Allerede inden I lander med flyet i Ilulissat, vil de gigantiske isbjerge i Diskobugten være noget af det første, I ser.
Isbjergene, der er så store, at de kaldes for isfjelde, stammer fra gletsjeren Sermeq Kujalleq, der er den gletsjer i verden, der bevæger sig hurtigst - hele 40 meter om dagen og med en årlig produktion på 46 kvadratkilometer isfjelde. Isfjorden ved Ilulissat er så imponerende, at den er blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I kan med eget selvsyn fra Hotel Arctic se og nyde det spektakulære landskab.
Det er også muligt at komme helt tæt på isfjeldene ude i Diskobugten, hvis I tilkøber udflugtspakken. På turen sejler I blandt disse iskæmper, og nærheden til dem giver et flot syn uanset vejret.
Det næste spændende eventyr på rejsen venter, når I tager afsted mod Igloo Lodge med bæltekøretøj. Turen tager jer gennem et landskab, der kunne være 3D-printet fra et postkort med sneklædte dale, frosne søer og lokale fiskere på isen med slædehunde. Bæltekøretøjet er designet til hårdt terræn, og det giver turen en ekstra kant.
Igloo Lodge ligger cirka 15 kilometer væk fra Ilulissat. Her midt i ingenting skal I bo i vaskeægte igloer, som dog er indrettet med kuldereflekterende termomåtter, skummadrasser, skind og varme ekspeditionssoveposer. Der er også stearinlys, som sørger for lidt hygge og varme. Hvis det bliver for koldt, kan I overnatte i den opvarmede hytte.
Ved tilkøb af udflugtspakken er der mulighed for at tage både på sneskoture eller snescooterture - og især anbefaler vi en hundeslædetur tidligt om morgenen, da området er perfekt til denne transportoplevelse.
Efter en nat i igloerne vender I tilbage til Hotel Arctic, hvor tilkøb af udflugtspakken byder på en vandretur til Sermermiut. Denne gamle boplads ligger halvanden kilometer syd for Ilulissat og har været beboet af forskellige inuitkulturer i 4.000 år. På turen kan I se rester fra fortiden og nyde en spektakulær udsigt over området.
Sermermiut kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004 og tiltrækker årligt cirka 3.000 besøgende. For at beskytte området er der anlagt en gangbro, som også fører til udsigtspunktet Nakkaavik, hvor I kan nyde udsigten over Kangia Isfjord.
Dagsprogrammet til denne rejse er skrevet med udgangspunkt i køb af udflugtspakken, så hver dag på denne tur byder på oplevelser, der nok skal sørge for, at jeres tid i Ilulissat komme til at levere stærke minder for resten af livet.
Bemærk!
Vi gør opmærksom på, at denne tur er uden rejseleder og er en individuel rejse til Grønland til en rigtig god pris.