Hvorfor vælge denne rejse:
-
Bo på St. Croix og St. John
-
Attraktive priser på faste afgange
-
Inkl. nat i Miami på udrejsen
-
Vandfly mellem øerne
-
Mød vores fastboende rejseledere
-
Tilkøb udflugter på dansk
15 dage fra 21.075 kr.
Bestil tilbudPå denne rejse oplever I en ideel kombination af historie, kultur og badeferie på St. Croix og St. John. Efter en nat i Miami flyver I til St. Croix for at bo i Christiansted, en hyggelig lille by propfyldt med dansk historie i form af et solidt bygget fæstningsværk og andre smukke bygninger.
De historiske højdepunkter og den smukkeste natur kan opleves på en byvandring, ørundtur og sejltur med vores fastboende danske rejseledere.
I skal naturligvis også bade og sole jer på stranden, og på byens mange restauranter kan I opleve et overraskende højt gastronomisk niveau.
I flyver med vandflyet over havet til St. Thomas, hvorfra færgen til St. John afgår, og I kan nu se frem til seks dage på denne perle, som måske kan betegnes som den smukkeste af De Vestindiske Øer.
St. John er intet mindre end en paradisø med næsten ubeskriveligt smukke strande. Det er muligt at gå ud til et par stykker af dem fra Cruz Bay, hvor I skal bo, ellers kan I tage de åbne safaribusser, der fungerer som taxaer eller eventuelt leje bil et par dage og på den måde komme hele øen rundt.
Glæd jer til varme tropeaftener på de hyggelige restauranter i Cruz Bay, St. John, når alle dagsturisterne er taget hjem.
I har også mulighed for at tage en dagstur til St. Thomas, hvor I kan slentre rundt i Charlotte Amalies charmerende gader, eller til British Virgin Islands.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Miami 1 nætter: Miami | 1 | Sonesta Miami Airport | Marseilles Hotel |
St. Croix 6 nætter: St. Croix | 6 | Sugar Apple B&B | Hotel King Christian Company House The Buccaneer Cottages by the Sea |
St. John 6 nætter: St. John | 6 | St. John Inn | Cruz Bay Boutique Hotel Gallows Point Suite Resort |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Et dejligt 3-stjernet hotel med virkelig god beliggenhed med Collins Avenue på den ene side og stranden på den anden. Hotellet har 112 værelser, der er pænt indrettet og dejligt lyse, alle udstyret med bad, toilet, tv, telefon, minibar, sikkerhedsboks og hårtørrer.
Vi synes det er et stort plus at Guiderne er bosiddende på øerne. Det gir et indblik i hvordan lokalbefolkningens hverdag leves.
Mona, Vils
I ankommer til Miami sidst på eftermiddagen og tager shuttlebussen til Sonesta Miami Airport Hotel tæt på lufthavnen.
Hvis I er friske, kan I tage en tur ind til det legendariske South Beach om aftenen og se den smukke Art Deco-arkitektur, som har gjort Miami verdensberømt. Alternativt kan I puste ud på hotellet og gå tidligt i seng, så I er klar til nye eventyr.
I flyver fra Miami og lander i den lille hyggelige lufthavn på St. Croix
Her bydes I velkommen med smagsprøver på øens berømte rom, mens I venter på jeres kufferter – ingen tvivl om, at I er kommet til Caribien. I tager en taxa ind til Christiansted, hvor I skal bo de næste seks dage.
Glæd jer til at slå døren op til jeres balkon og nyde udsigten ind over Christiansted eller ud over havet.
Toldboden, Vejerhuset og andre historiske bygninger pryder bybilledet i Christiansted. Det ser idyllisk ud, men I kan få det mørke kapitel i danmarkshistorien fortalt af vores danske rejseledere.
På St. Croix kan I opleve spændende dansk kolonihistorie og se smukke og solide bygninger fra dengang, hvor De Vestindiske Øer var danske.
Christiansted har stadig danske gadenavne, og foran Regeringspalæet og byens fort står stadig de fine danske skilderhuse.
