Udflugter i Cambodia
Udflugter i Cambodia - Oplevelser ved Angkor Wat og meget mere
Cambodia er måske mest kendt for verdens største og mest storslåede tempelkompleks, Angkor Wat, men Cambodia er meget mere end det.
Oplevelserne er mange - og mange af indtrykkene finder du mellem linjerne. Derfor er det alfa og omega, at du oplever Cambodia i selskab med en dygtig guide, der kender historien og kan formidle kulturen på en levende og nærværende måde. Vi har allieret os med de bedste samarbejdspartnere, så du kan være sikker på at få al den viden, du brænder efter - og lidt til.
Tag med på udflugt til Angkor Wat og Angkor Thom, sejl på Tonlé Sap Søen og lær om livet i de flydende landsbyer. Dyk ned i Cambodias nyere historie og lær om Khmer Rouge ved Killing Fields i Phnom Penh og oplev naturen til lands og til vands omkring Kep. Du er i gode hænder fra start til slut - så nyd udflugten og oplevelsen uden bekymringer.
Fælles for udflugterne er, at dygtige, engelsktalende lokalguider indvier jer i spændende historie og kultur og viser deres land frem for jer - på denne måde kommer I et spadestik dybere. Alle priser på udflugter er som udgangspunkt baseret på minimum 2 personer der rejser sammen og deltager på udflugt. Prisen er pr. person og udflugter bestilles inden afrejse.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.