Ultimative naturoplevelser
Download rejsebeskrivelse

14 dage fra 29.290 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Ultimative naturoplevelser Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 14 dage fra 29.290 kr.

4.6   (223 anmeldelser)
malaysia/borneo - borneo_sukao river_david attenborough_01

Dag 1

Danmark - Singapore

Vi flyver fra Københavns lufthavn, hvor vi lander i Singapore næste morgen.

Komforten er i højsædet, og der er tv-skærm i alle sæder. Mad samt drikkevarer er gratis ombord.

Borneo Ultimative Naturoplevelser Manukan
borneo naeseabe_19

Dag 2

Singapore – Kota Kinabalu

Når vi lander i Singapore, strækker vi benene og finder flyet videre til Kota Kinabalu på Borneo.

Vi lander i Kota Kinabalu om eftermiddagen, indlogerer os på vores hotel og kan få hvilet den lange rejse ud af kroppen, inden oplevelserne for alvor begynder næste dag.

Her skal i bo

Horizon Hotel Superior King 02 Inkluderet i prisen
Kota Kinabalu by

Hotel Horizon

malaysia - kota kinabalu_mad stand_02

Vores rejse begynder i storbyen Kota Kinabalu, hvor der er rig mulighed for at få en god bid mad fra det spændende malaysiske køkken.

Dag 3

Kota Kinabalu, udflugt til Manukan Island med snorkling og frokost på stranden

Efter morgenmaden kører vi til Jesselton Jetty ved havnen for at stige ombord på en katamaran og sejle ud i Tunku Abdul Rahman National Park.

Nationalparken er Malaysias første af sin slags, og vi sætter kursen mod Manukan Island. Vi nyder den friske havbrise og kan begynde rejsen i ro og mag i bølgen blå. Der er mulighed for at snorkle fra båden på de rev, der ligger lidt uden for alfar vej, hvilket øger vores chancer for at se både skildpadder og rokker.

Herefter går vi i land og spiser vi frokost og nyder eftermiddagen på stranden. Der vil også fra stranden være mulighed for at snorkle mellem farverige fisk - måske i et sjældent selskab med en stor havskildpadde, en endnu større rokke eller nogle dragefisk.

Sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage til Kota Kinabalu, og herefter kan man slentre lidt i byen eller slappe af, før det er tid til at spise middag.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Horizon Hotel Superior King 02 Inkluderet i prisen
Kota Kinabalu by

Hotel Horizon

malaysia/borneo - borneo_manukan beach_02
malaysia/borneo - borneo_sabah_snorkning_01_hf malaysia - snorkeling_01

Vi nyder en dag på havet ved Manukan Island, hvor vi har mulighed for at snorkle blandt farverige fisk og koraller.

Dag 4

Kota Kinabalu - Kinabalu National Park

Vi kører cirka to timer, bl.a. over Crocker-passet til den tropiske regnskov ved foden af det fire kilometer høje Mount Kinabalu - undervejs gør vi stop i nogle af de små landsbyer og ved det lokale marked i Nabalus, og hvis der er sæson for det, smager vi på nogle af de lokale frugter.

Derefter udforsker vi parken, hvor der findes et væld af rododendron, orkidéer og kødædende planter - mellem disse er de fascinerende kandebærere, der ligner hængende potter med låg, hvoraf de største kan rumme op til et par liter vand. De er kødædende og indrettet som listige fælder med glatte vægge og en klæbrig bund, der fanger byttet, som uforsigtigt lader sig lokke indenfor - man har endog fundet døde rotter i nogle af dem.

Temperaturen i området ligger på behagelige 20-25°C, helt perfekt til en spadseretur på vandrestierne omgivet af de mange særlige planter og træer - en fantastisk oplevelse i selskab med vores kompetente danske rejseleder.

Vi indkvarteres på et enkelt hotel, der ligger utroligt smukt og putter sig i naturen med en enestående udsigt.

