
5 gode grunde til at rejse på rundrejse med dansk rejseleder
Hvorfor vælge en rundrejse? Vi giver dig 5 gode grunde til hvorfor en rejse med dansk rejseleder giver dig helt nye perspektiver.
Når du rejser med Stjernegaard på rundrejse med dansk rejseleder, er du en del af en lille gruppe bestående af 10-25 deltagere samt rejselederen.
Vores rejseledere i Chile har alle rejst i og nærstuderet landet, så de ved, hvad de taler om!
Oplevelsesbarometret er helt oppe at ringe, og du får en masse gode oplevelser med på vejen, når du kører fra sted til sted. Rejsen er tilrettelagt, så du oplever så meget som muligt, men vi har også gjort plads til, at oplevelserne skal fordøjes.
Du kan naturligvis forlænge rejsen med ophold på egen hånd.
En rundrejse i Chile er rejsen til dig, der vil med på eventyr og komme helt i dybden – og hele vejen rundt om kulturen, historien og det moderne Chile.
Da rejselederen er med på hele turen, får du mulighed for at få svar på dine spørgsmål, selv når de dukker op dagen derpå, og der er rig mulighed for at diskutere oplevelserne i gruppen.
For mange er det desuden en ekstra tryghed, at alt er timet og tilrettelagt. Ikke mindst vil mange sætte pris på, at rejselederen kan spansk, så man ikke skal bekymre sig om en eventuel sprogbarriere.
Det er den gode blanding af passion, erfaring og en massiv viden om Chile, der gør, at vores rejseledere gang på gang kan levere en helt særlig oplevelse. De taler sproget, har oplevet landet gennem egne rejser og studeret historien – og så er de nysgerrige nok til at spørge de lokale, når chancen byder sig.
Vi har håndplukket alle vores rejseledere, fordi de kan noget særligt. Og fordi vi vil kunne garantere vores gæster den fulde oplevelse og lidt mere til.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Chile. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Der er mange gode grunde til at vælge at rejse med en lille gruppe. Dels kan en gruppe på maksimalt 25 mennesker være i en lille bus, som giver større frihed, da den kan komme steder hen, hvor de store busser må opgive.
Dels vil du opleve, at det bliver nemmere at høre, hvad der bliver sagt, at stille spørgsmål og komme tæt på dine medrejsende. Oplevelsen bliver mere fokuseret, og intet går din næse forbi.
En rundrejse er fyldt med store oplevelser, så drømmer du om en rolig strandferie, skal du nok vælge en helt anden rejse.
Dermed ikke sagt, at vi ikke giver dig tid og plads til at slappe af. Det er vigtigt at have tid og ro til at fordøje de mange indtryk, der byder sig undervejs, og der skal selvfølgelig være plads til bare at stoppe op og suge stemningen til sig.
På rundrejserne har vi lagt små pauser ind i programmet, og vi tager os tid til at smage maden og nyde udsigten. Flere aftener er til fri disposition, og mange af dagene vil der også være mulighed for at nyde de sidste eftermiddagstimer med en god bog eller en tur i poolen.
Sidst, men ikke mindst, får du mulighed for at forlænge rejsen med nogle dage i Santiago eller Buenos Aires
På en rundrejse får du serveret et utal af overraskelser undervejs, men udgifter er ikke en af dem.
Du får selv lov til at betale dine souvenirs og din drink i baren efter en lang dag, men ellers har vi inkluderet rigtig meget for dig, så du ikke skal bekymre dig om budgettet men derimod bare nyde turen. Nedenstående er, hvad du ofte kan forvente i rejsens pris. Bemærk, at der er forskel alt efter, hvilken rundrejse du vælger.
Sagtens. Har du ikke en rejsepartner, der deler din drøm om Chile, er en rundrejse den perfekte mulighed.
Du indlogeres på dit eget værelse, så du har mulighed for at være så privat, som du ønsker, og samtidigt får du fornøjelsen af at møde en række ligesindede, der deler din entusiasme for Chile.
Når du rejser med en lille gruppe, kommer du hurtigt ind på livet af de andre, og med et oplevelsesspækket program er der altid nok at tale om. Drømmer du om at rejse alene, men er du nervøs for, at det kan blive lidt for ensomt – så er rundrejseformen et glimrende alternativ.
