Hvorfor vælge denne rejse
-
Bo med en fantastisk udsigt over Isfjorden
-
Kom med på Isfjordssejlads
-
Oplev Indlandsisen
-
Inkl. alle transporter
-
Tilkøb flere udflugter
8 dage fra 21.555 kr.
Bestil tilbudGrønland har mange nuancer, både kulturelt og landskabsmæssigt, hvor selv den rå, isede natur har så mange udtryk, at det overgår vores vildeste fantasi. I Grønland er naturen en dynamisk størrelse, hvor isen former sig dag for dag og skaber ”her og nu”-oplevelser, I aldrig glemmer.
Indlandsis, kælvende gletsjere og et hav af flydende isbjerge sætter scenen til en uges eventyr i det vestlige Grønland.
I Kangerlussuaq, der ligger et kort stykke fra Indlandsisen, venter en helt speciel vandretur, når I begiver jer et stykke ind på den uendelige iskappe, der opstod for 110.000 år siden og dækker 81 procent af Grønlands samlede areal.
Selv om I på vandreturen kun oplever en minimal del af den samlede masse, får I fornemmelsen af naturens storhed til synet af is så langt øjet rækker.
Ilulissat, som især er kendt for isfjorden, der siden 2004 har været på UNESCOs verdensarvsliste, disker op med et hav af oplevelser. Bogstaveligt talt.
Glæd jer til en rejse, hvor vi har inkluderet udflugter til flere af Grønlands største højdepunkter, såvel som I også har god tid til at opleve den arktiske hverdag og virkelighed på egen hånd.
Se i øvrigt vores store udvalg af rundrejser med dansk rejseleder og rejser på egen hånd til Grønland.
By | nætter | Overnatning |
---|---|---|
Kangerlussuaq 2 nætter: Kangerlussuaq | 2 | Hotel Kangerlussuaq |
Ilulissat 5 nætter: Ilulissat | 5 | Hotel Hvide Falk |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Hotel Kangerlussuaq, som ligger i Grønlands største internationale lufthavn, har 70 værelser og mere end 150 sengepladser fordelt på enkeltværelser, dobbeltværelser og suiter beliggende i selve transitbygningen.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Grønland. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus.
Turen til indlandsisen i Kangerlussuaq var en stor oplevelse med en meget fin guide, som gav mange informationer. Icefjordscenteret var også en stor oplevelse især sammen med vandringen til Sermermiut
Anne Binzer
I rejser fra Danmark om dagen og flyver direkte til Kangerlussuaq i det vestlige Grønland.
Kangerlussuaq er en lille bygd med bare 500 indbyggere, men trods det beskedne befolkningstal er bygden hjemsted for Grønlands største lufthavn. Faktisk er lufthavnen så stort et omdrejningspunkt for bygden, at det er her, I indkvarteres på et hotel efter ankomst til Kangerlussuaq.
Det første, der rammer jer, er den friske luft og den storslåede natur, der omkranser byen. Ankommer I om formiddagen, når I måske at snuse lidt til den arktiske stemning og den rustikke natur. Lander I først om aftenen, er det bare på hovedet i seng, så I kan være klar til de store oplevelser, der venter jer i morgen.
Efter en god nats søvn og morgenmad på hotellet, venter jeres første store naturoplevelse, når turen går til indlandsisen.
Ser man på et kort, kunne man fristes til at tro, at isen starter et stenkast fra Kangerlussuaq, men de grønlandske vidder er enorme og køreturen til det uendelige islandskab tager ca. to timer. Undervejs er der gode chancer for at opleve rensdyr og moskusokser, mens I kører gennem den rustikke natur, der trods sit rå udtryk har en forunderlig evne til at charmere.
Indlandsisen dækker et areal svarende til ca. 81 procent af Grønlands areal og indeholder omtrent 2,8 millioner kubikkilometer is. I parkerer tæt på Indlandsisen og går resten af vejen ind til og op på isen. Der er is så langt øjet rækker, og man føler sig pludselig meget lille her midt i evigheden.
Udstyret med gode vandrestøvler og varmt tøj begiver I jer ud på en lille vandring på Indlandsisen, inden I slutter af med en varm kop kaffe eller te, før I kører tilbage til Kangerlussuaq.
Turen varer i alt fem timer.
Tilbage i Kangerlussuaq har I resten af eftermiddagen til at se nærmere på den lille by – eller slappe af efter dagens måske overvældende oplevelse.
