Hvorfor vælge denne rejse
-
Den komplette rejse til Costa Rica
-
Det Caribiske Hav & Stillehavet
-
Gå på hængebroerne i Monteverde
-
3 nætter i strandkanten
-
Inkl. alle transporter
-
Skræddersy rejsen med udflugter
15 dage fra 21.995 kr.
Bestil tilbudDenne rejse bringer jer rundt til det ene højdepunkt efter det andet i Costa Ricas uforlignelige natur. Den begynder i hovedstaden San José, hvor I har en dags tid til at vænne jer til en ny tidszone og opleve en hyggelig mellemamerikansk storby.
Her fra San José står rejsen udelukkende i naturens tegn, når I rejser ud til Puerto Viejo de Talamanca på den caribiske kyst for at snorkle blandt masser af fisk på koralrevet og måske se skildpadderne grave deres æg ned i sandet.
I skal bo i en hyggelig lille by, der er præget af både latinske, afro-caribiske og oprindelige kulturer.
Inde midt i landet skal I opleve de knejsende vulkaner og højlandsregnskove, som Costa Rica måske er allermest kendt for. Omkring Arenalvulkanen kan I gå på opdagelse i floraen og faunaen og dyppe jer i varme helende kilder, og ved Monteverde kan I gå tur på hængebroer i trætop-højde og suse afsted i en zipline, mens brøleaberne underholder.
Rejsen slutter ved Stillehavskysten, hvor I skal nyde den smukke Manuel Antonio National Park, lige der hvor den grønne regnskov møder stranden og havet.
Costa Rica – fra kyst til kyst er rejsen til jer, der vil opleve landets absolutte højdepunkter i et passende tempo og med mulighed for udflugter i den prægtige natur.
Transporten rundt i Costa Rica foregår med bekvemme minibusser, men I kan også vælge at leje bil og køre i eget tempo. De fleste steder kan I tilkøbe udflugter med engelsktalende guider, der tilfører viden og godt selskab.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
San José 2 nætter: San José | 2 | Balmoral Hotel | Grano de Oro Hotel |
Puerto Viejo de Talamanca 4 nætter: Puerto Viejo de Talamanca | 4 | Azania Bungalows Hotel | Le Caméléon Boutique Hotel Namuwoki Lodge |
Arenal 2 nætter: Arenal | 2 | Arenal Volcano Inn | Lomas del Volcán Nayara Hotel Spa & Gardens Arenal Springs Resort & Spa |
Monteverde 2 nætter: Monteverde | 2 | Cala Lodge | Hotel Poco a Poco Belmar Hotel Chira Glamping |
Manuel Antonio 3 nætter: Manuel Antonio | 3 | Hotel Costa Verde | Parador Resort & Spa Arenas del Mar Beachfront & Rainforest Resort |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Dette skønne og meget velrenomerede boutiquehotel, hvis navn refererer til en af Costa Ricas berømte kaffebønner, ligger i et smukt victoriansk hjem, som indtil omkring 1990 var hjem for en velhavende lokal familie.
Vi holder en lang række spændende foredrag året rundt i København og to gange om året i Aarhus. Se listen her og tilmeld dig.
Louise er en fantastisk rejseleder - vidende, imødekommende og kompetent på enhver facon. Hun formår at skabe en god stemning, så alle føler sig godt tilpas
Bent, Værløse
I forlader Danmark og krydser Atlanten i løbet af dagen. Om aftenen lokal tid er I fremme i San José, hvor vores samarbejdspartner står klar til at køre jer til jeres hotel. Vælg mellem forskellige hotelkategorier, alt efter jeres ønsker og behov.
Dagen kan bruges til at slentre rundt i San José i jeres eget tempo. I kan også vælge at tage på en udflugt med engelsktalende guide gennem byens travle gader og farverige markeder, der bugner af landets velsmagende frugter og ikke mindst den fabelagtigt gode costarikanske kaffe.
Vil I se vulkaner, så tilbyder vi også udflugter, der går uden for byen til Irazu- og Poas-vulkanerne, hvor I kan nyde udsigten til blågrønne søer, vandfald og jungle.
På en dagsudflugt fra San José kan I besøge Poas-vulkanen, hvor et smukt syn møder jer, men duften kan diskuteres...
I dag går turen mod øst ud til stranden ved Det Caribiske Hav og Puerto Viejo de Talamanca i Limón-provinsen.
Engang var byen en søvnig fiskerby – i dag er det blevet et feriested for os, der leder efter en dejlig strand med en afslappet stemning og gode spisesteder og måske nogle timer på surfbrættet.
Der er ca. 220 km ud til kysten, og transporten foregår med en bekvem minibus, eller eventuelt i lejebil. Når I er fremme, indlogeres I på hotellet og kan glæde jer til fire nætter på dette skønne sted.
Stranden ved Puerto Viejo de Talamanca har en skøn latino og afro-caribisk stemning.
I finder jer hurtigt til rette i byen, som er præget af en skøn blanding af latino, afro-caribisk og oprindelig kultur.
Meget af tiden vil I formentlig nyde stranden og havet, men der er også muligheder for forskellige andre oplevelser.
I kan f.eks. besøge Cahuita National Park, som strækker sig fra de nære kystområder og ud i havet, bl.a. dækkende et 4 km langt koralrev. Inde på land lever forskellige fugle og pattedyr, og i havet findes der mere end 30 arter af koraller og langt over 100 arter af fisk.
Nationalparken er også ynglested for havskildpadder – de ses typisk fra marts til oktober.
Det er også muligt at fordybe sig i den oprindelige kultur med et besøg i Talamanca Indian Rerserve, at ride ud den smukke natur på hesteryg, vandre i højlandet, sejle i kajak og meget mere.
