Skip to main content

Forlængelse til Isla Mucura

Individuel rejse 4 dage fra 6.675 kr.

colombia - isla mucura_strand_02

Forlængelse til Isla Mucura

Forlæng rejsen til Colombia med et skønt ophold på øen Isla Múcura i Det Caribiske Hav. I udgangspunktet er forlængelsen 4 dage/3 nætter, men hvis du ønsker en nat mere eller mindre, kan det også lade sig gøre. Forhør ved bestilling, så kigger vi på de bedste muligheder for dig.

Turen i overblik

By nætter Overnatning
Isla Mucura 3 nætter: Isla Mucura 3 Hotel Punta Faro

Dag 15

Cartagena - Isla Mucura

Efter morgenmaden tjekker I ud fra hotellet og går med jeres bagage ned til havnen for at tage speedbåden til Isla Mucura, som afgår kl. 11.

Isla Mucura ligger i øgruppen San Bernardo, som består af ti øer i Morrosquillo-bugten ud for Cartagena i Det Caribiske Hav. Denne øgruppe er også en del af Rosario og San Bernardo-marinenationalparken.

Efter et par timers sejlads stopper speedbåden ved hotellets anløbsbro, og inde på land venter hotellets personale på at byde jer velkommen med saften fra friske kokosnødder. Isla Mucura lever fint op til forestillingen om en idyllisk caribisk ø, hvor livet går sin stille gang, og I må sandsynligvis gnide jer selv i øjnene ved synet af den hvide strand og det blå hav.

I kan nu se frem til tre dage i tropiske omgivelser, hvor I kommer helt ned i gear efter rundrejsens mange oplevelser. Som en ekstra appelsin i turbanen inkluderer opholdet fuld pension og alle ikke-alkoholiske drikke, så det er bare at tage for sig af alle retterne.

  • Helpension

Her skal i bo

Aerial Beach Inkluderet i prisen
Isla Mucura

Hotel Punta Faro

colombia - hotel punta faro_badebro_01

Dag 16-18

Isla Mucura

I kommer sandsynligvis til at bruge tiden med at svømme i det dejlige, klare vand, sole jer og måske læse en god bog i skyggen af en palme. Den skønne lille strand fejler i hvert fald ikke noget. Når I bliver sultne, trækker I op i den overdækkede restaurant, som ligger i forbindelse med receptionen. Her serveres der til frokost og aften en god og varieret buffet. Jeres vitamintilskud sikres gennem lækre smoothies tilberedt af friske lokale frugter, som vi ikke engang kender navnet på i Danmark.

Hotellet arrangerer hver anden dag en sejltur rundt om øen, hvor man kan høre historier om øen og om, hvordan de lokale fiskere lever. Man sejler forbi den kunstigt anlagte ø Santa Cruz, som på trods af sin ringe størrelse kan bryste sig af at være verdens tættest befolkede ø! Det siger dog mere om øens størrelse end om befolkningstallet.

Man kan også deltage i en ”økologisk vandretur” rundt om øen, hvor man ser et noget andet hverdagsliv, end vi er vant til fra Danmark.

Der arrangeres snorklingture hver dag ud til det lille lokale rev, og om aftenen kan man komme på en sejltur ud for at se lysende plankton – et fantastisk syn under den mørke himmel.

  • Helpension

Her skal i bo

Aerial Beach Inkluderet i prisen
Isla Mucura

Hotel Punta Faro

colombia - hotel punta faro_island_01
colombia - hotel punta faro_house villa_01 colombia - hotel punta faro_vaerelse med udsigt_01

Dag 19

Hjemrejse

I tjekker ud af hotellet efter morgenmaden og sejler tilbage til Cartagena. I har nu et par timer i Cartagena før flyet afgår kl. 18.40. Turen til lufthavnen er på egen hånd.

  • Morgenmad

Dag 20

Ankomst til Danmark

    • Transport fra jeres hotel til Cartagena havn (opbevar den store bagage på hotellet i Cartagena, mens I er på Hotel Punta Faro)
    • Bådtransport tur/retur fra Cartagena havn til Hotel Punta Faro på Isla Mucura (ca. 2 timer hver vej i speedbåd)
    • 3 nætter i Deluxe værelse på Hotel Punta Faro
    • Fuldpension på Hotel Punta Faro inkl. ikke-alkoholiske drikkevarer til måltiderne
    • Transfer fra jeres hotel i Cartagena til Cartagena lufthavn*
      *Da I ankommer til Cartagena havn fra Hotel Punta Faro ca. Kl. 12:00, og KLM først flyver fra Cartagena til Amsterdam ca. kl. 19:00, er der ingen transfer fra Cartagena Havn, men I skal selv finde tilbage til jeres hotel (ca. 15-20 minutters gågang fra havnen), hvor jeres store bagage er opbevaret. Herfra er der transfer til lufthavnen ca. 3 timer før afrejsen, hvilket vil sige I har nogle timer på egen hånd.
    • Ønsker I færre eller flere nætter?
      Forhør ved bestilling, så finder vi den bedste løsning for jer.
    • Overstående priser er fra-priser
      Forlængelse er med forbehold for pladssituationen på de oversøiske fly hjem, hotel og eventuelle indenrigsfly. Prisen på indenrigsfly og oversøisk fly kan variere afhængig af pladssituationen. Vi råder til at bestille i god tid. Bemærk dog at forlængelser oftest først kan bekræftes 11 måneder før afrejse, da de internationale flyvninger ikke er tilgængelige før.
    • Transport fra Hotel i Cartagena til havnen (15-20 min til fods)
    • Havneskat ca. 10 USD per person ved afsejling fra Cartagena til Isla Mucura (betales direkte til havnekontoret ved bådterminalen)
    • Alkoholiske drikkevarer på Hotel Punta Faro, Isla Mucura
    • Transport fra Cartagena havn til Cartagena hotel (se bemærkning under "Alt dette er inkluderet i forlængelsen")

Hoteller på turen

Inkluderet i prisen
  • 52 værelser
  • 0 strand
  • - by
  • Ikoner 2023 Sort Bar Bar
  • Ikoner 2023 Rod Restaurant Restaurant
  • Ikoner 2023 Sort Aircondition Aircondition
  • Ikoner 2023 Sort Saftybox Sikkerhedsboks
  • Ikoner 2023 Sort Balkon Terrasse Balkon / Terrasse
  • Ikoner 2023 Sort Tv TV
  • Ikoner 2023 Sort Wifi Wifi
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)