Gudeskønne Georgien Dagsprogram

Så er det nu, at vores rundrejse i Georgien begynder for alvor. Efter at have fået en ordentlig nats søvn, er vi klar til at kaste os ud i alt, hvad Tbilisi har at byde på – og det er ikke så lidt.

I dag skal vi på en byvandring rundt i den gamle bydel i Georgiens hovedstad, som vi starter på efter morgenmaden – og dagen byder på en charmerende blanding af nyt og gammelt, hvor det gamle er repræsenteret af oldgamle kirker og det mere nylige af støvede betonlevn fra Sovjet-æraen.

Tbilisi ligger ved den historiske karavanerute mellem Europa og Asien, og den gamle bydel tæt ved floden har et særligt strejf af orientalsk kultur. Vi kommer i dag til at stifte nærmere bekendtskab med et Tbilisi, der vrimler med bygninger og huse i mange størrelser og varierende grader af vedligeholdelse. Gamle balkoner viser sig frem mange steder i forskellige farver med vasketøj, grønne planter og farverige blomster på.

Skæver man ind ad en port, ser man i mange tilfælde en sand labyrint af baggårde som bagtæppe for den tætbefolkede gamle bydels stejle og smalle brostensbelagte stræder, der snor sig op ad bjergsiden. Her er et livligt folkeliv blandt de traditionelle stenhuse, hvor de lokale køber ind i de små butikker eller drikker en forfriskning i en af de mange caféer.

Det første, vi helt sikkert lægger mærke til på vores tur rundt i byen, er de mange kirker, hvilket er et generelt billede for hele Georgien. I Tbilisi ligger de dels i gadeplan og dels med dramatiske placeringer i klipperne højt oppe over byen. Georgien var oprindeligt blandt de første lande, der tog kristendommen til sig. Det skete allerede i år 337, og derfra udviklede landet en unik kirkearkitektur, som i store træk følger den byzantinske tradition med en konisk kuppel over en korsformet – eller i få tilfælde rektangulær - kirke. Før i tiden var kirkernes facader også udsmykket med fresker, men de er næsten alle blevet røvet under de talrige invasioner af landet.

På vores spadseretur i den gamle bydel kommer vi da også forbi gamle georgiske- og ortodoks-kristne kirker, hvoraf nogle er genopbygget, efter at perserne rev dem ned under invasioner. Vi ser også en moské og en synagoge. Georgierne er i det hele taget tolerante overfor andre trosretninger – og stolte af, at man lever fredeligt med hinanden.

Vi kommer blandt andet forbi Metekhi-kirken fra det 13. århundrede, der kan prale af en malerisk udsigt over den gamle bydel, som den ligger højt placeret på en klippe over floden Mtkvari.

Med sin særprægede arkitektur og farvestrålende træbalkoner gør kirken et varigt indtryk.

Undervejs ser vi også den imponerende katedral, Sioni, som er blandt de helligste steder for georgiske kristne, og det har den været siden det 7. århundrede, da den stod færdig. Katedralen er meget smuk med dekorerede hvælvinger, en imponerende kuppel med freskoer og en fascinerende såkaldt ikonostas (billedvæg) fra midten af 1800-tallet.

Vi spiser morgenmad på hotellet og kan se frem til en skøn dag i Georgiens vinland med masser af smuk natur og god mad og vin.

Vi kører imod regionen Kakheti, der både er kendt for sin gæstfrihed og sin produktion af Georgiens bedste vine. Landet er et meget gammelt vinland og blandt verdens ældste vinproducerende regioner. Det er en smuk køretur ad snoede veje, der bringer os igennem det østlige Georgiens landskab med kig til vingårde og frodige vinmarker.  

Vores første stop på dagen er den befæstede by Sighnaghi fra det 18. århundrede, hvor vi spadserer en tur ad de smalle, brostensbelagte gader med traditionelle georgiske huse med farverige balkoner. Denne middelalderby ligger smukt, og omkring den er bygget en knap fem km lang bymur med 23 tårne og syv porte, hvorfra der er en fantastisk udsigt over den smukke Alazani-dal - og i godt vejr de majestætiske sneklædte Kaukasusbjerge. Sighnaghi er topscorer over byer, som georgierne gerne vil giftes i – og det forstår man udmærket, for her er en charmerende atmosfære.