På en udflugt fra Puerto Viejo kan I besøge den fantastiske Cahuita National Park.
Jeres rejse går videre til Arenal-vulkanen, der med sin kegleformede figur nærmest kan beskrives som prototypen på en vulkan.
Fra at have opført sig passivt i mange år begyndte Arenal i 1968 at rase. Den spyede om sig med lava og brød ud i rasende eksplosioner, og resultatet var, at 15 kvadratkilometer blev begravet under sten, lava og aske. Det betød, at tre landsbyer blev begravet og 87 mennesker døde, alt imens 232 kvadratkilometer land blev påvirket.
I 42 år bød vulkanen på et dagligt show af flydende lava og mindre eksplosioner, men i 2010 lukkede og slukkede den, og siden har der været ro på.
Efter dagens køretur på omkring 5 timer, indlogeres I på jeres hotel og kan se frem til endnu et par dage i naturens tegn.
Gå på opdagelse i jeres eget tempo, eller tilkøb eventuelt udflugter med lokale engelsktalende guider.
Det kunne være en vandretur ved foden af Arenalbjerget, hvor I ser aber, fugle og dovendyr og besøger de naturlige kilder ved Tabacón, som får sin varme fra vulkanen. En afslappende oplevelse, der forener natur og wellness på fineste vis.
Eller det kunne være en tur på hesteryg til det smukke La Fortuna-vandfald, hvor I bevæger jer dybere ind i det grønne og ser en række spændende dyr på vejen. Vil I mærke adrenalinen suse gennem hele kroppen, kan I prøve en canyoning-tur, hvor I mærker naturen på egen krop, når I rappeller ned ad en kløft, klatrer over klipper og bliver godt våde undervejs.
Hører I til dem, der foretrækker en mere afslappet naturoplevelse, så tag på en sejltur ned ad Peñas Blancas-floden, hvor I kan spotte både dovendyr, aber og skildpadder. Båden er uden motor, så naturens skønne lyde får frit spil til at udfolde sig.
I kan vælge mellem mange forskellige aktiviteter, når I skal i nærkontakt med Costa Ricas natur.
I har en køretur på lidt over tre timer til jeres næste stop ved Monteverde – endnu et naturparadis.
Det særlige ved Monteverde er den såkaldte cloud forest (højlandsregnskov), der minder om andre typer af regnskov, men her kommer fugten ikke kun fra regn. Den består også af kondenseret vand fra det skydække, som næsten konstant driver over bjergtoppene i de tropiske egne.
Når I har tjekket ind på hotellet, bruger I måske eftermiddagen på at udforske naturen på en gåtur, og lidt senere, når mørket falder på, kan I udforske dyrelivet ’after dark’. Mens nogle fugle sover roligt i trætoppene, er andre dyr, bl.a. gnavere, næsebjørne, træpindsvin, gråræve og dovendyr i fuld sving med at leve livet.
En tur i regnskoven efter solnedgang bør ikke opleves på egen hånd, men det er muligt at tilkøbe en udflugt.
En drømmerejse med fantastiske oplevelser. Costa Rica er det land, som har været sværest for os at rejse fra igen.
Else Marie Ipsen, Frederikssund
Der er mange muligheder for jer i dag, men et absolut must er en gåtur, der tager jer over nogle af Monteverdes ikoniske hængebroer.
Her går I gennem trætoppene og får måske øje på nogle af skovens beboere, bl.a. dovendyret og brøleaben og masser af tropiske fugle, bl.a. kolibrier, tukaner og papegøjer.
I kan også prøve ziplining, hvor I glider gennem trætoppene på et metalkabel, alt imens naturen folder sig ud for øjnene af jer – det er måske det nærmeste, I kommer på at flyve. Eller I kan besøge det nærliggende Santa Elena-reservat, hvor I går gennem smukke bambus- og bregnelandskaber.
Natteliv er her intet af, udover det liv, som de nataktive dyr skaber.
Om aftenen nyder I roen fra junglen.
Fra gangbroer i trætop højde har I en fantastisk udsigt - medbring en kikkert, så I kan komme tættere på. Ziplining kilder i maven og bringer smilet frem.
I dag skal I videre ud til Stillehavskysten, en tur på ca. 3½ time. I indlogeres tæt på stranden, og resten af jeres rejse skal tilbringes her ved Manuel Antonio National Park, hvor grøn regnskov møder hvide sandstrande og blåt hav.
Det giver mulighed for masser af aktiviteter, men naturligvis også for daseliv på stranden. I den lille by ved nationalparken ligger en del restauranter, barer og cafeer, så der er også mulighed for gode måltider og socialt samvær.
Rejsen slutter på den skønne strand ved Manuel Antonio-nationalparken - landets mindste men mest besøgte nationalpark.
I har allerede oplevet meget på jeres rejse rundt i Costa Rica, så mon ikke I vil bruge lidt tid i liggestolen ved stranden eller poolen.
Herudover må I ikke gå glip af en guidet vandretur i selve Manuel Antonio-nationalparken, landet mindste men mest besøgte nationalpark. Her kan I bl.a. møde leguaner, aber, dovendyr og vaskebjørne (bemærk, at parken er lukket om mandagen).
Hvis adrenalinniveauet er blevet for lavt, kan I spæde op med whitewater rafting, surfing og forskellige andre vandsportsaktiviteter, og herudover kan I komme på snorkleture og deep-sea-fiskeri.
Alting har en ende, og i dag begynder hjemrejsen mod Danmark. Det tager ca. fire timer at køre til lufthavnen ved San José, hvor I går ombord på flyet, der bringer jer hjem med et stop undervejs.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.