Rio de Janeiro Windsor Leme Hotel
Windsor Leme Hotel er et moderne hotel, som ligger på den mindre kendte Leme strand i forlængelse af den mere kendte og populære Copacabana.
Hotellets beliggenhed er ideel som udgangspunkt for at udforske lokalområdet, og spadserer du en tur rundt her, vil du hurtigt fornemme kvarterets fredelige og lokale atmosfære.
Under dit ophold kan du nyde personalets gode service og benytte hotellets forskellige faciliteter. Du kan nyde den flotte udsigt over Leme strand fra hotellets fine tagterrasse, og her finder du også en pool og en rooftop bar. Hvis du bliver sulten, kan du besøge hotellets restaurant, The Bistrot du Leme, som byder på en forskelligartet menu i smukke omgivelser.
Windsor Leme Hotel har 225 værelser, der er indrettet med flotte træmøbler og lyse farver.
Værelserne er rummelige og udstyret med de nødvendige moderne faciliteter, heriblandt fladskærms-tv, minibar og aircondition, så du er sikker på et behageligt ophold under dit besøg i Rio de Janeiro.
- 225 Værelser
- 0 km By
- Pool
- Bar
- Restaurant
- Aircondition
- TV
- Wifi
- Fitnesscenter
- Minibar
- Spa
- Eget bad og toilet
- Morgenmad
- Hårtørrer
- 24-timer reception