Island rundt Dagsprogram

Dagen står igen i naturens tegn. Vi har både vandresko, regntøj og skiftetøj ved hånden, for der er gode chancer for at komme i ægte nærkontakt med naturen i dag, når vi besøger en række af Islands smukke vandfald.

Første stop er Seljalandsfoss, hvor vi oplever et vandfald indefra, når vi går ind i klippehulen bag faldet og ser smeltevandmasserne, der fosser ned og skaber et dynamisk, abstrakt farve- og formspil for øjnene af os. Herfra går turen videre til det buldrende vandfald, Skógafoss. Vi går den korte tur til foden af vandfaldet, hvor smeltevand fra gletsjerne buldrer 60 meter ned

over en bred klippekam og sender fugtigt støv i vores retning – måske endda prydet med en regnbue, hvis solen skinner. Som supplement til det flotte syn kan rejselederen knytte en lille historie til naturens værk. Ifølge myten skulle den gamle viking Thrassi nemlig have gemt en guldskat i klippen bag vandfaldet. Skatten er aldrig blevet fundet, men til gengæld blev der for år tilbage fundet et håndtag, som måske – måske ikke – var pyntegenstand på Thrassis kiste. Håndtaget er i dag at finde på et museum.

Vi spiser frokost i Skógar, hvor vi også får et hurtigt glimt af den omtalte kirke, inden vi kører til Sólheimajökullgletsjeren, der er en otte kilometer lang udløber af Mýrdalsjökullgletsjeren. Gletsjeren er langt fra så hvid, som man kunne forestille sig, men der er en god forklaring på den sortstøvede farve, der lægger sig som et filter over ismasserne. Sólheimajökullgletsjeren er placeret oven på en del af vulkanen Katla, og den sorte nuance består altså af støv fra tidligere udbrud, der har lagt sig og indarbejdet sig i isen gennem årene. Vi vandrer så tæt til gletsjertungen som det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, mens vi fornemme naturens kræfter på nært hold. 

Efter en god gåtur skal vi videre til Dyrhólaey. Et klippefyldt næs med stejle klipper og et vældigt leben af baskende og skræppende fugle, hvor vi måske endda kan være heldige at se søpapegøjer. Vi går en kort tur på næsset og nyder udsigten til Mýrdalsjökulgletsjeren i baggrunden og den 120 meter høje klippeformation ”Nøglehullet”. En klippe med en kæmpe, buet åbning stor nok til at skibe kan sejle igennem. Efter sigende kan sågar mindre fly med lidt snilde komme gennem åbningen i klipperne.

Vi skal nu en tur på stranden ved Reynisfjara, som er en rigtig islandsk strand med sort, vulkansk sand, rå klipper og til tider barske bølger i forlængelse af Dyrhólaey. Fra stranden kan vi se de sagnomspundne klippeformationer, Reynisdranger. Ifølge sagnet var klipperne engang trolde, som forsøgte at hente skibe fra havet ind til land, men da de ikke nåede tilbage før solopgang, blev de forvandlet til sten. Og her står de stadig som monumenter et stenkast fra stranden.

Efter vores strandtur sætter vi kurs mod endnu en stor oplevelser, nemlig den imponerende kløft ved Fjadrárgljúfur, der snørkler sig to kilometer gennem landskabet med en dybde på 100 meter.

Vi går en lille tur ved kløften og nyder udsigten og kører så cirka den halve time videre op mod Vatnajökull gletsjeren, hvor vi indkvarterer os på et smukt beliggende hotel.

Vi starter dagen med oplevelser i Skaftafell National Park, der er en del af Vatjajökull National Park.

Her skal vi vandre til vandfaldet Svartifoss, og vi tager os god tid til at fornemme naturen med alle sanser. Turen er på ca. fire kilometer og tager omkring to timer. Vi går gennem et lettere kuperet terræn med en stigning på ca. 140 meter, men det bliver aldrig helt udfordrende. Undervejs nyder vi udsigten til bjergtoppe og grøn natur, og fremme ved vandfaldet venter et flot syn. Det er ikke fordi, vandfaldet er blandt Islands største eller mest kraftfulde, men geologisk set er det noget af en skønhed. Svartifoss er omringet af søjlebasalt, der nærmest ser menneskeskabt ud – men det er det ikke. Det er naturens værk, og det er både mærkværdigt og helt aldeles forunderligt.

