Solgudens ø-rige Dagsprogram

Som den eneste japanske storby blev Kyoto skånet for bombeangreb under 2. Verdenskrig. Efter sigende på grund af byens enestående kulturskatte.

Desværre har bystyret ikke vist byen samme respekt, så de store sammenhængende kvarterer af smukke træhuse er næsten forsvundet. Men heldigvis har ingen vovet at røre de tusinder af templer, helligdomme og smukke haver. Og især i byens udkant føler man sig hensat til en anden tidsalder, hvor skønhed og æstetik var i højsædet. I vores private bus, med undergrundsbane og på egne fødder oplever vi nogle af Kyotos mange højdepunkter.

Kyoto har over 1.600 buddhistiske templer og 270 shinto-helligdomme.

Hertil kommer kejserpaladset, shogunens borg - Nijo, kejserlige villaer og haver og en række af Japans bedste museer.

Ikke færre end 17 af stederne er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Til sammenligning er der syv på denne liste i hele Danmark! Det er naturligvis ikke muligt at se mere end en brøkdel af disse mange seværdigheder, men rejselederen har valgt nogle repræsentative perler.

Vi kører til Ginkakuji-templet med en berømt sten- og landskabshave langs et stille vandløb på "Filosoffens Sti". På en spadseretur får vi et fint kig på de mange træhuse og små haveanlæg, som præger denne bydel på bjergskråningen. Sanjusangen-do rummer en unik samling af ikke mindre end 1001 buddhastatuer i træ fra 1200-tallet. De står i en enorm tempelbygning, der kan dateres tilbage til samme tidsalder. I centrum står en 1000-armet statue af Barmhjertighedens Buddha, et mesterværk udskåret af den berømte træskærer, Tankei, i 1254. Hvert år afholdes der efter gammel tradition en bueskydningskonkurrence langs templets langside. Her afskød i 1686 en deltager ikke mindre end 8000 pile i træk mod målskiven!

Bagefter kan vi vandre rundt i de smalle gader, hvor man fortsat kan fornemme, hvordan det gamle Kyoto så ud.

Vi slutter dagens program i Kyotos fineste te-butik. Her vil vi opleve, og få forklaret - de vigtigste elementer i den berømte japanske te-ceremoni.

Og der smages naturligvis også på teen. Det gamle forlystelseskvarter Gion har fortsat gader med gamle, smukt restaurerede træhuse med restauranter og eksklusive tehuse. Her kan vi være heldige at få et glimt af en geisha eller meiko (en geisha-elev) på vej til en klient i en af de meget dyre og (for udlændinge) lukkede restauranter.

Andre dele af Gion er præget af arkitektoniske værker, der er som hentet ud af et tegneseriehæfte. Batmans Gotham City kan have inspireret til at skabe nogle af de moderne bygninger. Sådan er Japan. Kontrasterne lever side om side i en bizar alliance.

Det berømte guldtempel Kinkakuji ligger i byens nordlige del. Denne smukke guldbeklædte pavillon er en nøjagtig kopi af den over 500 år gamle bygning, som en sindssyg tempelpræst satte ild til i 1955.

Næste stop er i Arashiyama-området, der ligger ved foden af de vestlige bjerge, og her kan vi på en spadseretur nyde synet af bambusskove og kirsebærtræer. I dette smukke skovklædte villa- og bjergområde ligger en række fine templer og haver. Vi skal besøge et par af dem: Tenryu, hovedtemplet for den vigtige Rinzai-buddhistiske sekt med en pragtfuld 1300-tals Zen-have, og Adashino Nembutsu-templet. Her kan man opleve det særegne syn af en have med over 8.000 tætpakkede, udhuggede sten, der er rejst for afdødes sjæle.

I kejsertidens Japan var shogunen den militære øverstkommanderende. I længere perioder af landets historie var han også den mest magtfulde mand i landet. Kejserens rolle var mere tilbagetrukket og af symbolsk karakter. Men for at have en solid magtbase nær kejserhoffet lod Tokugawa-shogun-slægten Nijo-borgen opføre i 1603. Borgen, der er Japans bedst bevarede, er af høj kvalitet. De bedste håndværkere byggede borgens mange afdelinger, og datidens bedste kunstnere udsmykkede den.

En helt speciel konstruktion er "nattergalegulvet", der blev lagt, så det knirker, når man træder på det. Så kunne eventuelle snigmordere ikke nærme sig uden at blive hørt.

Træskærerarbejdet og de mange malerier, der smykker vægge og lofter, er originale.

For få år siden skabte den verdensberømte kinesisk-amerikanske arkitekt I. M. Pei Miho-museet i en fredet bjergegn sydøst for Kyoto.

