Skip to main content

Besøg i autentisk landsby og munkekloster

colombia - siem reap_rismark dreng_01 cambodia - siem reap munke_02

Besøg i autentisk landsby og munkekloster

Efter morgenmaden bliver I hentet på jeres hotel og kører imod den lokale landsby, hvor I skal tilbringe dagen sammen med lokale familier her, som primært lever af landbrug.

På denne udflugt i de landlige omgivelser foregår transporten passende i en mere typisk transportmetode for denne region: En vogn trukket af en okse. Den (næsten) forureningsfri okse og vogn bruges stadig bredt i Cambodia og giver jer mulighed for at rejse stille og blidt og med næsten hypnotisk hastighed ad de smalle landsbyveje.

I skal ikke så langt, idet landsbyen ligger cirka 10 km fra Siem Reap. Landsbyen er en autentisk landsby, ikke en kopi lavet til turister, og det mærker man. Planlagte ting kan ændre sig undervejs, ceremonier kan være i gang eller begivenheder i landsbyen for alle eller dele af landsbyen kan finde sted – men det gør det bare det hele mere interessant. Ved ankomsten bliver I budt velkommen af landbrugsfamilierne og har lidt tid med familierne, før I skal prøve at plante grøntsager, høste og vande grøntsager.

Derefter bliver I transporteret til en lokal familie, der byder jer indenfor i deres private hjem, hvor I sammen nyder en hjemmelavet frokost med en sodavand og en flaske vand. Der vil være masser af tid til at slappe af og snakke med familien, mens de forbereder en helt igennem autentisk frokost – naturligvis med jeres guide som tolk (frokosten er inkluderet)

Efter frokost er der masser af tid til at slappe af og udforske landsbyen, inden I om eftermiddagen sætter kursen imod Siem Reap påny. På vejen tilbage stopper I ved et lokalt kloster, hvor I møder de fastboende lokale munke og deltager i en privat ceremoni, hvor munkene ønsker jer lykke, sundhed og en sikker rejse. I sidder på flettede måtter, mens munke reciterer velsignelser og drysser helligt vand på jer – en traditionel måde at overføre gudernes lykke på.

Munkene binder også en hellig tråd omkring jeres håndled, som traditionelt siges at beskytte imod onde ånder eller ulykker.

Resten af dagen kan nydes i jeres eget tempo.

Udflugtspris
Pris pr. person ved 2 personer
Pris pr. person ved 1 person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 950 kr. 1.455 kr. 715
- - kr. 980 kr. 1.500 kr. 735

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Transport inkluderet
  • Afhentning på hotel
  • Varighed ca. 7-8 timer
  • Heldagsudflugt
  • Inkl. frokost
  • Oplev autentisk landsbyliv
  • Transport med okse og vogn gennem landskabet
  • Prøv selv at plante, høste og vande grøntsager
  • Spis frokost hos lokal familie
  • Deltag i lykkeceremoni i lokalt munkekloster

Rejser, hvor udflugten er mulig

cambodia - siem reap_angkor wat tempel_19

De 4000 øer og Khmerriget Laos og Cambodia Individuel rejse

Landidyl og smuk natur i Laos kombineret med historiske oplevelser ved Angkor Wat og i Phnom Penh. Afslut med badeferie. 

Bangkok (1 nat) Champasak (4) Khong Island (1) Siem Reap, Cambodia (3) Koh Rong, Cambodia (4) Phnom Penh (2)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)