Et herligt sted at drikke en kop sen eftermiddagste, mens man betragter fuglelivet, den smukke bevoksning og det dramatiske bjerg i baggrunden.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

kinabalu national park - kinabalu pine resort_reception_01 Inkluderet i prisen
Kinabalu National Park

Kinabalu Pine Resort

OYO 89300 Zen Garden Resort Facade Inkluderet i prisen
Kinabalu National Park

OYO 89300 Zen Gardens Resort

mount kinabalu_11

Dag 5

En hel dag med flere naturoplevelser i Kinabalu National Park

I dag kan I se frem til endnu en fuld dag med masser af natur og eksotiske fugle. Tag de gode vandresko på og gå på opdagelse i naturen, eller tilbring dagen på hotellet i ro og mag. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

kinabalu national park - kinabalu pine resort_reception_01 Inkluderet i prisen
Kinabalu National Park

Kinabalu Pine Resort

OYO 89300 Zen Garden Resort Facade Inkluderet i prisen
Kinabalu National Park

OYO 89300 Zen Gardens Resort

Maria Madsen

Maria Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

malaysia/borneo - borneo_kinabalu park_jungle_01 malaysia/borneo - borneo_kinabatangan_01

Dag 6

Kinabalu National Park - Sepilok

Vi vågner op i de mest fantastiske omgivelser, hvor solens første stråler tager livtag med morgendisen, som langsomt forsvinder og åbenbarer en storslået udsigt til Kinabalu-bjerget.

Efter morgenmaden skal vi besøge Sabah Tea Factory for at få et indblik i fremstillingen af te og smage de lokale produkter. Vi spiser frokost undervejs  og begiver os ud på en længere køretur på ca. 5 timer ned i det østlige lavland og til byen Sandakan.

Sandakan var hovedstad i Nordborneo, en af de største handelsbyer i Sabah fra 1884 til 1946. Den livlige skibstrafik til og fra Japan, Kina, Mellemøsten, Indien, Afrika og Europa bragte mange fremmede folkeslag til byen, hvoraf flere giftede sig med lokalbefolkningen. I dag er befolkningen derfor sammensat af mange minoriteter, og kineserne var i en periode så dominerende, at stedet blev kaldt Little Hong Kong.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

sepilok nature resort_udenfor_01 Inkluderet i prisen
Sepilok

Sepilok Nature Resort

MY Nature Resort Room Interior Inkluderet i prisen
Sepilok

My Nature Resort

sepilok forest edge resort_aften_facade_01 Inkluderet i prisen
Sepilok

Sepilok Forest Edge Resort

kandebaerere_02

Dag 7

Sepilok - orangutanger, solbjørne, skovens krone og på opdagelse i natten

Vi får en oplevelsesrig dag, der starter ved Sepilok orangutang-rehabiliteringscenter.

Her ser vi en dokumentarfilm om arbejdet med at gøre de søde rødhårede primater i stand til selv at klare sig i naturen, før vi skal på en kort vandring gennem regnskoven for at se orangutangerne blive fodret. Efter 10 minutters gang gennem junglen kommer vi til et lille foderplateau, hvor et par rangers venter.

De unge aber, der endnu ikke kan klare sig selv, kommer to gange om dagen og får et kosttilskud i form af bananer og mælk. Vi lærer om orangutangernes livsvilkår af de lokale rangers - og de katastrofale konsekvenser det har, når skovene skamhugges, og primaterne ikke kan finde føde, bygge reder og meget mere.

Efter orangutangerne går vi videre til et center for solbjørne, en bjørneart der lever i Sydøstasiens regnskove. Vi møder det engagerede personale og ser, hvordan de arbejder med rehabilitering af den truede bjørneart. Vi fortsætter herefter til Rainforest Discovery Center, hvor vi får frokosten serveret i skønne omgivelser.

Med fyldte maver bevæger vi os rundt på områdets gangbroer, men disse er lidt specielle, idet de er spændt ud mellem skovens øverste trækroner og danner et par hundrede meter gangbroer mellem toppene på de gigantiske mengaristræer. Det kan godt give et sus i maven, hvis I kigger ned.

Rainforest Discovery Center er blandt andet kendt blandt ornitologer for at være et af de bedste steder at se den sky og meget sjældne spurvefugl, Bornean Bristlehead, som kun lever her. Midt på eftermiddagen holder vi et par timers siesta, hvor vi kan blive tanket op med væske, og der bliver tid til en snak om dagens foreløbige oplevelser.

I dagens sidste lys går vi tilbage til Sepilok orangutang-rehabiliteringscenter, hvor vi skal på natsafari og forsøge at finde nogle af de dyr, vi ikke ser i dagslys. 

Vi tager efter en begivenhedsrig dag tilbage til hotellet og samler energi til de kommende dages dyreoplevelser.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

sepilok nature resort_udenfor_01 Inkluderet i prisen
Sepilok

Sepilok Nature Resort

MY Nature Resort Room Interior Inkluderet i prisen
Sepilok

My Nature Resort

sepilok forest edge resort_aften_facade_01 Inkluderet i prisen
Sepilok

Sepilok Forest Edge Resort

sepilok_gangbro_01
borneo_orangutang_07 sepilok_orangutan centre_09

I Sabah-provinsen rehabiliterer orangutanger, der har levet i fangeskab. Desuden har man et avlscenter, hvor man øger bestanden af vilde orangutanger.

