Skip to main content

Trin for trin: 9 tips til den gode ferie med børn

Familie 18 Spejlvendt familie_09

Jeres livs rejse?

En rejse med jeres børn kan meget vel gå hen at blive jeres livs rejse. At børn foretrækker all inclusive, legeland og røde pølser er en myte. Faktisk kan jeres børn blive billetten til vidunderlige, sjove og overraskende oplevelser, som I ikke ville kunne få på egen hånd.

Vi guider jer, trin for trin, til den gode familieferie – fra drøm til planlægning og indtil I er hjemme igen.

Sandslot
vietnam turist_10 vietnam turist_07

Turen går til?

Som det første – når ellers ferieperioden er fastlagt – skal I finde det helt rigtige rejsemål, og her er mange faktorer, der skal overvejes.

Hvad må det koste? Hvilket vejr drømmer I om? Aktiv ferie eller afslapning? Børnevenlige strande? Særlige faciliteter og oplevelser for børn? Natur, kultur eller strand – eller måske alle tre ting?

Asien er særlig populær hos børnefamilierne. På Bali kan I få en badeferie tilføjet store natur- og kulturoplevelser i den dosis, I ønsker. Thailand skuffer aldrig, og så er det i øvrigt nemt og hurtigt at komme dertil. I finder vores bud til 5 favoritter til familieferien I thailand her. Vietnam byder på alt fra risterrasser og klippelandskaber til strande og storbyer.

Men der er også nok at komme efter på den anden side af Atlanten. Hvad med en road trip gennem USA? Eller en adrenalinspækket ferie i Costa Rica for de lidt større børn? Mærk efter og pejl jer ind på et rejsemål, der vækker glæde hos hele familien.

familie_07
familie_03 familie_06
Eventyr i regnskoven? Badeferie? Lokale oplevelser? Tal med jeres børn om, hvad I gerne vil opleve og strik den perfekte ferie sammen.

Book hjemmefra og slap af på ferien

Inden børnene kom til, backpackede I måske jeres vej gennem verden. Dengang var det ikke noget problem at lade tilfældighederne råde, men nu er der andre boller på suppen.

Den gode familieferie er sjældent baseret på tilfældigheder og børn med jetlag er sjældent sjove at have på slæb, hvis man skal praje en taxa og på hoteljagt kl. 2 om natten efter en 13 timers flyvetur. Så gør jer selv og børnene den tjeneste at booke hotel, transporter og måske endda udflugter hjemmefra. Således ved I, hvad der venter jer – og I skal ikke bekymre jer om logistik og praktik, når først ferien står for jeres fødder.

Vil I undgå stress og jag, så husk at booke minimum to nætter pr. sted I skal besøge på rejsen, så der er mulighed for at falde til ro og rejsen ikke går op i pakkerutiner og check-ins.

Børn med jetlag er sjældent sjove at have på slæb, når man skal praje en taxa og på hoteljagt kl. 2 om natten

Tak til Stjernegaard Rejser for en uforglemmelig tur med de bedste minder

Familien Hansen, Aarhus
4.6   (2.541 anmeldelser)
Se flere udtalelser her
familie_12
vietnam turist_04 familie_08

På forkant med flyturen

Når I booker fly, så sørg for at gøre det rigtigt, så hele familien formår at holde humøret nogenlunde højt, selv om rejsetiden er lang.

Et flyskift kan være fint, hvis man gerne vil have en pause, strække benene og få en bid mad, men tænk samtidigt over, hvor mange ekstratimer mellemlandingen føjer til den samlede rejsetid – og om det rent faktisk er en behagelig og børnevenlig lufthavn, I mellemlander i. Det kan også være, at et stopover i fx DubaiSingapore, New York eller Bangkok er det helt rigtige for jeres familie.

Rejser I med en baby, er det en god idé at være ude i god tid, så I kan booke en vugge – ellers kan det meget vel blive en rigtig hård tur. Tjek også, om der er måltider inkluderet i rejsens pris, så I undgår rumlende maver og sultne børn.   

Ved I, at en tidlig afgang, vil gøre jer ekstra trætte, så se om ikke det er muligt at rejse senere på dagen.

Er I ude på en længere flyvetur, kan det være en god idé at forsøge at holde fast i sengetidsrutiner, så børnene ikke kommer alt for hårdt fra start. Klæd dem i deres pyjamas, læs godnathistorie og put dem behageligt – så vidt det nu er muligt.

familie_01
Et stopover, fx i Dubai eller i Singapore giver jer ekstra oplevelser og en pause på en lang rejse.

Forventningsafstem og læg en plan

Nu vi er ved planlægning, er der god grund til at gå skridtet videre og tænke over, hvad I gerne vil opleve. Vil I ud at vandre? Hvor meget tid vil I bruge på stranden eller ved poolen? Vil I gerne gøre noget aktivt? Eller skal der kultur på programmet?

Undersøg, hvad der er af muligheder på jeres valgte rejsemål og plot aktiviteter, fridage og eventuelle rejsedage ind i et skema, så I har et overblik over, hvordan ferien kan komme til at forløbe – og glem ikke at efterlade blanke felter, hvor I kan slappe af og være nærværende. Er I rigtig tjekkede, laver I også en plan B.

