Sommer i Ilulissat, Qeqertarsuaq og Ilimanaq Grønland Individuel rejse
Den ultimative rejse til Diskobugten med sejlads på Isfjorden, vandreture i storslået natur og ophold på Diskoøen og i ultralokal bygd.
På Ilimanaq Lodge er der skruet helt op for den unikke hoteloplevelse.
Her indkvarteres I i flotte, moderne hytter på kanten af fjeldet med en storslået udsigt over de majestætiske isbjerge der flyder forbi og hvaler, der boltrer sig i havet. I kan ganske enkelt slå jer ned med en kop varm kaffe på terrassen og nyde synet af Grønlands natur, der udspiller sig for øjnene af jer. En udsigt I aldrig glemmer!
De 15 luksushytter i to plan er indrettet med nordisk design, gode senge, badeværelse og ikke mindst den uvurderlige terrasse, der fungerer som hyttens hjerte. Lodgen har desuden en gourmetrestaurant, hvor I kan nyde de grønlandske specialiteter med udsigt til havet.
Ilimanaq er en lille bygd med ganske få indbyggere, men alligevel er den noget helt særligt. Det vil I tids nok opleve, når I sonderer terrænet til fods eller til vands.
Hver hytte er udstyret med egne solpaneler, som leverer energi til varme og el.
Overskudsproduktionen af el fra solpanelerne sælges billigt til bygden og de lokale indbyggere. På den måde er I også med til at bidrage til lokalsamfundet, når I tjekker ind på Ilimanaq Lodge.
Fantastisk oplevelse og professionel rejseleder. Vil helt sikkert rejse med jer igen.
Dorte
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.