Hvorfor vælge denne rejse
- Dansk rejseleder med på hele rejsen
- Hundeslædetur gennem vinterlandskabet
- De bedste chancer for nordlys
- Slalomsejlads mellem isfjeldene
- Mulighed for at køre på snescooter
- Små grupper: 10-23 deltagere
6 dage fra 27.895 kr.
Bestil rejseI det spæde forår, hvor vinteren endnu ikke helt har sluppet sit tag, sker der noget forunderligt i Grønland. Dagslyset vender tilbage for at kaste skygger over de snedækkede landskaber, hvor hundene halser hen over isen med slæden på slæb.
Der er sommer forude, men vinterens mystik spiller stadig op, når nordlysets blågrønne nuancer indtager nattehimlen og skaber et finurligt farvespil. Det er Moder Jord, der styrer slagets gang i Grønland, og på denne rejse oplever vi naturen med alt, hvad den har at byde på her i krydsfeltet mellem vinter og sommer.
Vi flyver direkte til Kangerlussuaq, hvor vi skal ud i de majestætiske gletsjerlandskaber og gå på selveste Indlandsisen.
Fra Kangerlussuaq går turen til Ilulissat, der ligger cirka 300 kilometer nord for Polarcirklen. Her skal vi sejle rundt blandt gigantiske isfjelde, der glider gennem isfjorden som frosne monumenter i konstant bevægelse. En øjebliksoplevelse, der aldrig vil være nøjagtig den samme, fordi isen skifter karakter fra dag til dag. På land får vi fast grund under mederne, når vi skal på hundeslædetur gennem de frosne landskaber, gennem bakker og dale – en helt igennem enestående oplevelse af menneskets liv i og med naturen – og en fortælling om tilpasning, overlevelse og en livsstil, der går mange tusinde år tilbage.
Vi rejser i små grupper på 10-23 deltagere og har en vidende og erfaren dansk rejseleder med en særlig forkærlighed for den grønlandske natur og det grønlandske folk.
I Kangerlussuaq bor vi lufthavns hotellet, mens vi tjekker ind på Hotel Icefiord i Ilulissat hvor vi fra værelserne har udsigt over isfjorden. En lang række spændende udflugter og de fleste måltider i løbet af rejsen er inkluderet.
Glæd dig til at opleve Grønlands nuancer på en rejse med sne under meder og såler – og under glimtende nordlys og den lavthængende forårssol.
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Kangerlussuaq 2 Nætter: Kangerlussuaq | 2 | Vi jagter Nordlyset, spiser på Roklubben, og kører gennem betagende, vekslende natur. Vi oplever Russelgletsjeren i behørig afstand og punkt 660 hvor vi går en tur på Indlandsisen. |
Ilulissat 3 Nætter: Ilulissat | 3 | Med halsende hunde spændt for slæden suser vi hen over isen den ene dag, mens vi oplever isfjorden på en sejltur den næste dag. Ved Sermermiut nyder vi udsigten serveret med en drabelig historie - måske tilføjet et natligt show fra nordlyset. |
Skriv eller ring til os og få et konkret tilbud på rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du kan altid:
Kæmpe ros til Niels. Specielt var jeg glad for, at han tog os med på ekstra vandreture.
Keld
Kom til et spændende foredrag om rejser til Grønland. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.