Efter vandreturen spiser vi frokost, hvorefter vi fortsætter til Jökulsárlon Glacier Lagoon. Et lille ishav, hvor afbrækkede miniisbjerge fra gletsjeren Breidamerkurjökull driver rundt i lagunen.

Vi oplever lagunen på en sejltur med et amfibiekøretøj, en båd udstyret med hjul, der gør det muligt at glide rundt mellem de små isbjerge.

Herefter skal vi en tur på stranden på Diamond Beach. Vi finder dog næppe diamanter i det sorte sand, da stranden har fået sit navn fra de glitrende isklumper fra gletsjeren, der stråler som diamanter, når de glider ind på den sorte strand.

Et smukt syn – og med stor sandsynlighed en markant anderledes strandtur, end vi er vant til.

Fra stranden kører vi det sidste stykke til vores hotel. Hotellet ligger omgivet af storslået natur for foden af Vatnajökullgletsjeren med havet foran. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og nyder aftenen.

I dag venter en malerisk køretur langs de rå og kringlede Østfjorde, når vi kører langs kysten mod nord med havet til højre og bjergene til venstre for os.

Det første stykke vej går gennem grøn natur af vekslende terræn, indtil vi når helt ud til kysten, hvor det første lettere mærkværdige syn, Eystrahorn, også kendt som Batmanbjerget, møder os. Herfra kører vi langs kysten, hvor små og store bugter og fjorde gør sine indhug i landskabet. Det er ikke svært at forestille sig en islandsk saga udspille sig her, for landskabet er både dramatisk og eventyrligt.

Ved Blábjörg parkerer vi bussen og holder en kort pause for at se på en række blågrønne stenformationer, der grænser ud til fjorden, hvorefter vi kører videre til Djúpivogur. Her går vi en kort tur langs vandet, hvor 34 store granitæg udgør et værn mellem vejen og havet. Granitæggene, der er skabt af kunstneren Sigurdur Gudmundsson, repræsenterer hver af de 34 fuglearter, der lægger sine æg i området. 33 af æggene har rundt regnet samme størrelse, men et enkelt har fået vokseværk. Hvorfor vil rejselederen fortælle om, når vi går en tur langs rækken af æg.

Vi fortsætter op langs kysten gennem den bedårende Berufjördur, måske en af de smukkeste fjorde i Island. Her spiller landskabet op med det, der kunne ligne geologiske kunstværker til frit skue for de forbipasserende, og sådan fortsætter det i retning af Stödvarfjördur.

Vi stopper bl.a. Stodvarfjördur der på manger måder ligner de øvrige fjordstrækninger, vi har set indtil nu, men den lille landsby er lidt særlig. Det er nemlig den landsby i Island, hvor gennemsnitsalderen er højest – og så er den også kendt for den nu afdøde Petra, en dedikeret stensamler, der i sin tid samlede sten fra bjergene omkring Stodvarfjördur. Petra var ikke en særling. Derimod voksede hun op i en tid og i en region, hvor legetøj og fornøjelser var noget, man fandt i naturen, og hendes historie bliver på sin vis et godt billede på de rammer, som naturen har sat for store dele af det islandske folk.

Vi fortsætte og passerer Faskrudsfjördur, en gammel fiskerlandsby med franske fornemmelser. Her er selv vejskiltene på fransk, og det er der en særlig grund til. Rejselederen fortæller undervejs historien om de franske fiskere, der huserede ved fjorden tilbage i starten af 1900-tallet – og som tydeligvis har sat deres aftryk.

Vi ankommer til Egilsstadir sidst på eftermiddagen og indkvarterer os på vores hotel. Byen ligger ned til den to kilometer brede og 112 meter dybe sø Lögurinn med det friskeste gletsjervand.

Vi starter dagen med en god vandretur, hvor der er tid til at stoppe op og sanse naturen, når vi skal se et af Islands smukkeste vandfald. 

