Efterårsferie i Tokyo til konfirmanden
Download rejsebeskrivelse

6 dage fra 15.995 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Japan Efterårsferie i Tokyo til konfirmanden

Individuel rejse 6 dage fra 15.995 kr.

Måske verdens bedste konfirmationsgave?

Når man er ung, ligger verden for ens fødder. Mulighederne er endeløse! Og som forældre eller bedsteforældre, hvad er så bedre end at introducere sit unge menneske til en af verdens mest fascinerende kulturer?

Japan er den oplagte konfirmationsgave til alle nyudklækkede konfirmander, der er nysgerrige på verden. Denne rejse er særligt designet til unge, eventyrlystne sjæle og er en chance for at fejre overgangen til de voksnes rækker og for alvor at suge til sig af spændende, ny kultur. Og til unikke oplevelser sammen. Programmet giver jer muligheden for at opleve det bedste af Tokyo; enten på egen hånd eller via en række spændende udflugter, der ligger ud over det fastlagte program.

japan - sensoji tempel_tokyo_01
Tokyo With Mount Fuji By

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Oplev moderne og hypede Tokyo med sin fascinerende ungdomskultur
  • Udforsk kawaii, Otaku, streetwear og unikke souvenirs
  • Få en smagsoplevelse for alle aldre
  • En rejse for en eller begge forældre med barn (konfirmand) eller børn til Tokyo
  • En rejse for en eller begge bedsteforældre med barn (konfirmand) til Tokyo
Tokyo Shibuya

Tokyos mange oplevelser

Et besøg i Tokyo er som at åbne døren til en verden af eventyr. Hvor tradition og innovation går hånd i hånd, og hvor der er fuld smæk på oplevelserne.

Gå gennem de travle gader i Harajuku, se de gamle templer, sug indtryk til jer fra den vildeste mode og ungdomskultur, eller stå på toppen af Tokyo Sky Tree og kig ud over en by, der strækker sig, så langt øjet rækker. I Shinjuku lyser neonskiltene gaderne op, og trendy barer og restauranter lokker. Og i Ginza frister de luksuriøse butikker og japanske modebutikker.

I vælger selv, hvordan I vil opleve byen: vil I gå på opdagelse på egen hånd eller tilføje ekstra udflugter? Var det f.eks. noget med en magisk dag i Tokyo Disneyland eller DisneySea? Som kunstinteresseret er teamLab en unik oplevelse med digital kunst og interaktive udstillinger. Og er der manga- og animé-interesserede i selskabet, vil I med det samme føle jer hjemme i Akihabara, centrum for japansk popkultur.

Ved ankomsten til Tokyo får I udleveret Pocket WiFi, så I altid er online, mens I udforsker byen (det kan nemlig hurtigt blive dyrt, hvis I bruger data på mobilen. Vi siger det bare …) I bor på et dejligt hotel, der ligger tæt på centrum, og det er nemt at komme både til og fra. 

På jeres rejse ser I verden fra et nyt perspektiv, smager på spændende mad og skaber minder, der varer resten af livet. Sammen med konfirmanden på det første skridt ud i en verden, hvor kulturen er både anderledes, indbydende og helt fantastisk.

I vender hjem med en fornemmelse af at være blevet lidt klogere på verden – og med en kuffert fuld af fælles minder fra en by, der aldrig stopper med at overraske.

Eller som konfirmanden (måske) selv ville sige:
Tokyo er et live action-eventyr på steroider. Stilen er lit, og de ældgamle templer skal totalt tjekkes ud. I Tokyo Sky Tree er der en insane udsigt over byen, og Tokyo Disneyland, DisneySea og teamLab er mindblowing.

Hvis manga/animé er jeres ting, er Akihabara stedet, no cap! I Shinjuku fyrer I den af med de mest insta-worthy caféer og restauranter. Og er I klar til flex, så er Ginza on point.

Jeres hotel ligger lowkey midt i alting, så der er vilde oplevelser overalt. Tokyo er next level - er I klar?

