Rejser til Hawaii

Koloniseringen af Hawaii er en episk fortælling, som starter i år 300 e.Kr., hvor polynesiske opdagelsesrejsende i små dobbeltskrogede kanoer drager ud på en farefuld sørejse på over 3.000 km tværs over Stillehavet.

Ved hjælp af den såkaldte wayfaring-teknik, kunne de læse nattehimlen og stjernerne som et kort, og det var det, som viste dem vej. Før disse opdagelsesrejsendes ankomst, var den hawaiianske kultur aldrig blevet påvirket udefra. Cirka 500 år senere kom flere immigranter til, denne gang fra Tahiti.

Denne oprindelige befolkning på Hawaii kaldes kanaka maoli, de sande mennesker. De levede i et stramt socialt hierarki forbundet med en religiøs tro på, at mennesket er beslægtet med omgivelserne og alt levende. Høvdingene, som var bindeled til guderne, havde mana, guddommelig kraft, som måtte beskyttes med kapu, den hawaiianske form for tabu. I dag er 20 procent af Hawaiis befolkning kanaka maoli og udgør den laveste socialgruppe i Hawaii efter vestlig målestok. De er ved at forsvinde helt, men det modvirkes af en stærk kulturel lokal bevidsthed for at vinde bl.a. jord, kulturelle rettigheder og mere selvstyre.

I 1778 landede James Cook på øerne, og dermed var den "officielle" opdagelse af Hawaii-øerne en realitet. Hawaii blev et skæbnesvangert bekendtskab for James Cook, da han blot et år efter blev dræbt af krigeriske indfødte. Herefter fulgte en indvandring fra England, Frankrig og Amerika og senere fra Philippinerne, Kina og Japan.

Hawaiis kongedømmer

Hawaii bestod gennem mange år af små kongedømmer, der i 1809 blev samlet under ét af Kong Kamehameha. Forskellige konger og dronninger efterfulgte ham med større og mindre held og amerikanske kolonister, der kontrollerede det meste af Hawaiis økonomi, styrtede i 1898 kongen ved et ublodigt kup og Hawaii blev et amerikansk territorium.

Det japanske angreb på den amerikanske flådebase Pearl Harbor den 7. december 1941 var en skelsættende begivenhed, der bragte USA aktivt ind i Anden Verdenskrig og knyttede øerne tættere til USA, og i 1959 kunne præsident Dwight D. Eisenhower byde Hawaii velkommen som stat nr. 50 i USA sammen med Alaska.

De 137 øer, der varierer fra bittesmå ubeboede atoller og helt op til den 13.000 kvkm store Big Island med ca. 160.000 indbyggere, var nu en del af USA med en hovedstad ved navn Honolulu.

Når I besøger Hawaii, kommer I så meget tættere på de lokale indbyggere, hvis I sætter jer lidt ind i øernes kulturtraditioner.

Under Hawaiis fantastisk smukke ydre med hvide sandstrande, blå himmel, funklende have, surfing og ukulele-toner, lever der en særlig ånd med nogle helt unikke og autentiske kulturelle hawaiianske oplevelser. Hawaii har et rigt åndsliv med mange guder, myter og riter, og følgende er blot for at give jer lidt inspiration til evt. at finde ud af mere på egen hånd.

Aloha

Aloha er nok et ord, som de fleste har hørt før og forbinder med Hawaii. Det betyder helt grundlæggende “hej” og “farvel”, men har også en meget dybere betydning – en særlig aloha-ånd. Den mest dækkende beskrivelse af aloha er nok ”kærlighed”, og dét at leve i nuet, at skabe gode relationer mellem mennesker og mellem mennesker og dyr og planter og at bygge bro imellem forskelligheder og respektere andre. Aloha er er en indgroet del af den hawaiianske kultur og levevis.

Du kommer helt sikkert også til at se de lokale bruge håndtegnet shaka: hånden formes som et telefonrør med tommel og lillefinger strittende ud. Tegnet er det ultimative symbol på ren aloha-ånd og betyder løst oversat ”slap af” eller ”tak”. Det er ikke forbeholdt de lokale, og I kan selv bruge det, når I selv vil sprede lidt aloha, f.eks. ved at takke fordi en bil holder tilbage for jer eller I kan bruge det i kombination med et ’aloha’, når du siger hej og farvel.

Lei

Blomsterkranse er en anden ting, som folk typisk forbinder med Hawaii. Den kaldes en lei, og den ikoniske krans af friske tropiske blomster er en særlig vigtig del af kulturen på Hawaii. Bliver du tilbudt en lei, så skal du altid tage imod den med taknemmelighed og beholde den på, mens du er sammen med personen, som gav den til dig. Den er både et symbol på gæstfrihed og et tegn på kærlighed og skal behandles med respekt. Det er en tradition, at en lei gives tilbage til naturen, og derfor ser man dem også hænge i træerne eller flyde på vand rundt omkring. Hænger du din lei på en statue, siges det, at du en dag vender tilbage til Hawaii på ny.

Hula

En tredje ting, som folk forbinder med Hawai, er hula’en, som er en sensuel dans med mange betydninger igennem tiderne - men først og fremmest kommunikerer og fejrer hula-dansen fællesskab og samfundets fortællinger. Danserens bløde og nærmest svævende arm- og hoftebevægelser er fulde af symbolik og historier om Hawaiis guder og tidlige oprindelse. Herudover indeholdt hula-dansen ofte skjulte budskaber, som kunne være både spirituelle og amorøse. Hula danses stadigvæk den dag i dag, hvor der undervises i dansen.

Ildgudinden Pele

Vulkaner og termisk aktivitet er fremtrædende rigtigt mange steder i Hawaii, og har altid spillet en vigtig rolle for de lokale, der så at sige har været tvunget til at finde ud af at leve med vulkanerne.

Når du rejser rundt på øerne, så hold øje med ildgudinden Pele, som endnu lever i myter på øerne.

Mange hævder at have genkendt hende i skikkelse af en gammel kone, hvor hun viser sig for menneskene umiddelbart før, en vulkan går i udbrud i nærheden – så ser I hende, er det om at få benene på nakken.