Vi besøger en lokal familie i en khaketisk landsby, hvor vi skal deltage i en masterclass i kunsten at bage georgisk brød og værten lærer os også, hvordan man laver churchkhela, som er traditionelt georgisk slik. Når det sælges på gaden, ligner det lidt en klase af klumpede pølser – men det er altså sødt og lavet af koncentreret druesaft, som er blevet til overs fra den årlige vinhøst. En snor med valnødder dyppes gentagne gange i druesaften, som derved klistrer sig fast til nødderne. churchkhela kommer i flere varianter og farver alt efter, hvilke druer der er brugt.

Vi smager også på georgisk vin direkte fra lerkar, som ligner amforaer, de såkaldte kvevri, og som er opbevaret under jorden. Metoden til at fremstille og opbevare vin i kvevri på denne oldgamle vis, er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Nogle vil hævde, at det var i Georgien at vinens vugge stod for flere tusinder år siden. Igennem århundreder er de gamle traditioner for vinfremstilling blevet forfinet og forarbejdet, og i dag kan Georgien prale af mere end 500 druesorter – mere end noget andet sted i verden. I Kakheti-regionen har næsten hver eneste landsby sin egen unikke druesort.

I løbet af dagen spiser vi også en lækker frokost (inkluderet) med skønne georgiske hjemmelavede retter, og vi vender retur til Tbilisi omkring aftensmadstid efter en skøn dag i vinlandet.

I dag begiver vi os videre ud i Georgien, idet vi forlader Tbilisi efter at have spist morgenmad på hotellet.

Vi kører mod nord gennem betagende landskaber til landets ældste by, historiske Mtskheta, som er mere end 3.000 år gammel og særligt kendt for sin forbindelse til kristendommens udbredelse i Georgien. Byen ligger ikke langt fra Tbilisi, og nogle vil hævde, at det er her, at Georgiens åndelige vugge stod i sin tid - byen er i øvrigt landets oprindelige hovedstad.

Her besøger vi ægte UNESCO-verdensarv, når vi træder indenfor i det prægtige Jvari-kloster fra det 6. århundrede efter en køretur op i højderne til kirken, der ligger dramatisk placeret på en klippekant højt, højt over floden og byen.

Vi ser også den imponerende Svetitskhoveli-katedral fra det 11. århundrede, som ligger midt i Mtskheta, og som er et symbol på landets kristendom.

Katedralen regnes blandt de fire vigtigste kirker i Georgien – og er ligeledes på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Den har også været brugt ved kroninger og begravelser af konger, der er blevet stedt til hvile under de flot dekorerede hvælvinger og kuplen. Mange af de usædvanlige kalkmalerier i kirken stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Svetitskhoveli er også kendt som kirken, hvor en del af Jesus’ kjortel er begravet, og er derfor den helligste kirke i Georgien. Ifølge legenden bevidnede en georgier Jesus’ korsfæstelse i Jerusalem og købte derefter kjortlen af en romersk soldat og bragte den med sig til Georgien.

Kjortlen endte hos hans søster, og stedet, hvor hun – og kjortlen – efter sigende blev begravet, er afmærket i Svetitskhoveli-katedralen.

Sidst på dagen er vi nået frem til kurbyen Borjomi, hvor det berømte mineralske kildevand, Borjomi, fosser direkte ud fra jordens indre.

Det får vi naturligvis en smagsprøve på, inden vi fortsætter til vores hotel i Akhaltsikhe. Om aftenen spiser vi middag sammen på en lokal restaurant.

Efter morgenmaden kører vi imod den storslåede og dybt fascinerende huleby Vardzia, der rummer boliger helt tilbage fra det 12. århundrede.

I Vardzia boede der tidligere op til 50.000 indbyggere i huler fordelt over ni enorme etager. Tidens tand har taget en stor bid af komplekset sine steder, hvor jordskælv og fjender af Georgien igennem århundreder har delvist ødelagt hulebyen. I dag er flere steder dog fortsat velbevarede, såsom gamle kirker, vinkældre, boligkvarterer og et apotek.