Dag 8

Sepilok, Labuk Bay Proboscis Sanctuary

Efter morgenmad på jungleresortet kører vi ud mod kysten til Labuk Bay Proboscis Monkey Sanctuary - et spændende naturreservat, hvor vi får mulighed for at komme på tæt hold af to af de mest fantastiske abearter, der lever på Borneo: næseaben og sølvlanguren.

Næseaben kendes, som navnet antyder, på sin karakteristiske, store næse, der bringer smilet frem hos de fleste. Hannens næse er naturligvis større end hunnens – så stor, at den ofte hænger ned over munden, så han må skubbe den væk, når han spiser. Når han bliver vred eller spændt, svulmer den endnu mere op – og det siges, at hunnerne foretrækker de hanner, der har størst næser. Når de skal advare flokken mod farer, frembringer de en skræppende lyd, og deres næser stritter faretruende ud i luften.

Udover en stor næse kendes de også på deres store mave, der ser ud som om, de er permanent gravide. Hannen bliver op til 70 cm høj, mens hunnen bliver ca. 60 cm.

Sølvlanguren er en mere sjælden gæst i reservatet. De kendes på deres smukke sølvfarvede pels, og det helt særlige ved denne art er, at deres unger fødes med orange pels. Dermed kan forældrene nemmere finde dem i den tætte jungle, og når de er ca. et år gamle og mere selvstændige, ændres deres pels til den samme sølvfarve, som de voksne langurer har.

Reservatet har to platforme, hvor aberne kommer for at spise guavafrugter og agurker, som rangerne lægger ud til dem. Tæt på disse platforme er der bygget nogle terrasser, hvorfra vi kan iagttage dem og tage billeder uden at genere dem.

Vi oplever fodringen i reservatet og har god tid her, inden vi kører videre ud til Sandakan for at spise frokost.

Herefter skal vi en tur rundt på det lokale, farvestrålende marked, der bugner med grønsager, frugter og ikke mindst et stort udvalg af fisk. Snup evt. en klase bananer med under armen, den koster ikke alverden.

Vores næste stop er ved det kinesiske buddhistiske tempel, Puh Jih Seh. Vi studerer templets udformning, statuer og flotte udskæringer i loftet.

Udenfor er der en fin have og smuk udsigt ud over Sandakanbugten. Vi afslutter turen blandt havsigøjnere i pælelandsbyen Sim Sim. Vi har undervejs på rejsen set flere af disse landsbyer, men her har vi mulighed for at komme helt tæt på og bliver sikkert også inviteret indenfor af den gæstfri befolkning.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

sepilok nature resort_udenfor_01 Inkluderet i prisen
Sepilok

Sepilok Nature Resort

MY Nature Resort Room Interior Inkluderet i prisen
Sepilok

My Nature Resort

sepilok forest edge resort_aften_facade_01 Inkluderet i prisen
Sepilok

Sepilok Forest Edge Resort

De heldige næseaber i labuk bay

Næseaberne i Labuk Bay er på sin vis heldige. I 1994 var ejeren af jorden tæt på at gå i gang med at fælde regnskoven for at give plads til endnu en oliepalmeplantage, da han blev opmærksom på den store koloni af aber, der holdt til i området. 

Mange havde sikkert fortsat deres forehavende, men denne ejer besluttede, at området skulle fredes, og at næseaberne forsat skulle have mulighed for at leve i deres naturlige habitat. Han stiftede derfor Labuk Bay Proboscis Sanctuary (Labuk Bay næseabe-reservat).

borneo naeseabe_19

Dag 8

Sepilok - Gomantong-grotterne - Sukau-regnskoven

I dag kører vi videre ud i Borneos natur på vej mod den berømte Sukau-regnskov, og på vejen gør vi et spændende stop ved Gomantong-grotterne.

Gomantong-grotterne er det største grottesystem i Sabah, og er tilholdssted for flere millioner flagermus. Hulerne er opdelt i Black Cave og White Cave, som hentyder til mursejlernes fuglereder, som bruges til den dyrebare fuglerede-suppe. 

Ude i det fri igen kører vi videre til Sukau Rainforest Lodge – en af Borneos bedste lodges, som det respekterede magasin National Geographic Adventure har kategoriseret blandt verdens 50 bedste af sin art. Vi spiser en dejlig frokost på lodgen og indlogerer os, og herefter skal vi ud på en spændende sejltur.

