Aqaba Lacosta Hotel
Dette hotel ligger et stenkast fra Aqabas markeder med nem adgang til butikker, restauranter og byens seværdigheder, herunder Aqaba Fort. Der er ca. 400 meter ned til bystranden ved Det Røde Hav, som dog ikke egner sig til badning. Som gæst på hotellet har man adgang til en privat strandklub uden for byen, hvortil der kører en shuttlebus.
Indretningen af både værelser og fællesområder har en særlig mellemøstlig charme. Hotellet har fitnesscenter og mange andre faciliteter samt egen restaurant med mulighed for at sidde både inde og ude.