Japan Tokyo

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Tokyo 4 nætter: Tokyo 4 Shinjuku Washington Hotel Hotel Century Southern Tower

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

Oplev Tokyo fra hjertet af Shinjuku, hvor hotellet byder på moderne komfort og betagende udsigt over byens skyline, kun få skridt fra Shinjuku Station.

Se hotel
Shinjuku Washington Hotel Restaurant 04 Inkluderet i prisen
Tokyo

Shinjuku Washington Hotel

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Japan. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

japan - tokyo_akihabara_01_hf
japan - tokyo_boern_pige_01_hf
japan - tokyo_shinjuku_neon_02

Dagsprogram

Dag 1

Danmark - Tokyo

Eventyret begynder, når I stiger ombord på flyet fra Københavns Lufthavn, klar til at krydse kontinenter og ankomme til Japans dynamiske hovedstad, Tokyo, om morgenen næste dag.

Spændingen stiger, mens I flyver østover, og snart er det tid til at læne sig tilbage, slappe af og lade tankerne vandre til de mange oplevelser, der venter forude.

Japan Tokyo
japan - tokyo_efteraar_01 Tokyo Shibuya (1)

Dag 2

Ankomst til Tokyo, indkvartering i Shinjuku

Efter en nat i luften lander I i Haneda Lufthavn, hvor jeres rejse for alvor begynder.

Efter I har passeret immigration og hentet jeres bagage, følger I nu den anvisning I har fået fra Stjernegaard. I bliver med denne anvisning ført frem til det område, hvor jeres shuttlebus holder.

I finder shuttlebussen, der tager jer gennem Tokyos travle gader til jeres hotel i Shinjuku, et af byens mest centrale og dynamiske områder. På vejen får I en forsmag på byens energi – den perfekte blanding af kaos og orden, tradition og innovation.

Ved ankomst til hotellet kan I vælge at hvile ud efter rejsen eller tage jeres første skridt ud i Shinjukus fascinerende gader. Området er kendt for Kabukicho, Japans største forlystelseskvarter, der er fyldt med et utal af barer, restauranter og butikker. Her finder I også Golden Gai, en labyrint af smalle stræder og små barer, der hver især har deres egen unikke atmosfære.

Når solen går ned, kommer Shinjuku virkelig til live med sine strålende neonreklamer, der kaster farverige skygger over gaderne og lokker både lokale og turister til.

Og nu er det jeres tur til at opleve den japanske forlystelseskultur, der er lige så fascinerende, som den er anderledes.

Her skal i bo

Shinjuku Washington Hotel Restaurant 04 Inkluderet i prisen
Tokyo

Shinjuku Washington Hotel

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

japan - tokyo_shinjuku_neon_03
japan - tokyo_befolkning_01 japan - tokyo_shinjuku_02

Velkommen til Tokyos virvar af farver, mennesker og vilde stemning!

Dag 3

Tokyo, dag på egen hånd – eller tilkøb af udflugter

I dag er dedikeret til at udforske Tokyo på egne præmisser – eller tage på en spændende udflugt.

Uanset hvad I vælger, kan I glæde jer til at opleve det nyeste inden for kulturliv, design, arkitektur, mode, museer, elektronik, ungdomskultur og forbrugsvarer i Tokyo.

Begynd f.eks. dagen i det pulserende Harajuku-distrikt, hvor farverig mode og ungdomskultur hersker. Her kan I dykke ned i alt fra avantgarde-stil til kawaii-mode og måske finde nogle unikke souvenirs, der kun kan fås her.

Hvis I er på udkig efter en uforglemmelig oplevelse, kan I overveje at tage på en tur til Tokyo Disneyland. Træd ind i en verden af magi og eventyr, hvor det traditionelle Disney-univers får et fascinerende japansk twist.

Prøv attraktioner som Pooh's Hunny Hunt, der giver A.A. Milnes elskede karakterer liv på en helt ny måde, eller Monster's Inc. Ride & Go Seek, hvor I med en lommelygte kan opdage skjulte figurer fra filmen.

