Bento workshoppen er et must for madentusiaster og afholdes i hyggelige omgivelser i en gammel Machiya, et typisk traditionelt hus i Kyoto.
Kurset lærer jer at tilberede den både praktiske og lækre japanske madpakke, bentoen. I lærer om dashi og krydderier og bliver indført i japansk madlavning, så I skulle være i stand til at genskabe det I har lært på kurset, når I kommer hjem.
I hører desuden om den kulturelle og historiske baggrund for madpakken, og om præsentationen af den, da japansk mad skal nydes med smagsløgene, såvel som med øjnene.
Menuen består af følgende:
- Gomaae Solsikkefrø-salat
- Teriyaki Kylling
- Æggerulle
- Tempura
- Sushi Rulle
- Miso Suppe
I slutter selvfølgelig workshoppen af med at spise det I har tilberedt.
Mødested- og tid for workshoppen vil blive oplyst tættere på afrejse.