De største rejsehits
Opfyld din rejsedrøm! Fra Grønlands vinter over flodkrydstogt i Portugal til Egyptens pyramider.
Europa er et herligt kludetæppe af lande, og der er aldrig langt fra den ene kultur til den anden.
Med mange højdepunkter og historier inden for ganske kort afstand er det oplagt at opleve et krydstogt i Europa, hvor du får fornøjelsen af at nyde det gode liv ombord og de store oplevelser på land.
I selskab med en dygtig dansk rejseleder kan du f.eks. tage med på et uforglemmeligt cruise over Atlanten eller gennem Middelhavet til en række af historiens helt store seværdigheder. Det kan også være, du gerne vil opleve den gode kombi af en rundrejse på land og et krydstogt blandt Adriaterhavets perler.
Udvalget er stort, og oplevelserne er mange.
Selv om du har en hel dag til søs, betyder det ikke, at du kommer til at kede dig, når du rejser på krydstogt i Europa. Alt efter hvilket skib du sejler med og hvilke himmelstrøg du befinder dig under, kan du nyde godt af skibets mange faciliteter som f.eks. pool, lounge, wellness-center og biograf, eller du kan læne dig tilbage og nyde dagen med en god bog i skibets loungeområde eller på din private balkon. Ikke mindst er der rig mulighed for at gå på opdagelse i skibets forskellige kulinariske tilbud.
På et krydstogt til Europa kommer du vidt omkring, men selv om du sejler i et nogenlunde ensartet klima, bør du sætte dig ind i, hvad du skal opleve og pakke derefter.
Sejler du i Middelhavet, får du måske primært brug for sommertøj, men vær opmærksom på, om du skal vandre eller en tur op i bjergene på rejsen – det kan være, du får brug for et par gode vandresko og en varm jakke.
En ting er klimaet. Noget helt andet er påklædningen ombord. Vær opmærksom på, at skibet sandsynligvis har en dresscode i forbindelse med middagen – og at denne kan variere, alt efter hvilken af skibets restauranter du vælger at spise på.
Skulle du komme til at mangle en blazer eller en kjole, kan du med garanti få hjælp i en af skibets mange butikker.
Et krydstogt i Europa med dansk rejseleder er havets svar på en rundrejse med dansk rejseleder. Her rejser du i selskab med en lille gruppe samt rejselederen, der føjer en ekstra dimension til rejsen. Rejselederen er ekspert på de områder, du stifter bekendtskab med på rejsen, og du kan derfor forvente en rejseoplevelse, der går i dybden og efterlader dig med store indtryk, der varer for evigt. De daglige udflugter på land sker i selskab med rejselederen, som kan fortælle store og små historier om det I oplever, og her er rig mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, der måtte dukke op. Kort og godt – et cruise i Europa er en rejseform, der går et spadestik dybere.
Opfyld din rejsedrøm! Fra Grønlands vinter over flodkrydstogt i Portugal til Egyptens pyramider.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.