Parkens service er fantastisk, med personale, der med japansk høflighed og opmærksomhed på detaljerne sikrer, at jeres dag bliver intet mindre end magisk.

Alternativt kan I opleve den digitale kunstverden hos teamLab Planets.

Her kan I blive en del af kunstværker, der udvisker grænserne mellem teknologi og kreativitet.

Forestil jer at gå barfodet gennem vand, mens lys og farver svømmer omkring jer, eller stå midt i et rum, hvor blomster og sommerfugle sværmer omkring jer, og I udfordres på jeres sanser og opfattelse af rum.

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

Her skal i bo

Shinjuku Washington Hotel Restaurant 04 Inkluderet i prisen
Tokyo

Shinjuku Washington Hotel

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

japan - japan_harajuku_02
Tokyo Is 540344479 Disneyland Mickey

Harajuku-distriktet er altid garant for farverige mennesker og butikker.

Dag 4

Tokyo, dag på egen hånd eller tilkøb af udflugter

I dag har I atter muligheden for at udforske Tokyo på egen hånd eller tage på en spændende udflugt.

I må ikke gå glip af verdens travleste og mest forvirrende station, Shinjuku-stationen. Den er glinsende ren på trods af, at mere end 3,5 millioner mennesker dagligt passerer igennem, og det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skal til og fra, for her er hele 50 ind- og udgange.

Tokyos fashionable Ginza-kvarter er også et besøg værd. Her ligger nogle af verdens førende mærkevarebutikker side om side – og er der ingen prisskilte i vinduerne, kan I godt regne med, at det er dyrt. Men selv om I måske ikke har afsat flere månedslønninger til shopping, er her masser at komme efter; der er nemlig også spændende butikker, hvor almindelige dødelige kan være med.

Uniqlo har bl.a. sin hovedbutik i netop Ginza. Det stilrene hverdagstøj i god kvalitet er bestemt til at betale, og I kan gå derfra med lækre, bløde kashmirsweatre og dunjakker til priser, der er mere end rimelige.

Hvis I gerne vil have det store overblik, kan I besøge Himmeltrætårnet, Tokyo Sky Tree, som er garant for en uovertruffen udsigt. Hvis vejrguderne er med jer, får I en fantastisk udsigt over Tokyo – verdens største sammenhængende byområde. Er vejret klart, kan I tydeligt se Fuji-bjerget i horisonten, selv om det ligger 150 km væk.

Tokyo Sky Tree måler 634 meter og fungerer som kommunikationstårn. Det er verdens højeste af slagsen, og I kan komme op på udsigtsdækket med en højhastighedselevator.

Ét minut tager det at komme 350 meter op. Og herfra kan I via en skrånende skywalk komme yderligere 100 meter op med Tokyo for jeres fødder.

Ved foden af Tokyo Sky Tree ligger et stort shoppingcenter, så når I igen har fødderne solidt plantet på jorden, kan I gå på opdagelse blandt spændende japanske varer, kunsthåndværk og souvenirs.

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

Her skal i bo

Shinjuku Washington Hotel Restaurant 04 Inkluderet i prisen
Tokyo

Shinjuku Washington Hotel

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

Udsigt Tokyo Sky Tree 411733003
Tokyo Udsigt Sky Tree 1588768501

Tokyo Sky Tree er 634 meter højt og giver en fantastisk udsigt over den gigantiske by.

Dag 5

Tokyo på egen hånd eller tilkøb af udflugter

På jeres sidste dag i Tokyo er det tid til at få det maksimale ud af byens unikke kultur og historie.

Begynd dagen med en tur til Asakusa, hvor I kan besøge det ikoniske Senso-ji, Tokyos ældste buddhisttempel. Her kan I opleve den spirituelle side af Japan, gå gennem den farverige shoppinggade Nakamise, der fører op til templet, og finde spændende souvenirs og traditionelle snacks, der måske skal med hjem som minde om jeres rejse.