I små både sejler vi ud på bifloderne – det samme område som Sir David Attenborough sejlede rundt i sammen med sin kameramand, da de optog deres fantastiske dokumentar til BBC.

Vi forsøger at spotte dyr i regnskoven – det kan være nysgerrige næseaber og gibbonaber, sky men vidunderlige fugle og måske en flok pygmæelefanter, der kommer ned til foden for at drikke – de er sjældne at se, men hvem ved…

Tilbage på lodgen serveres der middag i stearinlysets skær.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Sukau Rainforest Lodge_02 Inkluderet i prisen
Sukau-regnskoven

Sukau Rainforest Lodge

+
Sir David Attenborogh i en af sine legendariske dyreudsendelser. Her på Sukau-floden, som vi også skal se. I ser også Gomantong-grotterne med de mange flagermus. 
borneo_sukao river_david attenborough_01 borneo agop batu tulug_caves

Dag 10

Sukauregnskoven, safari på floden i morgengryet

Mens dagen langsomt gryer, bliver vi vækket af skovens morgensang, og måske kan gibbonabernes lange sørgmodige skrig høres akkompagneret af næsehornsfuglenes skræppen.

Klokken seks om morgenen begynder dagens første safari på floden. Dyrene er nemlig mest aktive om morgenen.

Måske er vi heldige og møder et par af regnskovens store skikkelser som orangutangen, en flok vilde elefanter, et par langarmede gibbonaber eller den karakteristiske næseabe, som vi allerede stiftede bekendtskab med i Labuk Bay.

Kønne er de ikke, men lad det være dem en trøst, at hunnerne foretrækker dem med de længste næser.

Vi er tilbage på lodgen ved 9-tiden, hvor morgenmaden står klar. Efter morgenmaden vil der være en rundtur på gangbroerne ved lodgen, hvor vores lokalguide vil fortælle nærmere om de mange planter og deres praktiske brug for lokalbefolkningen.

Efter frokost er der tid til at slappe lidt af eller gå turen på gangbroerne på egen hånd, inden vi midt på eftermiddagen igen begiver os ud på floden for at få det sidste med. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Sukau Rainforest Lodge_02 Inkluderet i prisen
Sukau-regnskoven

Sukau Rainforest Lodge

+
borneo_fugl_orientalsk dværgisfugl_01

Dag 11

Sukauregnskoven - Sandakan - Kota Kinabalu

Efter morgenmaden tjekker vi ud og sejler fra Sukau på en to timers pragtfuld sejltur ad floden tilbage til Sandakan.

Måske bliver vi eskorteret af et par næsehornsfugle med 20 cm lange farvestrålende næb, der majestætisk glider over regnskovens trækroner på udkig efter frisk frugt.

Ved ankomsten til Sandakan flyver vi videre til Kota Kinabalu, hvor vi spiser frokost og indlogeres på vores hotel.

I har eftermiddagen og aftenen på egen hånd til at slappe af ved poolen, tage en slentretur i byen eller en sejltur, hvor I kan nyde solnedgangen og de omkringliggende øer.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

kota kinabalu - shangri la tanjung aru_facade_01 Inkluderet i prisen
Kota Kinabalu strand

Shangri-La Tanjung Aru

malaysia/borneo - borneo_næsehornsfugl_02
kota kinabalu_strand_07 malaysia/borneo - borneo_sandakan_kvinde_fotograf_01

Dag 12

Kota Kinabalu

Dag 12 er uden fast program, men der er rig mulighed for at opleve noget på egen hånd.

I kan slappe af på terrassen eller f.eks. besøge Gaya Island, hvor I kan snorkle og nyde den hvide sandstrand.

For jer, der har mod på flere oplevelser, er der mulighed for forskellige dagsture, f.eks. cykelture i landlig idyl eller rafting på en af Sabahs brusende floder.

I kan evt. tale med rejselederen tidligt på rundrejsen, så der er tid til at arrangere specialiserede ture med guide. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

kota kinabalu - shangri la tanjung aru_facade_01 Inkluderet i prisen
Kota Kinabalu strand

Shangri-La Tanjung Aru

gaya island_01

Dag 13

Kota Kinabalu og hjemrejse via Singapore

Formiddagen er fri til at pakke og ordne de sidste ting, hvorefter vi drager mod lufthavnen og flyver til Singapore, hvor vi lander ud på eftermiddagen.

  • Morgenmad

Dag 14

Singapore - ankomst Danmark

Kort efter midnat sætter vi os godt til rette i flyet mod København.

Vi ankommer til Danmark efter en behagelig flyrejse.

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)