Byggeriet af Vardzia begyndte i 1100-tallet for at lokalbefolkningen havde et sted at skjule sig, hvis de blev angrebet af fjender. I det 13. århundrede blev Vardzia hårdt angrebet af mongolske invasioner, men mange strukturer overlevede heldigvis. 

Hele hulekomplekset indeholder omkring 500 fascinerende huler. I sin storhedstid kunne man her finde huleboliger, kapeller, et møderum, et apotek, vinkældre, kapeller, spisesal og en smedje - kort sagt en hel by. 

Dagens højdepunkt i hulerne er kirken Virgin Mary fra det 12. århundrede, hvori vi finder unikke freskoer, herunder blandt andet et motiv med Georgiens yndlingsmonark, dronning Tamar, som herskede fra 1184–1213.

Efter at have udforsket hulebyen forlader vi grotterne igennem antikke snoede tunneler, der fører os væk fra hovedkammeret i komplekset og opad gennem klipperne på en fascinerende gåtur.

Tilbage i Akhaltsikhe er der mulighed for at bruge eftermiddagen på at gå på opdagelse i byen, hvor man blandt andet kan se en fæstning fra det 9. århundrede. Navnet Akhaltsikhe betyder faktisk 'ny fæstning', hvilket bygningsværket jo har været på et tidspunkt.

Byen var også i en periode hjemsted for det tyrkiske folk meskheterne, indtil de blev deporteret til Cetralasien af diktatoren Stalin i 1943.

Om aftenen mødes vi igen og spiser middag sammen på en lokal restaurant.

Vi har en spændende dag foran os, hvor vi for alvor tager hul på nogle dage i de mægtige Kaukasusbjerge, der hører til blandt Georgiens stoltheder, og som udgør den naturlige grænse mellem Europa og Asien.

I dag skal vi også på en vandretur i en af Georgiens største seværdigheder, det fascinerende grottesystem med en antik huleby, som ligger i Uplistsikhe, der lå på Silkevejen mellem Asien og Europa og var et vigtigt centrum for handel og kultur. Husk at tage en trøje med, da det kan blive køligt. Byen ligger lidt udenfor Gori, der også er kendt som diktatoren Josef Stalins fødeby – han var nemlig georgier.

Når vi ankommer til Uplistsikhe, ser vi, hvordan hulebyen ligger udgravet i stenplateauet, som har en smuk og varm gylden farve. Det er en imponerende arkæologisk perle, som den ligger skåret ind i bjergsiden ved Kura River Gorge som et unikt vidnesbyrd om den daværende georgiske kultur og historie. Oprindeligt var der her mere end 700 huler, men i løbet af de forgange tre årtusinder har hulebyen lidt skade, og i dag er der omkring 150 huler tilbage.

I sin storhedstid var grottebyen et blomstrende centrum for det religiøse, kulturelle og politiske liv og indeholdt komplette bysamfund med grotteboliger, bykvarterer, vinkældre, bagerier, paladser, templer, et antikt teater, varehuse og et ret så sofistikeret kunstvandingssystem. En virkelig interessant og anderledes oplevelse!

Vi kører dybere ind i de kaukasiske bjerge ad den gamle georgiske militærvej, som i sin tid blev bygget af russisk militær for at forbinde Georgien med Rusland. Det er en fantastisk smuk køretur, hvor vi på vejen kan beundre frodige grønne marker og blå perlende floder, der smyger sig om forrevne klippeformationer, med majestætiske bjerge som bagtæppe.

Målet er den populære skisportsby Gudauri, som ligger i 2.200 meters højde, hvor vi skal overnatte. Vi er kun 120 km nord for Tbilisi, men i en helt, helt anden verden.

Om aftenen mødes vi til middag og kan vende dagens oplevelser sammen.

Efter morgenmaden kører vi til bjergbyen Stepantsminda - der også kaldes Kazbegi - og nyder undervejs maleriske naturudsigter i verdensklasse over de store Kaukasusbjerge, dybe kløfter, grønne dale og knejsende birkeskove.

