Luxor - Oldtidsby og et overvæld af monumenter

Oldtidsbyen Luxor var i et årtusinde ikke kun Egyptens men verdens centrum, og ingen andre steder ser man så overvældende monumenter.

Dengang hed Luxor "Waset" og havde tusinder af skjulte grave, de dødes boliger og tempelanlæg så store som byer. Den havde gyldne faraoner i spidsen for en civilisation, der måtte forbavse enhver besøgende dengang som nu.

Men det er langt fra kun fortidens monumenter, der gør besøget i Luxor til en uforlignelig oplevelse. Luxors smukke beliggenhed og charmerende folklore, bønder, markeder, basarer, hyggelige caféer og restauranter er alt sammen med til at gøre byen til en ganske særlig oplevelse. Den er også et strålende udgangspunkt for Nilkrydstogt og ture i området.

Luxor er svær at komme udenom på en rejse til Egypten - både med og uden krydstogt på Nilen.

Luxor i dag består af tre forskellige områder: Byen Luxor på østsiden af Nilen, landsbyen Karnak lige nord for Luxor og så Thebes på vestsiden lige over for Luxor by. Luxor har omkring 150.000 indbyggere (nogen påstår endda 350.000) og bliver styret efter en bestemt lovgivning, der giver byen større selvstyre end andre politiske områder i Egypten.

Luxor har selvfølgelig en række seværdigheder, som er et absolut must: F.eks. Luxortemplet, Karnaktemplet, Kongernes Dal og Dronningernes Dal, Hatshepsuts dødetempel, Arbejderlandsbyen og Memnonkolosserne.

Luxor byder på et væld af muligheder. Luxor har et fint museum, der er et besøg værd. Basaren får aldrig udsolgt, og der er god chance for at gøre en fordelagtig handel hos guldsmeden og tæppehandleren - husk at prutte om prisen. Derudover er der selvfølgelig en række seværdigheder, som er et absolut must:

Luxor templet

Luxor templet blev bygget af Amenophis III og Ramses II - og var centrum for den vigtigste af alle religiøse festivaler: Opet. Det var en festival, der fejrede frugtbarheden, og under den bar man gudinderne i procession for at møde guderne ad den to kilometer lange dromos (processionsallé). Den var oprindeligt flankeret af sfinxer på begge sider og forbandt Luxor templet med Karnak templet. En ung romer skulle efter sigende have deltaget i festivalen og skrevet hjem til sin onkel: den slags festivaler har vi også i Rom - blot kalder vi dem orgier.

Karnak templet

Omend det er slemt medtaget findes der ikke et mere imponerende sted i Egypten. Det er et tempelkompleks på mere end 2 km² og repræsenterer den kombinerede indsats af mange generationers gamle bygmestre. Det består af tre hovedtempler, nogle mindre templer inden for murene og adskillige ydre templer omkring tre kilometer nord for Luxor. Hver aften er der lyd- og lysshow i Karnak templet, her fortælles templets historie (indspillet af det engelske Shakespeare Company), mens et fascinerende lysshow sætter stemningen.

Kongernes Dal og Dronningernes Dal

Fra det 18. til og med det 20. dynasti forlod kongerne Memphis og byggede i stedet deres grave i Thebes. Ligeledes forlod de pyramiden som byggestil, og de fleste grave blev nu skåret ind i klipperne i et ens mønster - nemlig tre korridorer, et forkammer og et nedsænket sarkofagkammer. Disse katakomber var sværere at røve og lettere at camouflere. At konstruere en sådan grav tog normalt omkring seks år. Den mest fascinerende af dem alle er selvfølgelig Tut Ankh Amons, den eneste grav fundet intakt i vor tid. Men de andre grave fascinerer i lige så høj grad med deres størrelse, deres brillante farver og enestående relieffer.

Midt i det ødeste ingenting ligger Dronningernes Dal, der har mellem 75 og 80 grave tilhørende dronningerne, prinserne og den øvrige royale familie fra det 18., 19. og 20. dynasti. En af de smukkeste grave er Nefertaris, den ikke efterlader tvivl om, at hun var Ramses II's yndlingskone. Gravene er dog åbne på skift for ikke altid at slide på de samme, så det er umuligt at vide, hvilket grave, man kan komme til at se hvornår. Men der er så mange smukke grave, at der ikke er nogen grund til at fortvivle, hvis de mest kendte tilfældigvis er lukkede.

Hatshepsuts dødetempel

Deir el Bahari var Dronning Hatshepsuts dødetempel og er et af de mest dramatisk placerede templer i verden. En sfinxallé med blomstrende træer langs begge sider førte fra Nilen og op til templet. Store ramper ledte fra terrasse til terrasse og over hele templet stod statuer og sfinxer af dronningen. Disse er nu blevet rekonstrueret af tusindvis af smadrede fragmenter, fundet af næsten overjordisk omhyggelige arkæologer.

Arbejderlandsbyen

Deir el Medina bliver kaldt ruinbyen, og var den landsby, hvor de håndværkere og kunstnere, der udhuggede og udsmykkede kongegravene, boede i oldtiden - helt isoleret fra omverdenen. Rygterne vil vide, at her proklameredes verdenshistoriens første registrerede strejke. Arbejdernes grave er værd at kaste et blik på, smukt udsmykkede af kollegaer.

Adelsgravene

Adelsgravene eller privatgravene, som de også kaldes, har mere end noget andet gjort Egypten berømt. 450 grave med smukke relieffer. Disse små grave er dekorerede med enestående motiver fra hverdagslivet i det gamle Ægypten. De mest berømte er Menna, Ramose, Nahmere og Sennefers gravsteder.

Memnonkolosserne

Memnonkolosserne er med deres 23 meter og vægt på 1000 ton et imponerende syn. De vogtede i tidernes morgen ved indgangen til et dødetempel bygget af Amenhotep III og er alt, hvad der er tilbage derfra. En af statuerne viser Amenhotep III med hans mor, Mutemwia; den anden viser Amenhotep III med hans kone, Tiy, og en af hans døtre. På grund af et jordskælv i år 27 f.kr. begyndte statuerne at udstøde en klokkelignende lyd hver morgen, når solen stod op (på grund af den øgede fugtighed).

Tidlige græske rejsende anså dem derfor som figurer af Memnon, søn af Aurora, hvis mor Eos, var morgengryets gudinde. At få en sang at høre betød, at man var guderne til velbehag. Den romerske kejser, Septimus Severus, forsøgte at reparere statuerne i år 199 e.Kr. og forstummede derved desværre deres sang for evigt.