Brasiliens højdepunkter Brasilien Individuel rejse
Oplev Salvador, bo på en lodge i Amazonjunglen og se Iguazúvandfaldene, Búzios og Rio. Det bedste af Brasilien!
Vil I nyde mere af det gode liv, og ønsker I at opleve et brasiliansk paradis, tilbyder vi en udflugtspakke med et 4 dage/3-nætters ophold på den frodige grønne ø, Ilha Grande.
I bor på 3-stjernede Pousada Caicara – et hyggeligt lille bed & breakfast med kun ni rummelige værelser med egen møbleret terrasse - heraf nogle med udsigt til havet. Hotellet har sin egen havelåge,d er leder direkte ud til Praia do Abraão-stranden på den nordlige side af Ilha Grande, ind mod fastlandet. Pousada Caicara ligger lige ved øens primære strand, hvorfra I er tæt på butikker, mange restauranter og transport til øens øvrige strande - et absolut dejligt sted at slappe af efter mange oplevelser på fastlandet.
På Ilha Grande oplever I en helt anden side af Brasilien end den, I har oplevet i Rio de Janeiro. Dels er her ingen biler, og dels er her ingen banker, og det betyder, at det er en god idé at hæve penge på fastlandet - dog tager flere restauranter kreditkort. Til gengæld er her grønt, så langt øjet rækker. Livet leves roligt, og vil I fra A til B, tager det den tid, det nu en gang tager.
Det kan være en oplevelse i sig selv at snøre vandreskoene og begive sig gennem skov og bjerge for at nå frem til en skøn lille strand, men sørg altid for at have forsyninger med, da der kan være langt mellem provianteringsmulighederne.
Med sine 193 km2 er det så godt som umuligt at udforske hele øen til fods. Af samme grund er det oplagt at opleve øen på en bådtur. Som en del af forlængelsen til Ilha Grande medfølger udflugt med sejlads på skonnert. I sejler til Praia do Pouso - en sejltur på cirka 45 min.
Derefter har I en times tid på den paradisiske Lopes Mendes-strand hvor I nyder det krystalklare blå vand, spækket med fisk, en drøm for snorkelentusiaster. I sejler retur til Vila do Abraão med skonnerten. Udflugten varer cirka tre timer.
Aftenerne tilbringes i byen Vila do Abraão, hvor I bor. Her finder I et bredt udvalg af spisesteder, skønne og til tider stærke drinks.
Ikke mindst nyder I de jazzede toner fra lokale bossanova-bands, hvis I ikke foretrækker en god samba.
Denne tillægstur inkluderer transport fra Rio de Janeiro til Ilha Grande og tilbage igen, overnatning inklusive morgenmad samt en sejltur med en skonnert.
Mulighed for opgradering til 4-stjernede Sagu Mini Resort – spørg din rejsekonsulent ved bestilling.
Super rejse, hvor vi oplevede Buenos Aires, så vandfaldene i Iguazu, var til fodboldkamp på Maracanã og så favelaerne i Rio.
Lise Lotte & Sten, Børkop
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.