I skal på en kort vandretur på Indlandsisen, der dækker ca. 81% af Grønlands areal, og nyde udsigten fra punkt 660 (nederst tv). Øverst: Kangerlussuaq betyder Den Store Fjord, og det giver jo god mening.
Efter morgenmaden er det tid til at tjekke ud fra hotellet. Alt efter hvilket fly I skal med til Ilulissat og hvilken periode I er afsted i, kan det være der bliver tid til at se lidt nærmere på Kangerlussuaq.
I kan f.eks. udforske nærområdet og besøge fossilsletten – eller gå en rask tur til Køkkenfjeldet, som ligger lige bag ved lufthavnsbygningen. Alternativt kan I aflægge det lokale museum et besøg. Kangerlussuaq var tidligere en amerikansk militærbase, der spillede en vigtig rolle under 2. Verdenskrig – en historie, der har formet byen, som I kan få et fint indblik i her.
I flyver fra Kangerlussuaq til Ilulissat. En flyvetur på omkring 45 minutter. Fra luften kan I se de gigantiske isbjerge, der fylder Diskobugten – et smukt naturfænomen, I skal se nærmere på de kommende dage.
Ved ankomst til Ilulissat bliver I kørt til jeres hotel, som ligger med smuk udsigt over fjorden.
I tjekker ind og nyder synet over bugten.
I Ilulissat venter jer en betagende udsigt til de smukke isbjerge i fjorden.
Ilulissat, der direkte oversat betyder ’isbjerge’, er Grønlands tredje største by med et befolkningstal på 4600 mennesker – og næsten ligeså mange slædehunde. Efter morgenmaden venter en guidet byvandring i den lille by.
Mens I går rundt blandt byens farverige træhuse, giver guiden jer en grundig introduktion til byens historie, den grønlandske kultur og det moderne liv 300 kilometer nord for Polarcirklen. I kommer forbi fiskerne på havnen, sælgerne på det lokale marked ’Brættet’, Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.
Om eftermiddagen står det jer frit for, om I vil slappe af på hotellet, se lidt mere af byen eller tage med på en guidet vandretur til Sermermiut, en gammel boplads halvanden kilometer syd for Ilulissat. Her nyder I udsigten ved Kællingekløften og måske en kop medbragt te eller kaffe.
Ilulissat er Grønlands 3. største by - dog med kun 4.600 indbygger - og er omgivet af smuk natur.
Dagene er til fri disposition, og det står jer frit for, hvordan I vil gribe den an. Ilulissat er mest af alt kendt for isfjorden, der har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 2004.
Et råt og bedårende stykke natur, der er i konstant forandring, som gigantiske isblokke fødes ved bræen og fortsætter deres rejse gennem fjorden, hvor de løbende ændrer form og karakter.
Tag på en sejl tur til EQI gletsjeren, eller til Disko øen, eller tag på en hundeslædetur i området - udflugtsmulighederne er mange, og afhænger blot af perioden I rejser.
Vil I gerne blive i byen, kan I besøge souvenirbutikkerne, der sælger smuk, grønlandsk kunst såvel som tasker, pelse, bælter og punge fra Great Greenland, der laver skindprodukter i harmoni med den grønlandske natur, hvor intet går til spilde.
Isfjorden på UNESCOs verdensarvsliste
Kom med på slalom-sejlads mellem isbjergene i isfjorden.
På en sejltur i isfjorden glider I rundt i fjorden blandt kæmpemæssige isbjerge, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade. Isfjeldene er et øjebliksbillede, idet de hele tiden forandrer sig, og deres udtryk kan variere, alt efter hvilket lys, du ser dem i. I solskinnet er det kontrasterne, der træder frem, når der er overskyet, ses de blå nuancer tydeligt, mens midnatssolen skaber et helt specielt lys og farveskær, som folk vender tilbage til Ilulissat for at opleve igen og igen.
På hotellet nyder I den sidste eftermiddag i Grønland, inden turen går retur for denne gang.
Er I heldige, ser I hvalerne slå med halen i fjorden - det er et syn, man bliver glad af!
Du får:
Rejsen er nået til vejs ende og I skal forlade Ilulissat og Grønland. Rejsen går via Kangerlussuaq, hvor I har et kort ophold, inden I flyver videre til Danmark.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.