Hvorfor vælge denne rejse:
- Oplev den arktiske vinter
- Gode hoteller i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat
- Gode chancer for nordlys
- Hundeslædetur inkluderet
- Smuk Isfjordssejlads
- Tilkøb flere udflugter
9 dage fra 24.970 kr.
Bestil tilbudGrønland byder på ægte vinterlandskaber, når sneen lægger sig som en blød, hvid dyne. Sneen lyser de farverige huse op i landskabet, og i byerne er de korte dage lig med varmt lys i vinduerne og lange hyggelige aftener med gode chancer for at se nordlys, som fra september til april lyser himlen op i smukke grønne, røde og violette farver.
Efter et par nætter i Grønlands hovedstad, Nuuk, fortsætter turen nord for polarcirklen til Sisimiut og Ilulissat i det vestlige Grønland.
Velkommen til en flot vinterrejse i isens verden på Grønlands smukke og barske vestkyst.
I starter eventyret i Grønlands hovedstad, Nuuk. Her har I gode muligheder for at opleve byen på egen hånd eller tilkøbe en række spændende udflugter. Oplev eksempelvis byens unikke charme på en byrundtur med besøg på Grønlands Nationalmuseum, eller nyd de spektakulære omgivelser på en betagende Fjordsafari.
Efter to spændende dage i Nuuk, flyver vi videre til den hyggelige by Sisimiut, Grønlands næststørste by, hvor der hersker en autentisk grønlandsk bystemning.
I Sisimiut skal I bo på det dejlige Hotel Sisimiut, centralt beliggende i byen. Sisimiut byder på en række enestående oplevelser. Hovedattraktionen er en tur med hundeslæde, hvor I glider over de sneklædte vidder til et udsigtspunkt med et vidunderligt vinterlandskab. Desuden skal I besøge en hundegård, hvor I lærer alt om slædehundene og er med til at fodre dem. Der vil også være tid til tilkøb af spændende udflugter såsom en køretur med snescooter.
Når I har oplevet Sisimiut, flyver vi videre til Ilulissat, beliggende cirka 300 km nord for Polarcirklen. Her skal I bo på det charmerende Hotel Hvide Falk, der ligger med en storslået udsigt over Diskobugten og isfjorden. I Ilulissat venter fire dage i en verden af isbjerge og gletsjere. En del af den inkluderede udflugtspakke er en guidet byrundtur og en sejltur på den UNESCO-udråbte Isfjord, hvor I kan opleve isens majestætiske skønhed.
Ud over de inkluderede udflugter har I mulighed for at tilkøbe ekstra oplevelser. I Ilulissat kan I for eksempel tage på ekstra sejlture, gåture i den storslåede natur eller suse over isen på snescooter.
Vær opmærksom på, at gennemsnitstemperaturen i januar, februar og marts er omkring -10 grader om dagen og -20 grader om natten. Selvom temperaturerne kan virke kolde, føles de ofte mindre bidende på grund af Grønlands fastlandsklima.
Gør jer klar til en spektakulær rejse gennem Grønlands smukkeste landskaber og unikke kultur, som vil give jer minder for livet.
By | nætter | Overnatning |
---|---|---|
Nuuk 2 nætter: Nuuk | 2 | Hotel Hans Egede |
Sisimiut 2 nætter: Sisimiut | 2 | Hotel Sisimiut |
Ilulissat 4 nætter: Ilulissat | 4 | Hotel Hvide Falk |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
På Hotel Hans Egede har I Nuuks restauranter, butikker og seværdigheder inden for kort afstand.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Grønland. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse, som stadig skaber glæde, når vi ser på billeder og videoer derfra. Vi er taknemlige for, at vi valgte at følge de forslag som Stjernegaard gav os. Det var med til at give os oplevelsen af den fuldendte rejse. Tak for fantastisk service og hurtig responstid
Gitte, Herlev
Fra Københavns Lufthavn flyver I cirka 4,5 timer mod nordvest til Nuuk, den hyggelige grønlandske hovedstad. Vel ankommet til byen, sørger I selv for transporten fra lufthavnen til byens bedste hotel Hans Egede, der ligger i centrum af byen. Hotellet er bekvemt, moderne og ligger i gåafstand til byens seværdigheder.
Herfra kan I nemt begive jer ud for at udforske byen. I har også gode muligheder for at tilkøbe oplevelser, såsom byvandring og nordlyssejlads.
Efter en dejlig morgenmad på hotellet har I hele dagen til at udforske Nuuk på egen hånd.