Turen er på ca. fem kilometer og tager omkring to timer. Vi vandrer over basaltklipper og lettere kuperet terræn og til tider stejle stigninger med flotte udsigter. Undervejs passerer vi Litlanesfoss, et smukt vandfald, hvor vandet buldrer 30 meter ned gennem en smal åbning mellem basaltsøjlerne, der blotter geologiens særegne konstruktion. Herfra vandrer vi videre til Hengifoss, der med sit fald på 128 meter er Islands næsthøjeste. Også her betragter vi det geologiske mesterværk af røde og gråbrune lerlag, der udgør klippesiden og baggrundslærredet for de imponerende vandmasser, der plasker ned over siden.

Herfra går turen mod det nordøstlige Island, der byder på øde egne og natur, så langt øjet rækker. Her er småt med mennesker, og her hersker til tider en forladt stemning, hvor naturen har taget over og efterladt resterne af den civilisation, der var engang. Gamle gårde, der til trods for at de blev forladt for mere end 100 år siden, har overlevet vind og vejr og er stadig at finde hist og her i de åbne landskaber.

Efter en flot og interessant køretur gennem højlandet og ”det glemte Island” når vi frem til Dettifoss, der ligger i den nordøstlige del af Vatnajökull National Park. Vandfaldet er Europas næstkraftigste, der kaster 500 kubikmeter vand af sig i sekundet. Vi går en tur omkring faldet og undgår måske ikke helt at mærke fugten fra de buldrende vandmasser, der på dramatisk vis falder 45 meter ned i dybet.

Fra Dettifoss går turen videre til Ásbyrgikløften. En 3,5 kilometer lang kløft med 100 meter høje vertikale klippesider formet som en hesteskofyldt med grøn skov. Ifølge et gammelt sagn var det Odins hest, Sleipnir, der skabte kløften, da et af dens otte ben ramte jorden, idet den fløj henover øen. Mere sandsynligt er det dog, at kløften blev skabt under den sidste istid for ca. 10 millioner år siden i forbindelse med et vulkanudbrud, der resulterede i en oversvømmelse fra en nærliggende gletsjer.

Efter at have dvælet ved udsigten for en stund kører vi til Húsavík, vi kører en lille orienteringstur i byen, og derefter ankommer vi vores hotel. Vi tjekker ind og derefter kan man gå på egen hånd eller tage på hvalsafari hvis man har tilkøbt den mulighed. Húsavik er en charmerende lille by kendt for to ting: hvaler og komediefilmen Eurovision Song Contest med Will Ferrell, der blev optaget her.

Da Húsavík er blandt de allerbedste steder i verden at opleve pukkelhvaler og vågehvaler, er det oplagt at tilkøbe en hvalsafari. Båden sejler ved 19-20-tiden og turen varer ca. tre timer.

I dag skal vi opleve den islandske naturs voldsomme styrke og blide kærtegn, når vi bevæger os gennem en natur i fuld vigør.

Vi skal forkæles og forundres, og vi begynder med en oplevelse, der er ren guf for øjnene og en udfordring for næsen, når vi kører til det geotermiske område omkring Mývatnsøen.

Vi starter ved Skútustadir, som er en mindre kæde af det, der kunne ligne udslukkede kratere. Nok er de skabt af lava i forbindelse med et vulkanudbrud for 2.300 år siden, da lava flød henover landskabet og skabte disse ”pseudokratere”, men de har aldrig i sig selv været vulkaner. Vi går en tur i området og fortsætter derefter til lavaområdet Dimmuborgir.

Her skal vi se en række mærkværdige stenformationer, som også blev dannet af føromtalte vulkanudbrud… hvis altså vi skal tro videnskaben frem for sagnene. Mange islændinge er nemlig af den overbevisning, at det pudsige landskab opstod i forbindelse med en julefest for områdets trolde, der glemte at finde tilbage til deres huler inden daggry og blev forstenede, da solens stråler ramte dem. Skal vi derimod tro kristendommen, var overbevisningen, at selvsamme sted var helvedes port.

Nu er det blevet tid til at mærke naturens kræfter på egen krop, når vi ankommer til Mývatn Nature Bath, hvor der er wellness på programmet. Her får dem, der har lyst, mod betaling mulighed for at bade i de varme kilder, hvis vand er silkeblødt og spækket med mineraler og har en temperatur på 35-40 grader. Det kan varmt anbefales at bevæge sig lidt rundt og fornemme de vekslende temperaturer og nyde udsigten over Mývatnsøen og vulkankrateret. Vi har et par timer til oplevelsen, som både er sanselig og smuk. Frokosten kan indtages i stedets café. Entré til det termiske bad skal bestilles gennem Stjernegaard før afrejse. Ønsker man ikke at bade, er det muligt at nyde en frokost og en kaffe i caféen og gå en tur i området.