Der er ingen, der siger, at I behøver at følge planen, men det er en fordel, at researche lidt hjemmefra, så I ikke skal stresse over, hvad I skal lave, når I befinder jer på rejsemålet. Planlægningen er også en god måde at forventningsafstemme på, så både børn og voksne er klar over, hvad resten af banden gerne vil foretage sig på ferien.

Skal I rejse flere generationer sammen? Her skal I hen!

Glem ikke at efterlade blanke felter, hvor I kan slappe af og være nærværende

familie_05

Sammen – og hver for sig

Når hele familien er sammen 24 timer i døgnet i en, to eller tre uger, kan der selvsagt godt opstå nogle gnidninger. En del af planlægningen kan derfor godt gå ud på at give plads til tid og oplevelser hver for sig. Mens den ene snupper en dag i hotellets spa, er den anden forælder måske på stranden med børnene. Dagen efter bytter I måske roller, så den anden kan udleve drømmen om en vandretur i junglen eller hvad det nu måtte være. 

Giver I hinanden plads og pusterum, samler I fornyet energi, så hele familien kan få en sjovere ferie, når I er sammen.

vietnam - natur_phu quoc_pige_01
familie_10 familie_04
Del jer op og udforsk rejsemålet hver for sig. Det giver ny energi og noget at snakke om.

Forbered jer på flyveturen

En flyvetur mellem kontinenter kan være en prøvelse for børnefamilier. Særligt børnefamilierne, der rejser med de helt små.

Som tidligere nævnt er det vigtigt at sikre sig en vugge, hvis man rejser med en baby, men I bør også gøre jer nogle overvejelser i pakkefasen. Husk skiftetøj, bleer, babymad og andet babygrej.

Kom jetlaget i forkøbet - 10 tricks der snyder jetlaget!

Uanset børnenes alder, er det altid en god tid at pakke tasken med legetøj, iPad og andre ting, der kan aktivere dem. Vil I have et es i ærmet, så hav en gave med i bagagen, som I kan overraske dem med, når flyturen bliver lidt for monoton.

medbring også gerne en næsespray og smertestillende, der kan lindre øresmerter i forbindelse med lufttrykforandringer.

familie_09
familie_14 Barn_vand_01
Vil I have et ekstra es i ærmet, så tag en gave med, som I kan give børnene, hvis de keder sig

Få succes med de lokale

Børn har det med at stjæle hjerter, og de små poder kan være jeres indgang til sjove, lokale oplevelser.

Sæt derfor børnene ind i lokale traditioner og lær dem at sige tak på det lokale sprog. Det er ikke bare vejen til en bedre service på restauranterne – det kan også medføre en masse sjove oplevelser og en større indsigt i den kultur, I besøger.

Børn er ofte mere nysgerrige og åbensindede end voksne, så tøv ikke med at tage dem med på udflugter. Det kan være alt fra en raftingtur ad brusende floder i Costa Rica til en cykeltur med de lokale på Bali eller en snorkeltur i Mauritius.

I vil ofte opleve, at børnene ikke er et benspænd for de store oplevelser – men derimod jeres billet til endnu større oplevelser.

Børnene er ikke et benspænd for de store oplevelser - men derimod jeres billet til endnu større oplevelser

bali - bali_marked_mad_01_HF
bali - bali kokkeskole_01 bali - petang village_rafting_01

Vær fleksible og nærværende

Som tidligere beskrevet er det en god idé at researche og lægge en løs plan for ferien. Det kan være rart at have en plan at holde sig til – men det kan være ligeså rart at give slip på planen.

Brug planen som en rød tråd, så I ved, hvad I kan lave og hvordan I kan strukturere jeres dage på rejsemålet, men giv plads til fleksibilitet og til bare at være sammen som familie.

Det kan være rart at have en plan at holde sig til - men det kan være ligeså rart at give slip på den

Fortsæt ferien derhjemme

Der er ingen grund til at hoppe ud af feriemode, blot fordi I er tilbage på dansk grund. Ferien er ikke bare for sjov – den er også en læring.

Så tal med jeres børn – hvis der store nok – om det, I har oplevet, gennemgå jeres billeder og brug tiden efterfølgende på at mindes og på at reflektere over det, I har erfaret og lært på rejsen. Det kan være, I forsøger jer med vietnamesisk madlavning, eller måske I har tilegnet jer nogle spændende skikke, der kan fungere som et festligt input.

Vil I gerne kunne se tilbage på jeres ferie, kan det være en fordel at udvælge nogle fotos til fremkaldelse, så de største minder ikke drukner i mængden. Ellers er det bare om at drømme sig tilbage – og bruge ferieminderne som inspiration til jeres næste rejse.

vietnam turist_02
thailand - chiang mai_hmong_01 thailand - krabi half day rock climbing railay beach_07
Gense feriebillederne, tal om det, I har oplevet og lad ferien holde meget længere.

Et udvalg af vores rejser

Andre læste også

thailand - 500 rai floating resort_11
Artikel

Glamping: Sådan har du ikke oplevet Thailand før

Læs artikel
galapagos_leguan_43
Guide

Øhop eller krydstogt? Galápagos til dit temperament

Læs artikel
sydafrika - garden route_strand_02
Guide

Eminent efterår: Her skal du rejse til i september, oktober og november

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)