Efter formiddagens kulturdyk kan I drage mod Akihabara, hjertet af Japans Otaku-kultur. Her venter en verden af animé, manga og teknologi, der tiltrækker fans fra hele verden. Akihabara, også kendt som 'Akiba', er et sandt mekka for fans af popkultur. Dyk ned i mangabutikker, hvor hylderne bugner af alt fra klassikere til de nyeste udgivelser. Besøg vintage-videospilbutikker, og lad jer lokke af arkaderne, der byder på underholdning nok til mange timer!

Hvis I kan løsrive jer, kan I overveje at besøge Ameya-Yokocho til frokost. Det er et livligt marked tæt ved Ueno Park med et væld af små boder og restauranter. Nyd alt fra frisk sushi til streetfood-favoritter, og sug den lokale stemning til jer.

Om eftermiddagen kan I slentre gennem Odaiba, et moderne distrikt på en kunstig ø i Tokyos bugt. Nyd den futuristiske arkitektur og den smukke udsigt over Tokyos skyline fra strandpromenaden.

Afslut jeres Tokyo-eventyr med en middag i pulserende Shibuya.

Her kan I reflektere over rejsens mange oplevelser, nyde det japanske køkken en sidste gang og gå på opdagelse i Tokyos livlige natteliv.

Den perfekte måde at sige farvel til en by, der har lagt kulisse til nye, uforglemmelige minder.

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

Her skal i bo

Shinjuku Washington Hotel Restaurant 04 Inkluderet i prisen
Tokyo

Shinjuku Washington Hotel

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

Sensoji Tempel Området
Tokyo Streetfood 1476448925 Shibuya Crossing Tokyo

Besøg Asakusa og Senso-ji-templet, nyd omgivelserne i Akihabara, og brug aftenen i det livlige distrikt Shibuya.

Dag 6

Tokyo - Danmark

Efter en uforglemmelig rejse gennem Tokyos pulserende gader, kulturelle skatte og kulinariske oplevelser er det blevet tid til at sige farvel og rejse hjem til Danmark.

I tager shuttlebussen fra jeres hotel til Haneda International Airport, og på vejen kan I tage et sidste blik på byens skyline.

Ved ankomsten til lufthavnen kan I slappe af og måske kigge efter en sidste øjebliks-souvenir i en af lufthavnens butikker, før I stiger ombord på flyet mod Danmark.

Rejsen hjem er en god mulighed for at lade alle de fantastiske oplevelser synke ind, mens I ser frem til at dele jeres historier med dem derhjemme.

I lander i Danmark tidligt om aftenen. Med kufferten fyldt med minder, masser af indtryk og måske også en souvenir eller to. Jeres japanske eventyr er slut for denne gang. På gensyn, Japan!

Ankomst til Danmark

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Katja Kelstrup Hansen

Katja Kelstrup Hansen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser til Japan

japan - mount fuji_lake kawaguchi_01

Solgudens ø-rige Japan Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev kejsernes Kyoto, hippe Tokyo og Hiroshima og kør med Shinkansen. En fascinerende kultur og historie!

4.8   (211 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
12. apr. 2025 kr. 37.990 Udsolgt
17. okt. 2025 kr. 38.990
31. okt. 2025 kr. 38.990 Garanteret
14. nov. 2025 kr. 37.990
28. feb. 2026 kr. 37.990
14. mar. 2026 kr. 38.990
28. mar. 2026 kr. 38.990
11. apr. 2026 kr. 38.990
Se rejse
japan - kobe_himejo jo_de hvide traners borg_06

Japan rundt - med et smut til Sydkorea Japan og Sydkorea Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev Tokyo, Mt. Fuji og Kyoto, kør med lynets hast ombord på Shinkansen og nyd livet ombord på Celebrity Millennium.

