 15 km. Forestil jer endeløse strækninger af pulverfint, kridhvidt sand i kombination med azurblåt vand. Glæd jer til fire afslappende dage under solen, hvor I kan svømme i det lune ocean eller prøve kræfter med vandsport som snorkling og dykning blandt farverige koralrev.
Diani Beach kan desuden prale af sit marineliv, der trives i det beskyttede laguneområde. Omkring en kilometer fra lavtvandsmærket ligger et koralrev, der er ideelt til svømning, snorkling og dykning. Og det rolige vand gør også området til et hotspot for kitesurfing og windsurfing.
Bliver I trætte af at snorkle og dykke, kan I besøge Chale Island, blot 12 kilometer syd for Diani. Øen er kendt som et helligt sted for de lokale og byder på enestående vandaktiviteter og bådudflugter.
I kan også besøge Shimba Hills National Reserve, kun 45 minutters kørsel væk. Her lever elefanter, sabelantiloper og mere end 111 fuglearter. Og den nærliggende Kongo-moské, bygget i det 14. århundrede, giver et indblik i områdets historie og kultur, med en smuk udsigt over Kongo-floden og Det Indiske Ocean.
På hjemrejsedagen (dag 13) køres I til lufthavnen i Mombasa, hvor I går ombord på et indenrigsfly til Nairobi. Herfra er der videre forbindelse hjem til Danmark.
Her skal i bo



Hvis I køber strandforlængelsen, skal I bo på skønne Swahili Beach Resort ved den smukke Diani-strand. Mombasa ligger 30 km nedad kysten - Kenyas næststørste by med en fascinerende og rig historie med en levende kultur og betagende naturskønhed - en sand smeltedigel af arabisk, portugisisk og britisk indflydelse.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