Pei er i Europa blandt andet kendt for at have tegnet pyramiden i Louvres gård i Paris. Miho-museets bygherre var en stenrig japansk sekt, der gav Pei frie hænder i økonomisk henseende.

Resultatet er et af de mest betagende museer i verden med en enestående beliggenhed. 80 procent af museet er bygget ind i et bjerg, og de mange træer og buske, der blev fjernet under byggeriet, er omhyggelig placeret igen. Bygningerne indgår i en smuk harmoni med den omgivende natur. Der er ikke sparet på noget. Og det ses! Det er på ingen måde et prangende byggeri, men det er gennemført ned i mindste detalje. Kunstsamlingen, der især omfatter japanske, kinesiske, indiske og egyptiske værker, er i verdensklasse.

Efter en kort introduktion og filmforevisning om byggeriet får man tid til at gå rundt på egen hånd. Museet har en glimrende café og en restaurant, hvor sektens egne økologiske råvarer er basis for kagerne og maden.

Vi kører videre til Nara, som var Japans første permanente hovedstad, og rummer nogle af de ældste og mest imponerende bygninger i landet. Verdens største træbygning, Todaji-templet, er på størrelse med en tolvetagers beboelsesejendom og rummer blandt andet verdens største bronzefigur, en 22 meter høj Buddha.

Fra Todaji går vi gennem det smukke parkområde, der rummer adskillige helligdomme, templer og museer.

Målet for vores spadseretur er området omkring Kasuga-helligdommen. Her står der 3000 stenlygter doneret til helligdommen af enkeltpersoner og firmaer.

Vi går igen ombord på Shinkansen for at køre til Tokyo – og vi kan vide os sikre på, at toget går til tiden!

Tokyo voksede fra at være en lille fiskerby til at være shogunens magtcentrum, Japans midtpunkt, og er nu et af verdens førende økonomiske centre og landets hovedstad. Tokyo består af mange små bydele med hver sin karakter. De kommende dage besøger vi nogle af dem, og vi begynder med en spadseretur i Asakusa-området.

I de snævre gader er der gamle, små specialforretninger, restauranter af enhver art og beboelseshuse, og man får en fornemmelse af Tokyo, som den var før 2. Verdenskrigs voldsomme bombeangreb. Vi besøger Kappabashi Dougugai-gaden, der har specialiseret sig i alt inden for isenkram og køkkengrej. Udvalget er enormt. Det er blandt andet her, restauranterne køber de meget vellignende plastic-kopier af retter, der serveres.

I Asakusa-kvarteret ligger også den berømte Tordenport, som fører op til Tokyos mest berømte tempel, Asakusa Kannon-templet, hvis vartegn er en stor, rød rispapirlampe og med et myldrende folkeliv.

Vi besøger templet og ser og hører om de religiøse skikke, der knytter sig til det.

Et absolut favorit-besøgsmål for Tokyos utallige indbyggere er Hakone-området i nærheden af Japans hellige bjerg, Fuji. Fuji-bjerget, som er en slumrende vulkan, er Japans højeste bjerg, 3.776 meter.

Den smukke kegleformede vulkan er i sommermånederne åben for pilgrimme og bjergvandrere. Turen derop tager for garvede folk mellem fem og syv timer - hver vej, afhængig af ruten. Vi nøjes dog med at nyde udsigten til bjerget. Dette områdes skønhed har i århundreder tiltrukket japanerne, som besøger et af de mange hoteller - næsten alle med egne onsen, mineralske bade, der får tilført vand fra mange varme kilder i området.

Hakone friluftsmuseum er et ret ukendt turistmål i området, hvilket er meget ufortjent. Museet bliver af kendere betegnet som et af de fornemste af slagsen i verden. I de fine haveanlæg, og med bjergene som baggrund, kan vi betragte statuer af Henry Moore, Rodin, Alexander Calder og mange flere. Og læg dertil en fornem Picasso-samling!

I løbet af dagen prøver vi en tur med en af kabelbanerne, som passerer højt over et område, hvor svovllugten og dampen umiskendeligt fortæller os, at her er jordskorpen gennembrudt ned til den glødende masse dybt under os.

Vi har en betagende udsigt til bjerge til alle sider.

Vi tager også en sejltur på bjergsøen Ashinoko, hvorfra udsigten er berømt og betagende - men som med det meste, der har med vejret at gøre, gives der ingen garanti for, at vi ser Fuji, når vi på vores sejltur skuer mod det. Vi kommer ikke op på Mt. Fuji.

Forhåbentlig mætte af smukke indtryk kører vi tilbage mod Tokyo sidst på eftermiddagen.