Skip to main content

Guidet heldagstur i Hiroshima og Miyajima (udflugten udgår fra Hiroshima)

Hiroshima GT1370724019 japan - hiroshima_ground zero_01_hf

Oplev Hiroshima og det smukke Miyajima

Den 6. august 1945 blev Hiroshima ødelagt og over 100.000 mennesker mistede livet, da en atombombe for første gang blev anvendt i krig.

En enkel kuppelformet bygning står i dag tilbage som et stille vidnesbyrd om ødelæggelserne fra eksplosionen. Tæt ved findes den smukke Fredspark, hvor en evig fredsflamme vil brænde, indtil alle atomvåben i verden er afskaffet.

Sammen med jeres private, engelsktalende guide besøger I parken, som rummer talrige monumenter, og Fredsmuseet, der nøgternt og pædagogisk fortæller om begivenhederne. Hiroshima er i dag fuldt genopbygget og fremstår unik blandt japanske byer med sine brede, luftige gader og velorganiserede bybillede.

Syd for Hiroshima ligger den hellige ø Miyajima, også kaldet Gudernes Ø, som af japanerne anses for at være et af landets smukkeste steder. Denne lille bjergrige ø huser et af Shintoismens mest hellige steder, som i århundreder var forbudt område for almindelige mennesker. De skovklædte bjerge giver en dramatisk baggrund for den røde Torii-port, der ved højvande ser ud til at flyde med sine søjler i vandet.

Frokost, entré og transport er ikke inkluderet. Jeres udleverede transportkort kan i stedet anvendes.  

Jeres private engelsktalende guide møder jer i Hiroshima. Mødested- og tid vil blive oplyst tættere på afrejse.

Bemærk: prisen nedenfor er baseret på 4 personer. Spørg på pris ved færre eller flere personer.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 690
Pris pr. barn under 12 år kr. 690

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Heldagsudflugt
  • Varighed ca. 8 timer
  • Frokost ikke inkluderet
  • Transport ikke inkluderet, men transportkortet kan anvendes

Rejser, hvor udflugten er mulig

NYHED! Kyoto Gion Gade 02

Det klassiske Japan Japan Individuel rejse

Japans klassiske højdepunkter med futuristiske Tokyo, den smukke Izu-halvø, det naturskønne Hakone-område, Hiroshima og den gamle kejserby Kyoto.

Tokyo (4 nætter) Izu-halvøen (1) Hakone (1) Hiroshima (2) Kyoto (4)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)