Hvis I vil høre historien, også de mørke kapitler, kan I tilkøbe udflugtspakken bestående af en byvandring i Christiansted og en ørundtur til alle højdepunkterne. På byvandringen er der særlig fokus på det restaurerende Fort Christiansværn, der også fungerede som fængsel for bortløbne slaver, og på det ligeledes restaurerede Guvernementshus, hvor Peter von Scholtens ånd svæver gennem de smukke sale.
På ørundturen besøger I øens botaniske have med en fin samling af tropiske planter, det berømte Lawaets-Museet, Salt River, hvor Columbus kastede anker i 1493, og ikke mindst Frederiksted, den lille by i den vestlige ende af øen, hvor von Scholten proklamerede slavernes frihed på byens fort i 1848.
I har også mulighed for at tilkøbe en dagsudflugt om onsdagen, hvor der er afgang mod paradis og Buck Island på halvdags sejlturen fra havnefronten i Christiansted. På vejen til Buck Island kan I med maske og snorkel udforske marinenationalparkens farverige fisk og koraller, inden I kan strække benene og gå en tur på den herlige ø.
Alle tre udflugter er i selskab med vores fastboende, danske rejseledere, der garanterer jer et unikt indblik i livet på St. Croix.
I dag skal I videre til St. John, og første del af rejsen foregår med vandfly til St. Thomas.
Det er en oplevelse i sig selv at flyve hen over havet i de små, sikre fly, der letter og lander direkte på havet, og undervejs har I uendelig udsigt over havet. Og så er der bare noget ekstra charmerende over at flyve med en pilot, der er iklædt shorts og sandaler.
Fremme i Charlotte Amalie kan I vælge at tage direkte til færgen, der sejler til St. John, men I kan også vælge at blive et par timer i Charlotte Amalie og gå en tur i den charmerende by. Den er anderledes travl end Christiansted. Det er en charmerende by med mange spændende referencer til dengang, hvor den var kongeriget Danmarks 2. største by.
Færgen til St. John afgår fra Red Hook et par gange i timen, og i visse perioder af året kan man sejle direkte fra Charlotte Amalie. Efter 20 minutters sejlads (fra Red Hook) glider færgen ind mellem sejlbådene, der ligger for svaj i Cruz Bay, og I kan nu se frem til seks dage i paradis.
St. John er en vidunderlig ø, hvor den idylliske natur er beskyttet ved lov, da 2/3 af øen er nationalpark.
I dagtimerne får øen en del besøgende især fra St. Thomas, dog uden at her på noget tidspunkt føles overrendt, idet dagsturisterne fordeler sig ud på den mange strande rundt om øen.
Fra Cruz Bay kan I gå ud til de paradisiske Salomon Beach og Honeymoon Beach, og hvis I bor på St. John Inn, kan I oven i købet låne en lille bærbar strandstol med. I kan også tage de åbne safaribusser ud til de mange andre strande – I må ikke gå glip af en svømmetur ved Trunk Bay og Cinnamon Bay. Førstnævnte optræder ofte på listen over verdens smukkeste strande, men alle St. Johns strande er fantastiske. Sandet er bare ekstra hvidt, og vandet er ekstra blåt og klart!
Vi kan også anbefale jer at besøge Annaberg Plantage, hvor I går gennem ruinerne af en gammel sukkerplantage. Ofte er der frivillige, lokale guider, som kan fortælle spændende historier om slaveoprør, og ofte bages der brød ved et af de åbne ildsteder.
Aftenerne på St. John vil I med garanti nyde.
Dagsturisterne tager færgen hjem igen, tempoet falder, og mørket sænker sig over den hyggelige by. De skønne restauranter fyldes med fastboende og de tilbageværende gæster, der nyder råmarineret tun, friskfanget hummer, en god steak eller andre lækre ting, og måske nyder I en eksotisk cocktail fra en af Cruz Bays barer.
I dag må I indstille jer på at forlade paradiset for denne gang. I tager færgen til St. Thomas og kører videre til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi holder en lang række spændende foredrag året rundt i København og to gange om året i Aarhus. Se listen her og tilmeld dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.