En fantastisk oplevelsesrig tur. Fantastisk gruppe og verdensklasse rejseleder! Begejstring af engagement i emnerne ud over hvad man kunne forvente. Hun må simpelthen være den bedste af de bedste. Hold på hende alt hvad I kan!
Torben, Højbjerg
Efter et oplevelsesrigt eventyr i Chile kan det være oplagt at forlænge rejsen med nogle dage i Santiago de Chile eller et andet sted i landet, som du drømmer om at udforske på egen hånd.
Mange vælger nogle dage på egen hånd efter en oplevelsesrig rundrejse. Og vi er selvfølgelig behjælpelige med både indenrigsfly samt hotelforslag til denne del af rejsen også.
Ønsker du at forlænge rejsen til et helt andet sted, er der også mulighed for det, ligesom der også kan arrangeres forlængelser på de rundrejser, der afsluttes i f.eks. Buenos Aires.
Hvorfor vælge en rundrejse? Vi giver dig 5 gode grunde til hvorfor en rejse med dansk rejseleder giver dig helt nye perspektiver.
Grundet landets ekstremt slanke og lange figur, byder Chile på en varierende geografi med varierende temperaturer. Da landet er placeret på den sydlige halvkugle, er her generelt varmest i det danske vinterhalvår, mens det er køligst i det danske sommerhalvår, hvor temperaturerne sydpå, bl.a. i Patagonien kan komme tæt på frysepunktet.
I området omkring Santiago og Valparaiso holder det nogenlunde tørt det meste året, og i Atacamaørkenen er regn et decideret særsyn.
Chile strækker sig over 4.300 km langs vestkysten af Sydamerika, hvilket gør det til et af de længste nord-syd-gående lande i verden.
Klima: Chiles forskelligartede klima og terræn giver mulighed for dyrkning af en bred vifte af druesorter. Fra de kølige kystområder, der er påvirket af Stillehavet, til de varme og tørre indlandsområder, har hver region sit eget unikke terroir, der påvirker vinens smag og karakter.
Populære druesorter: Chiles vinproduktion har en tendens til at fokusere på druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenere, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Cabernet Sauvignon er især kendt for at trives godt i de chilenske vinmarker og producerer nogle af landets fineste rødvine.
Bæredygtig praksis: Mange chilenske vinproducenter har taget skridt mod bæredygtig vinavl og produktion. Dette inkluderer metoder som økologisk og biodynamisk dyrkning samt brug af vandbesparende teknikker.
Vindistrikter: Chile er opdelt i forskellige vindistrikter, der spænder fra det kølige Casablanca Valley til det varme og tørre Maipo Valley. Hver region har sine egne karakteristika og er kendt for at producere specifikke typer vin.
Vinturisme: Mange vinmarker i Chile byder besøgende velkomne til at udforske deres vingårde og smage deres vine. Dette har ført til udviklingen af vinturisme, hvor besøgende kan nyde guidede ture, smagsprøver og madoplevelser i smukke omgivelser.
Chilensk mad afspejler landets forskelligartede geografi og kulturarv. Her er nogle typiske retter og ingredienser, du kan forvente at finde i Chiles køkken:
Empanadas: Indbagte snacks, der ofte indeholder en blanding af oksekød, løg, æg, oliven og krydderier. Empanadas er en populær snack eller let måltid.
Cazuela: Suppe, der normalt indeholder kød (kylling, oksekød eller lam), grøntsager som kartofler, majs, gulerødder og græskar, samt nogle gange ris eller nudler.
Pastel de Choclo: En ret lavet af hakket oksekød eller kylling, krydret med løg og paprika, og derefter dækket af en dej lavet af majs og bagt i ovnen.
Chorrillana: En populær street food-ret, der består af stegte kartofler serveret med røget eller grillet kød, løg, spejlæg og ofte serveret med en krydret sauce.
Curanto: En traditionel ret fra Chiloe-øerne, der inkluderer et udvalg af skaldyr, kød, kartofler og grøntsager, der koges sammen i store gryder under jorden.
Mariscos: På grund af Chiles lange kystlinje er skaldyr en vigtig del af kosten. Du kan forvente at få serveret lækre retter som ceviche (rå fisk marineret i citrussaft og krydderier), rejer, muslinger og blæksprutteretter.
Pisco Sour: Chiles nationaldrink lavet af pisco (en stærk druebrændevin), citronsaft, sukker og æggehvide.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.