4.6   (64 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
17. apr. 2025 kr. 44.990 Indvendig kahyt
17. apr. 2025 kr. 47.290 Udvendig kahyt
17. apr. 2025 kr. 50.990 Kahyt med balkon
17. apr. 2025 kr. 57.590 Aquakahyt med balkon
02. okt. 2025 kr. 45.990 Indvendig kahyt
02. okt. 2025 kr. 49.190 Udvendig kahyt
02. okt. 2025 kr. 54.190 Kahyt med balkon
02. okt. 2025 kr. 62.390 Aquakahyt med balkon
14. okt. 2025 kr. 45.990 Indvendig kahyt
14. okt. 2025 kr. 49.190 Udvendig kahyt
14. okt. 2025 kr. 54.190 Kahyt med balkon
14. okt. 2025 kr. 62.390 Aquakahyt med balkon
Se rejse
NYHED! japan - tokyo_shinjuku_neon_03

Efterårsferie i Tokyo til konfirmanden Japan Individuel rejse

Giv konfirmanden den bedste gave nogensinde, og oplev Tokyo sammen på en uforglemmelig rejse til den fascinerende by! Rejsen er særligt designet til unge og giver jer muligheden for at opleve det bedste, Tokyo har at byde på.

Tokyo (4 nætter)
Afrejsedato
11. okt. 2025 kr. 15.995 Hotel 3*: Shinjuku Washington Hotel
11. okt. 2025 kr. 17.895 Opgraderingshotel 4*: Hotel Century Southern Tower
Se rejse
NYHED! Hokkaido Furano Shikisai No Oka Blomsterhave Med Lavendel

Sommerstemning i Japan Japan Individuel rejse

Flyv direkte fra København til Japan uden mellemlandinger undervejs. Oplev sommer i Japan med historiske Kyoto, Tokyos kontraster med gamle helligdomme og moderne byliv og slut af med Hokkaidos smukke natur på en kør-selv-ferie.

Kyoto (4 nætter) Tokyo (3) Sapporo (3) Sounkyo Onsen (1) Akanko Onsen (Akansøen) (3) Furano (2) Sapporo (1)
NYHED! Kyoto Kiyomizudera Sakura

Japans højdepunkter Japan Individuel rejse

Vores mest komplette rejse rundt i Japan, der kombinerer Tokyos skyskrabere og templer med Kyotos historiske skatte. Udforsk Izu-halvøens varme kilder, Hakones udsigt til Mt. Fuji, Kanazawas samuraikvarterer og den charmerende og kulturrige by Takayama. 

Tokyo (3 nætter) Izu-halvøen (1) Hakone (1) Kyoto (4) Hiroshima (2) Kanazawa (2) Takayama (1) Tokyo (1)
japan - japan_harajuku_02

Storbyeventyr i Tokyo Japan Individuel rejse

Gå på opdagelse i og omkring Japans hovedstad, Tokyo - verdens største megaby. Mærk stemningen i det funky Shinjuku-distrikt, besøg det hellige Asakusa Kannon-tempel og oplev den bjergtagende udsigt til Mt. Fuji fra Hakone-området. 

Tokyo (7 nætter)
Kyoto Gion Gade 02

Det klassiske Japan Japan Individuel rejse

Japans klassiske højdepunkter med futuristiske Tokyo, den smukke Izu-halvø, det naturskønne Hakone-område, Hiroshima og den gamle kejserby Kyoto.

Tokyo (4 nætter) Izu-halvøen (1) Hakone (1) Hiroshima (2) Kyoto (4)
japan - kyoto_fushimi inari shrine_01

Japans natur og traditioner Japan Individuel rejse

Tag med på en velkomponeret rejse til dette fascinerende land, hvor I får en fornemmelse for både det gamle og det hypermoderne Japan. I besøger bl.a. hektiske Tokyo, stemningsfulde Kyoto og Osaka og nyder smuk natur i Nikko og Ise ved Stillehavet.

Tokyo (3 nætter) Nikko (1) Kyoto (5) Nara (1) Ise/Toba (2) Osaka (1)
japan - tokyo_shinjuku_neon_02

Familierejse til Japan Japan Individuel rejse

Tag familien med på et uforglemmeligt eventyr i Japan. Oplev den pulserende storby Tokyo, smuk natur og autentisk japansk stemning i Kyoto og Hakone, historiske samuraitempler i Kanazawa. 

Tokyo (5 nætter) Hakone (1) Kyoto (4) Kanazawa (2) Tokyo (1)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.400+ anmeldelser)