Mageløse oplevelser i Nuuk Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide
Oplev Grønlands hovedstad Nuuk, hvor moderne byliv møder storslået natur. Nyd kultur og eventyr i en charmerende by omgivet af dybe fjorde og høje fjelde.
Sejl med på hvalsafari i Nuuk Fjord, hvor pukkelhvalerne boltrer sig i sommermånederne.
I selskab med kaptajn og lokalguider er chancerne for at opleve de majestætiske havdyr optimale i det forunderlige hav.
I sejler fra den koloniale havn i hovedstaden på en Targa-båd. I sætter kursen mod nord og får rig mulighed for at betragte de farverige byhuse, havfuglene i himlen og de endeløse fjorde. I sejler forbi Sermitsiaq gletsjeren, hvorfra der springer et fantastisk vandfald. Med lidt held og et vågent blik ser I hvalerne i fjorden, der på sit dybeste måler hele 600 meter.
Hvalerne kommer til Grønland og fjordsystemet i sommermånederne, hvor farvandet er fyldt med krill og andre småfisk. De migrerer fra Caribien, hvor de lever om vinteren, og kan veje helt op til 30 ton. Pukkelhvalerne er lette at genkende på halen, som de ivrigt slår i vandspejlet. Efter tre timer til søs er I igen at finde på fastlandet i Nuuk.
Bemærk: Selv i sommermånederne er det koldt på havet, og I skal derfor huske det varme tøj og hue og vanter til sejlturen. Man må gerne have drikkevarer og mad med ombord.
Udflugtspris |
Pris pr. person
|
---|---|
- - | kr. 1.135 |
- - | kr. 1.170 |
- - | kr. 1.345 |
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.