I har gode muligheder for at tilkøbe udflugter til at krydre jeres ophold i den grønlandske hovedstad. Tag for eksempel på en spændende byvandring gennem Nuuks gader, der starter ved Grønlands Nationalmuseum. Her kan I ikke undgå at få et fantastisk indblik i det enorme lands kultur og historie gennem museets imponerende samling af artefakter, inklusive de berømte Qilakitsoq-mumier - en forrygende start på jeres grønlandske eventyr.
Entreen til museet er inkluderet i udflugten, der også tager jer med forbi den ikoniske statue af Hans Egede og fortsætter til den smukke Nuuk-katedral og de farverige kolonihavnehuse. Fjordens klare vand og det omkringliggende fjeld danner en fantastisk baggrund under hele turen.
Hvis I ønsker at opleve den smukke natur omkring Nuuk, kan I desuden tilkøbe en sejltur i Nuuks vidunderlige fjord. Her vil I sejle forbi isskosser og spotte fjordens dyreliv.
Efter en dag fyldt med oplevelser kan I tage en slentretur gennem byens gader og besøge lokale butikker, hvor I kan finde alt fra håndlavede souvenirs til grønlandske specialiteter. Afslut dagen med en middag på en af Nuuks restauranter, hvor I kan smage på lokale delikatesser som moskusokse eller grønlandsk hellefisk.
Denne dag på egen hånd i Nuuk giver jer en fantastisk mulighed for at opleve byens mange facetter i jeres eget tempo. Uanset hvad I vælger at gøre, vil Nuuk byde på masser af spændende oplevelser.
Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.
I Nuuk kan I f.eks. tage på en spændende byvandring gennem Nuuks gader, der starter ved Grønlands Nationalmuseum, som I besøger. I kommer også forbi den ikoniske statue af Hans Egede og fortsætter til den smukke Nuuk-katedral og de farverige kolonihavnehuse. Fjordens klare vand og det omkringliggende fjeld danner en fantastisk baggrund under hele turen.
Efter morgenmaden tjekker I ud fra hotellet, idet I skal videre med fly til Sisimiut, der ligger ud til det åbne hav ved Davidstrædet.
Sisimiut blev grundlagt i 1756 og er i dag landets næststørste by med ca. 6.000 indbyggere.
I skal tjekke ind på flyet senest 1 time før afgang, og flyveturen tager ca. 30 minutter. Ved ankomst til Sisimiut bliver I hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Sisimiut, hvor I tjekker ind og evt. spiser frokost, så I kan være klar til en guidet udflugt om eftermiddagen.
Sisimiut er en travl havneby beliggende 320 kilometer nord for Nuuk, og foruden den lokale rutefærge M/S Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs Grønlands vestkyst, ser byen også anløb af Hurtigrutens ekspeditionsskibe i sommerperioden. Byen er en smeltedigel af gammelt og nyt og alt derimellem, og på denne guidede bustur vil I blive taget gennem byens historie og selvfølgelig nutiden fra det lokale kød- og fiskemarked til byens museum.
I stopper også ved nogle gode udsigtspunkter, hvor I har udsigt over både byen og havnen, og I kommer på besøg ved de grønlandske slædehunde. Her får I en introduktion til, hvordan man opdrætter hundene, og hvad deres opgaver er. Et vigtigt og spændende møde inden I tager på hundeslædetur næste dag!
I bliver kørt tilbage til hotellet, hvor I eventuelt kan tage en tur i det dejlige, udendørs vildmarksbad og sauna.
Vel ankommet til Sisimiut ser I byen på en hyggelig byrundtur, hvor I også stopper ved nogle gode udsigtspunkter, hvor I har udsigt over både byen og havnen.
I dag er det blevet tid til et af rejsens højdepunkter.
I skal nemlig ud på en 4 timers tur med hundeslæde gennem det smukke grønlandske vinterlandskab. Sørg for at spise en god morgenmad, så I er klar til eventyr!
I bliver hentet på hotellet og kørt til hundeholdepladsen, hvor hundeslæden venter. I bliver placeret på den skindbeklædte slæde lige bag hundeslædeejeren, der sidder foran på slæden for at styre hundene. På turen kører I gennem et varieret terræn, hvor I virkelig kommer til at opleve slædehundens styrke og udholdenhed, og ikke mindst førerens færdigheder.
Turen går til udkigsposten “Qiterlinnguaq”, hvor I kan nyde det smukke snelandskab efter nogle, for hundene, anstrengende stigninger. Undervejs stopper I for at nyde en forfriskning og naturligvis for at tage billeder af det spektakulære landskab.