Efter ankomsten til Stepantsminda skifter vi til firehjulstrækkere, som derefter kører os længere op igennem terrænet ad stejle, kringlede veje til den isolerede billedskønne bjerglandsby Gergeti.

Vel fremme kan vi hoppe ud af vores firehjulstrækkere og indånde den friske bjergluft i 2.170 meters højde, og når vi kigger os omkring, er det fascinerende at tænke på, at der langt op i det 19. århundrede boede eneboermunke i klippehuler i de omkringliggende bjerge.

Bemærk venligst, at der er koldt i de store højder, så husk at klæde dig varmt på. Vi tager forbehold for ændringer i dagens program ved dårlige vejrforhold. I dag er byerne Kazbegi og Gergeti næsten vokset sammen kun adskilt af floden – og det er lidt af en tidsrejse at besøge de to byer. Især Gergeti er lige som at blive kastet 150 år tilbage i tiden med byens gamle stenhuse mellem stejle stenbelagte gader, hvor man sagtens kan støde på en bonde sammen med sine husdyr.

Vores endelige mål for dagens bjergkørsel er den pittoreske kirke Gergeti Trinity, der ligger så eventyrligt flot omgivet af stejle bjergsider og dybe kløfter, at beliggenheden er kåret blandt de mest spektakulære i verden. Den lille kirke og dens vidunderlige beliggenhed er blevet et eviggyldigt symbol på Georgiens gamle kultur, og her hviler en andægtig stemning midt i den storslåede natur. Er vejret klart, kan vi se det 5.054 meter høje bjerg Kazbek - også kendt som ’Kaukasus’ hvide perle’.

Efter denne smukke oplevelse kører vi ned ad bjerget igen og fortsætter ad den georgiske militærvej til den dramatiske Dariali-kløft - en af de eneste to overgange i den store Kaukasus-bjergkæde med en samlet længde på 11 kilometer.

Vi slutter dagen med at hygge os sammen med en lokal familie, som vil lære os at lave de såkaldte khinkali – den georgiske version af lækre dumplings, som er lavet af snoede knopper af dej, fyldt med kød, fisk eller grøntsager og krydderier.

Dumplings siges at være kommet til Georgien med mongolerne i det 13. århundrede fra Kina og tværs over Mongoliet, Rusland og til sidst Georgien.

Vi nyder de dumplings, som vi har lavet, og kører derefter tilbage til vores hotel i Stepantsminda, hvor vi bor for natten.

Vi spiser morgenmad og kører derefter i firehjulstrækkere til Sno-kløften og landsbyen Sno, som er en mindre og eksotisk landsby med en gammeldags livsstil, som ligger omringet af tårnhøje bjerge.

Derfor er byen også totalt isoleret fra omverdenen om vinteren på grund af dyb sne. Det er en unik oplevelse at besøge denne lille landsby, som har en samling af meget store monolitiske granitansigter, som hver især er små kunstværker lavet af en af de lokale mænd i Sno. Der er i alt seks skulpturer som på imponerende vis afbilder en berømt georgisk forfatter, digter eller leder. Her er også naturskønne stier, der fører til nærliggende vandfald og bjergsøer.

Sno har en rig historie, der går tilbage til middelalderen, og besøgende kan udforske resterne af adskillige gamle fæstninger og tårne i det omkringliggende landskab.

Herefter kører vi videre til Juta, en malerisk bjerglandsby, som ligger isoleret og komplet utilgængelig seks måneder om året på grund af vejr- og vejforhold. Her laver vi et stop, så der er tid til i ro og mag at beundre de smukke omgivelser. Landsbyen er en af de højest beliggende og mest afsidesliggende i Europa. På grund af dette har lokalbefolkningen beholdt mange af deres gamle hverdagsrutiner og ritualer.

Det helt store trækplaster er dog udsigten til Chaukhi-bjergene, der stiger til vejrs i højder mellem 3.500-3.900 meter.

Efter besøget i Juta siger vi farvel til vores firehjulstrækkere og vender næsen imod Tbilisi. Vel ankommet hertil spiser vi om aftenen en god afskedsmiddag på en lokal restaurant.