Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Rejser til Ilimanaq i Grønland
Grønland
Luksus i en autentisk bygd
Det er ikke mange år siden, størstedelen af den grønlandske befolkning boede i de små bygder, der per definition er byer med mindre end 500 indbyggere, typisk i form af små fanger- og fiskersamfund.
De små bygder findes stadig, og langt hen ad vejen lever de lokale, som de altid har gjort. Blandt andet i den lille bygd Ilimanaq, der tæller bare 59 indbyggere.
Det er ikke meget, der sker på disse kanter syd for Ilulissat, men alligevel kan det være overvældende at rejse til Ilimanaq for et par dage. Selv om bygdelivet ofte associeres med det rå, simple Grønland, venter jer en eksklusiv oplevelse omringet af naturens skønhed på Ilimanaq Lodge, som er områdets eneste hotel.
Her indkvarteres I i moderne hytter med egen terrasse, hvorfra I kan nyde synet af isblokke, der flyder afsted og hvaler, der smækker med halen i det iskolde hav.
En rejse til Ilimanaq er først og fremmest et natureventyr, hvor I kan se frem til vandreture på de omkringliggende fjelde, ture til Indlandsisen, sejlture og ATV-ture.
Foruden de hvaler og sæler, der lever deres liv ude i det store hav, kan I desuden møde ræve, sneharer og andre arktiske dyr på fjeldet.
Nok er naturen på disse kanter i sig selv nok til at danne rammen om et fuldendt arktisk eventyr, men snyd ikke jer selv for et møde med de lokale og det helt specielle bygdeliv – en kultur, der er helt særegen for Grønland.
Derfor skal I rejse til Ilimanaq
- Oplev det autentiske bygdeliv
- Eksklusiv indkvartering i naturen
- Udsigt til flydende isbjerge og hvaler
Fyld rejsen med oplevelser
Fantastiske udflugter i den grønlandske natur med en meget behagelig, venlig og vidende rejseleder. Han gjorde alt for, at alle følte sig godt tilpas.
Kaj
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.