Om eftermiddagen er I tilbage på hotellet i Sisimiut, og resten af dagen kan I disponere tiden, som I vil.
Hundeslædekørsel er en uovertruffen oplevelse i Grønland. I kører i varieret terræn, hvor I virkelig kommer til at opleve slædehundens styrke og udholdenhed, og ikke mindst førerens færdigheder.
Efter morgenmaden bliver I kørt til lufthavnen, for at tjekke ind på flyet til Ilulissat – en tur som blot varer 55 minutter.
Ilulissat betyder isfjeld, og det er netop de betagende smukke isfjelde, der kendetegner byen. Det siges, at man kan høre isen knage og buldre overalt i Ilulissat – så tæt er man på naturen. Med ca. 4.500 indbyggere er det Grønlands tredjestørste by.
Allerede fra luften ser I de gigantiske isbjerge, som fylder Diskobugten. De kommer fra Sermeq Kujalleq-gletsjeren, der ligger i Ilulissats isfjord, som er verdens hurtigste gletsjer. Den bevæger sig med hele 40 meter om dagen og producerer ca. 46 km³ isfjeld om året. Selve isfjorden er på UNESCOs liste over verdensarv.
Ved ankomsten til Ilulissat bliver I hentet og kørt til Hotel Hvide Falk, hvor I indkvarteres i et værelse med smuk udsigt over havet og isfjelde.
Om eftermiddagen skal I på udflugt med en lokalguide rundt i Ilulissat. Guiden fortæller om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv her 300 kilometer nord for polarcirklen.
I har flere stops undervejs, blandt andet ved fiskerne på havnen og sælgerne på det lokale marked ”Brættet”. I passerer også polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.
Om aftenen er der booket bord i hotellets restaurant, hvor I spiser en 2 retters velkomstmiddag.
Ilulissat er hjem for gigantiske isbjerge, som fylder Diskobugten. De kommer fra Sermeq Kujalleq-gletsjeren, der ligger i Ilulissats isfjord, som er verdens hurtigste gletsjer. Selve isfjorden er på UNESCOs liste over verdensarv.
I har dagen på egen hånd til at udforske og nyde Ilulissat og de smukke omgivelser. I kan tilkøbe en ekstraudflugt eller bare nyde en dag uden alt for mange planer.
En flyvetur over Ilulissat og Isfjorden er en utrolig flot oplevelse og giver et helt andet perspektiv på naturen i området.
Efter morgenmaden er I klar til endnu en stor naturoplevelse: En sejltur blandt de store isbjerge i Diskobugten.
Årligt strømmer der omkring 46 km³ is ud i isfjorden, der er UNESCO-verdensarv, og resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade.
Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har I mulighed for at sejle imellem dem. Ind imellem bevæger de sig dog længere ud på havet, og det menes, at det var et isfjeld fra Ilulissat, der var skyld i Titanics forlis tilbage i 1912.
Isfjeldene er flotte i al slags vejr. Under solskin er det farvekontrasterne, der er særligt slående, mens de blå nuancer dominerer i overskyet vejr – sørg for at have kameraet klar! Husk også at tage varmt tøj på – det er koldt ude på havet. Turen varer ca. 3 timer, og der serveres kaffe og te ombord på skibet.
Efter denne oplevelse, som minder en om naturens storhed og skønhed, bliver I kørt tilbage til hotellet, hvor I kan tilbringe resten af dagen som I ønsker.
En sejltur blandt de store isbjerge i Diskobugten minder jer om naturens storhed og skønhed, når den er bedst.
Nyd en dag på egen hånd, hvor I har mulighed for at udforske Ilulissat.
Måske vil I besøge souvenirbutikkerne med smuk grønlandsk kunst og tasker, pelse, bælter, punge med mere fra Great Greenland – et firma, som sigter efter at lave skindprodukter i harmoni med den grønlandske natur, hvor intet går til spilde.
I kan også vælge at tilkøbe en ekstra udflugt denne dag, der er flere forskellige muligheder i vinterhalvåret: I kan opleve isfjorden fra oven på en helikoptertur, en dyr men uforglemmelig fornøjelse, I kan tage på vandretur til bopladsen Sermermiut med indlagte spektakulære udsigter eller en fantastisk tur på snescooter, hvor vi på de grønne afgange i marts, har sikret jer pladser, hvor der ellers ofte bliver udsolgt.
Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.
Du får:
Dagen er kommet, hvor vintereventyret slutter, og I skal rejse hjem igen. I flyver fra Ilulissat til Nuuk om morgenen og derfra videre til Københavns Lufthavn med ankomst om aftenen.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.