Skildpadder, skov og det søde strandliv Costa Rica Individuel rejse
Mød Tortugueros skildpadder, få et adrenalinkick og nyd livet på en stillehavsstrand.
Blot 20 minutters kørsel fra Arenal-vulkanen ligger dette skønne, familievenlige hotel, hvorfra I har en forrygende udsigt til kæmpen, der rejser sig majestætisk op fra de grønne omgivelser.
Hotellet har tre restauranter, hvor I kan spise sushi samt italienske og internationale retter, og hotellet udbyder masser af udflugtsmuligheder. Der arrangeres både vandre- og cykelture, ligesom I eksempelvis kan komme ud at rafte eller zipline.
Hotellet har også en stor yogaterrasse og et spaområde, men det mentale velvære indfinder sig formentlig allerede i den fine, velplejede have, der tiltrækker mange flotte tropefugle. I overnatter på hyggelige værelser med masser af fine detaljer, vægdekorationer og gode store senge. Her har I eget bad og toilet samt almindelige fornødenheder som tv, aircondition, gratis wifi og hårtørrer.
Her bør man altid have badetøjet lige ved hånden, for udover de tre swimmingpools kan I også bade i hotellet egne varme kilde.
Kilden opvarmes naturligt af Arenal-vulkanen, og det høje mineralindhold er godt for både hud og humør!
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.