
Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Cambodias hovedstad er ved første øjekast et virvar af mennesker, et utal af motorcykler og et leben uden lige i en ramme med stærke referencer til den franske kolonisering.
Men bag det travle hverdagsliv og livet i gaderne gemmer sig en historie, der er værd at dykke ned i. Om end den er af ret drabelig karakter.
Under folkedrabet fra 1975-1979 mistede op mod 3 millioner mennesker livet, svarende til en fjerdedel af landets befolkning. Hovedstaden blev i denne periode lukket ned og affolket, men bag facaden på denne spøgelsesby foregik der alligevel et og andet.
Det vil du bl.a. kunne få indblik i, når du besøger den gamle skole, Tuol Sleng Genocide Museum, som under Khmer Rouge blev brugt som fængsel. Det antages, at ca. 15.000 mennesker har været indsat i fængslet, men blot syv slap ud med livet i behold. Et tegn på, at styret ikke var meget for at lade tvivlen komme nogen til gode.
Lidt fra centrum finder du et andet mindesmærke, Choeung Ek Killing Fields. Et fænomen, der blev etableret mange af rundt omkring i Cambodia, da Khmer Rouge herskede i 70’erne – et sted, som vel mest af alt kan betegnes som en massegravplads.
Af mere opløftende og yndefuld karakter finder du rundt omkring i byen flere fine, brede boulevarder med grønne plæner, der bruges som rekreative områder.
Hertil er det værd at besøge Sølvpagoden med den berømte smaragdbuddha samt kongepaladset Wat Phnom, der ligger blot et stenkast fra Mekongfloden og flodbreddens mange restauranter, markeder og barer.
I dette område finder du mad i absolut topklasse.
Både traditionelle køkkener såvel som spændende fusionsmad med referencer til Frankrig, Japan, Kina og alt derimellem.
Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.