Vinteroplevelser i Ilulissat og Diskoøen Grønland Individuel rejse
Oplev Grønlands skønhed om vinteren i både kendte og ukendte vinterlandskaber, når I rejser til UNESCO-vedensarv blandt Ilulissats isbjerge og også nyder en mindre bygd på Diskoøen.
Oplev Diskoøens eneste by med ca. 850 indbyggere, når I vandrer rundt i havn og gader i selskab med en guide.
På dansk kaldes byen Godhavn, hvilket refererer til byens beskyttede naturhavn, der til alle tider har været et tiltrængt ”helle” for søfolk, der har måttet søge i ly for de arktiske vejrsystemer.
På denne byvandring får I et indblik i byens ældre og nyere historie, I ser skolen, plejehjemmet, sygehuset, daginstitutionen og museet, mens jeres guide fortæller jer om hverdagen og livet på disse kanter, hvor fiskeri og fangst udgør hovederhvervene med særligt snekrabber og stenbider som speciale.
Trods byens størrelse er der et hav af aktive foreninger, og i sommerhalvåret er der altid aktivitet på byens nye fodboldbane af kunstgræs, som er berømt for sin flotte beliggenhed ved vandet med strandede isfjelde som kulisse.
Pris pr. person | kr. 285 |
---|
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.