Rejser til Arunachal Pradesh i Indien
Indien

Arunachal Pradesh
I det nordøstlige Indien finder man delstaten Arunachal Pradesh, kendt som 'solopgangens land'.
Denne bjergfyldte delstat grænser op til Bhutan mod vest, Tibet mod nord og Myanmar mod øst. Hovedstaden er Itanagar, hvor der bor omkring 60.000 mennesker. Besøgende i Itanagar kan dykke ned i byens rige kulturarv ved blandt andet at besøge statsmuseet, der udstiller etnografiske samlinger, musikalske instrumenter og kunsthåndværk.
Arunachal Pradesh er beboet af en mangfoldighed af etniske grupper, hvoraf mange er beslægtede med folkeslag fra Tibet og Myanmar. Disse stammer, som inkluderer Nissi, Monpa og Adi, lever ofte i spredte landsbyer og er kendt for deres rige kulturtraditioner. Apatani-stammen, som du også finder i området, er kendt for, at deres kvinder bærer traditionelle tatoveringer og piercinger i ansigtet. Årsagen til denne udsmykning er for at beskytte kvinderne mod overgreb og kidnapning fra andre stammer, da Apatani-kvinderne blev opfattet som værende de smukkeste i Ziro-dalen.
Hver stamme har sit eget sprog, tøjstil og festivaler, såsom Losar, der er en nytårsfestival, som bliver fejret i februar eller marts, og Mopin, som de lokale fejrer for at få en god høst, godt helbred og velstand. Festivalerne afholdes med musik, dans og lokale drikkevarer som risøl.
Det spektakulære Tawangkloster er en af de største buddhistiske klostre i Indien og et must-see, når man besøger Arunachal Predesh. Klostret ligger i Tawang Chu-dalen i Tawang tæt på grænsen til Kina og Bhutan. Klostret ligger i storslåede omgivelser, og her bor omkring 300 munke.
De fantastiske landskaber og den dybe spirituelle atmosfære gør Arunachal Pradesh til en uforglemmelig destination for dem, der søger eventyr og autenticitet i et af Indiens mest uberørte områder.
Derfor skal I rejse til Arunachal Pradesh
- Storslået natur
- Fascinerende kulture
- Spirituel atmosfære



Denne tur har åbnet vores øjne for Indien, og det er forhåbentlig ikke vores sidste tur dertil.
Tine Jensen, København
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