Dejligt afslappet fortsætter vi til Námafjall Hvervir. Her bobler undergrunden op som en simrende muddersuppe, og vi kunne fristes til at tro, at det er rådne æg, der udgør ingrediensen. Vi følger røgsignalerne fra den dampende undergrund og lader næsen vise vejen til et bedårende syn, hvor turkisblå pools og vandløb lyser op i det brune landskab og til tider kaster lilla og gule nuancer af sig. Vi går en tur blandt jordens små og og store åndehuller og kommer så tæt på, at vi nærmest kan smage svovlen.

Så er vi nået til Godafoss, der er et bragende smukt vandfald, og med lidt fantasi kan minde om en mindre udgave af Niagara Falls, og så har det såmænd også fået tilnavnet Gudernes vandfald. Navnet stammer fra dengang, kristendommen kom til Europa, og der dermed kom pres på Island, som også skulle skifte den gamle nordiske tro ud med den nye religion. Mange islændinge var imod kristendommen, men for landets sikkerhed valgte man alligevel kristendommen til. Lovmanden Thorgeir Thorkelsson markerede dette ved at smide en masse nordiske statuetter og andre symbolske genstande i vandfaldet. Til trods for at de nordiske relikvier næppe overlevede de voldsomme vandmasser, forsvandt de nordiske overbevisninger aldrig helt. Faktisk er det stadig over halvdelen af den islandske befolkning, der i en eller anden grad tror på trolde og alfer.

Ved ankomst til Akureyri tager vi på en lille byrundtur. Alt afhængig af om vi bor i selve Akureyri eller uden for byen i den storslåede natur, så spiser vi middag før vi kører til vores hotel uden for byen, eller hvis vi bor i selve Akureyri, så tjekker vi ind på vores hotel, og derefter er aftenen til fri afbenyttelse. Akureyri  er den næststørste by i Island, og var i sin tid en dansk handelsstation med fokus på eksport af saltet sild, der blev eksporteret i tønder til hele verden. Rejselederen fortæller jer om byen, som med de blot 17.000 indbyggere kaldes Nordens hovedstad.

Når dagen i dag er omme, har vi næsten været Island rundt.

Vi kører vestpå gennem bjerge og morænelandskaber formet af istidens gletsjere og iskolde vintre, mens I nyder udsigten til den barske natur, der for det meste ligger helt øde hen.

Vi holder ind ved Stadarskáli, hvor vi spiser frokost og får en kop kaffe, inden vi fortsætter til Grábrókkrateret, hvor vi skal ud på en vandretur. Grábrók blev dannet for ca. 3.000 år siden under et udbrud, der efterlod området fyldt med lava. Vi går op på krateret og nyder udsigten over landskabet, der tager sig bedårende ud, inden vi skal videre til et helt særligt møde med de charmerende og imødekommende islandske heste, som vi møder på en af Islands mange hestefarme.

Her får vi en introduktion til livet som hesteopdrætter og den islandske hest, som stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de for mere end elleve hundrede år siden bosatte sig i Island.

Vi får en rundvisning på farmen, og de, som har lyst, kan tilkøbe en times-ridetur på og omkring farmen, mens resten af gruppen kører til Reykholt og indkvarterer sig på hotellet for natten.

Rejselederen vil fortælle om Snorri Sturluson, der er en af Islands største sagaskrivere og høvding, som var medlem af Altinget og en magtfuld person med stor politisk indflydelse i sin samtid. I dag er han nok mest kendt som forfatteren bag ”Snorris Edda”.

Man kan selv tage sig en aftentur rundt i lille Reylholt og se statuen af Snorri samt byens helt store trækplaster ”badekarret”, som er et bassin, der allerede blev beskrevet tilbage i 1000-tallet, men som man mener har fået sit nuværende udseende i 1300-tallet, og vi ser også nogle af de arkæologiske udgravninger, som blandt andet er den underjordiske gang fra Snorris gård ud til det omtalte bassin.

Når gæsterne, der har været til hest, ankommer Reykholt, spiser vi middag sammen på vores hotel.