Rejser til Bolivias højslette
Bolivia
Intens natur i de tyndere luftlag
Bolivias højslette er en del af Altiplano, der dækker et enormt område i Andesbjergene og strækker sig gennem dele af Peru, Bolivia, Chile og Argentina.
Mens den nordlige del kan være grøn og frodig, er den sydlige del af højsletten tør og ørkenagtig, bl.a. ved Salar de Uyuni, som også er en del af Altiplano.
Syd for Salar de Uyuni finder du flere finurlige, golde – men smukke – områder i ca. 4.000 meters højde. Blandt andet Stendalen, hvor tusinder af års erosion har skabt en lang dal af interessante, surrealistiske stenformationer.
Og de smukke saltsøer, Laguna Cañapa, Laguna Colorada og Laguna Hedionda. Saltsøerne er populære blandt især flamingoer, som flokkes til for at nyde godt af bløddyr og krebsdyr, der lever i søerne.
Den bolivianske højslette ligger i et område spækket med vulkaner i op til 6.000 meters højde og er hjemsted for bl.a. lamaer og vikunjaer.
Her er smukke bjergtinder, boblende fumaroler, termalbade, umådeligt mange nuancer og en uendelig række fotospots, du nok aldrig har set lignende. Et usammenligneligt eventyrland for naturelskeren.
Derfor skal I rejse til Bolivias højslette
- Laguner i alle farver
- Oplev højlandet i 4-hjulstrækker
- Væk din indre eventyrer
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.