Borneos vilde skønhed Borneo Individuel rejse
Tag på en uforglemmelig rejse til Kuala Lumpur og Borneo. I ser næseaber, orangutanger og måske de sjældne dværgelefanter. Og oplever solopgangen fra Mount Kinabalu, Borneos højeste bjerg.
Tag med på en naturskøn dagsudflugt, hvor I virkelig fornemmer Borneos enestående natur for foden af Sydøstasiens højeste bjerg, Mount Kinabalu og ved Poring Hot Springs.
I bliver hentet på hotellet kl. 7.30 og kører til UNESCO-udnævnte Mount Kinabalu National Park, som mest af alt er kendt for det 4.096 meter høje bjerg. I slipper for at bestige bjerget, men derimod skal I opleve de botaniske glæder, der findes for foden af bjerget i den botaniske have, hvor I skal lære lidt om områdets flora og fauna – og bevaringen af den unikke natur. Parken gemmer på et fantastisk dyreliv, og her er blomster, rododendron, fugle, insekter, orkidéer og kødædende planter i mange afskygninger.
I nyder udsigten fra flere af områdets udkigspunkter og går en tur i den smukke natur.
Fra nationalparken kører I videre til Poring Hot Springs, hvor I går en tur på 175 meter lange gangbroer højt oppe mellem trætoppene. I besøger et sommerfuglereservat eller tager måske turen til et vandfald, hvor I kan tage en kølig dukkert, hvis I føler for det, inden turen går tilbage til Kota Kinabalu.
Pris pr. person | kr. 640 |
---|---|
Pris pr. barn under 12 år | kr. 365 |
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.