Fra kyst til kyst Costa Rica Individuel rejse
Caribisk stemning, vilde vulkaner, bedårende Manuel Antonio National Park og Monteverdes tågeskov.
Chira Glamping tilbyder et helt særligt ophold i det smukke, grønne Monteverde.
Begrebet ”glamping” er sammensat af ordene ”glorious” og ”camping”, og her venter altså en luksuriøs form for teltophold. Stedet har blot fem værelser i form af teltkupler, som findes på hvert deres plateau, som man har hævet et stykke over jorden på pæle med en skøn udsigt over trætoppene til følge.
Teltene er indrettet med trægulv, glimrende lysindfald fra vinduerne og moderne faciliteter som gratis wifi, tv samt eget bad og toilet.
I teltet har I eget køkken og minikøleskab, som fyldes op med varer, så I selv kan forberede jeres morgenmad. Her er desuden gode, store senge, bløde møbler og eget spabad.
Til middag kan I finde hen til restauranten, der ligesom teltkuplerne er hævet et godt stykke op i trætoppene.
Her tildeles I jeres egen glasbås, hvor I kan nyde et godt måltid med en flot udsigt til Monteverdes natur.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.