Skip to main content

Sejl mod verdens ende og få en oplevelse for livet

antarktis_isbjerg_05 celebrity infinity_skib_udvendigt_03

Kurs mod Antarktis

For de fleste rejselystne mennesker, der drager mod syd, stopper rejsen som regel ved Cape Town, Auckland eller Buenos Aires.

Det er her, verden som vi kender den, slutter. Alt herefter er utopi – et vildnis hvor civilisationen er sat ud af spil.

Og så alligevel ikke. For på et krydstogt med det legendariske krydstogtskib fra Buenos Aires Celebrity Infinity følger civilisationen med, når skibet tager dig på en flydende rundrejse forbi Ildlandet og Kap Horn, helt ned til Antarktis og tilbage via Falklandsøerne.

chile - kap horn_tierra del fuego_ushuaia_01
in solarium infinity cruise falkland_island_pingvin_02

Når du ikke falder i svime over den storslåede natur I sejler forbi, er der rig mulighed for at nyde Celebrity Infinitys mange, lækre facilliteter.

Til søs mod stilheden

Rejsen mod verdens ende starter i den spillevende hovedstad Buenos Aires, hvor der er tid til bøf, vin og tango, inden vi drager til søs.

Som skibet sejler mod verdens ende, aftager tangorytmerne, mens naturens stilhed brager igennem, når vi når Ildlandet og Kap Horn – og om muligt larmer stilheden endnu højere, når skibet sejler langs Antarktis’ kyster.

Efter nogle dage på havet i livsnyderiets tegn, hvor der har været tid til gode middage og fordybelse, venter første stop på turen, når skibet lægger til kaj ved Ushuaia, verdens sydligste by. Byen blev i sin tid grundlagt som straffekoloni, og i dag fungerer den som sidste stop for forsynings- og ekspeditionsskibe på vej til Antarktis. Vi bliver klogere på byen, der har en snert af Klondike over sig.

Vi bevæger os videre til Tierra del Fuego, Ildlandet, hvor storslåede landskaber og et væld af fugle danner ramme om en ekskursion i området.

Oplev verdens ende på krydstogtet 'Argentina, Kap Horn & Antarktis'

argentina - tierra del fuego landskab_01
argentina - buenos aires_tango_dans_07 argentina - ushuaia_04

Som skibet sejler mod verdens ende, aftager tangorytmerne, mens naturens stilhed brager igennem, når vi når Ildlandet og Kap Horn – og om muligt larmer stilheden endnu højere, når skibet sejler langs Antarktis’ kyster

Antarktis fra søsiden

Efter besøget i Ildlandet går turen videre omkring Kap Horn, som i sejlskibenes dage var kendt som en skibskirkegård.

Vi befinder os dog trygt og sikkert ombord på Celebrity Infinity, mens vi sejler forbi Kap Horn og får fortællingerne om øens historie og fyrmesterfamilien, der som den eneste familie bor her.

Skibet sætter kursen mod syd og nærmer sig Den Antarktiske Halvø, hvor vi kan være heldige at spotte pingviner og spækhuggere. Isbjerge og sneklædte bjerge glider forbi os, som vi befinder os 1.000 km. syd for det sydamerikanske kontinent, og midt i den rungende stilhed hører vi knirkende lyde af is, der brækker af gletsjerne.

Vi sejler gennem Schollartkanalen, videre mod Paradisbugten, der fik sit navn af hvalfangere, som blev betaget af naturens skønhed.

Vi får måske øje på æselpingviner, sæler, hvaler og en række forskellige søfugle samt gletsjere der kælver.

Der er næsten hvalgaranti, som vi sejler gennem Gerlachestrædet, så selv om den antarktiske sommerkulde bider lidt, er det værd at tilbringe dagen på dækket med udsigt til den uspolerede natur, der ses i alle retninger.

 

antarktis_gerlache_strait_01

Vi besøger kolonier af søløver og pingviner og ikke mindst se de mægtige søelefanter, der huserer på de meget stenede strande.

antarktis_saeler_01
antarktis_speakhugger_01 falkland_island_pingvin_02

En snert af England

Vi forlader Antarktis, og sejler videre mod Elephant Island, der har lagt land til et hav af dramatiske episoder i den antarktiske ekspeditionshistorie.

Vi bliver på skibet men sejler helt tæt på, så vi både får øje på søelefanterne, de 800 meter høje bjerge og de mange gletsjere.

Efter fire dage på havet, hvor vi har oplevet Sydhavets naturvidundere fra vores luksuriøse base på skibet, er det tid til at komme i land på Falklandsøerne. Til en start kan det virke unaturligt, at hovedstaden, som også er Falklandsøernes eneste by, emmer af engelsk og skotsk historie, men som historien om Falklandsøerne bliver fortalt på en spadseretur gennem byen, giver det hele pludselig rigtig god mening. Ikke mindst når rejselederen byder på en øl på en vaskeægte engelsk pub.

falkland oeer_by_01

Retur til fastlandet

Efter en dag på havet nærmer skibet sig det sydamerikanske fastland endnu engang, og de varme jakker kan så småt lægges tilbage i kahytten.

Vi går i land i Puerto Madryn i Argentina, hvorfra vi skal videre mod Peninsula Valdes, hvor der venter et prægtigt dyreliv. Her skal vi besøge kolonier af søløver og pingviner og ikke mindst se de mægtige søelefanter, der huserer på de meget stenede strande. Vi betragter dem på afstand, så vi ikke bliver overmandet af en fem ton tung søelefant, og vi nyder derefter en god frokost i den lokale fiskerlandsby Puerto Piramides, inden vi igen bevæger os tilbage til skibet.

Endnu en dag tilbringes til søs, hvor vi nyder den gode mad og vin samt de mange faciliteter, inden vi når sidste stop i Montevideo, Uruguays hovedstad. Vi er nu langt fra vildnisset, gletsjerne og det spændende dyreliv mod syd, men til gengæld får vi en oplevelse for livet, når vi bevæger os rundt i den sprudlende by, der emmer af historie, kultur og farverige markeder. Vi nyder en frokost, måske en bøf af det fineste oksekød, som vi skyller ned med en ligeså velsmagende vin.

Herefter går vi for sidste gang ombord på skibet og nyder livet, inden vi dagen derpå  vinker farvel til det flydende resort.

Se alle vores rejser til Argentina

chile - carrasco montevideo uruguay
uruguay_montevideo_02 uruguay_montevideo_landskab_01

Et udvalg af vores rejser til Antarktis

NYHED! Antarktis Landing Pa Isen Antarktis HGR 141642 Foto Andrea Klaussn 12176433 Photo Andrea Klaussner Cc

Ekspeditionskrydstogt til Antarktis med HX Hurtigruten Expeditions Antarktis og Argentina Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev et ekspeditionskrydstogt til Antarktis med naturoplevelser fra øverste hylde. Rejsen er fyldt med indtryk fra isbjerge, hvaler, og pingviner. På rejsen ser vi også charmerende Buenos Aires i Argentina.

15-25 deltagere
Afrejsedato
14. feb. 2025 kr. 73.990 Polar Outside udvendig kahyt kat.RR (Forespørg om enekahyt)
14. feb. 2025 kr. 87.990 Arctic Superior kahyt med balkon kat.XT (Forespørg om enekahyt)
Se rejse
antarktis_isbjerg_05

Argentina, Kap Horn & Antarktis Argentina og Antarktis Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev en unik sørejse, som en ægte globetrotter gerne vil sætte hak ved. Du runder Antarktis fra søsiden, verdens mest uberørte sted. Du udforsker også  Ildlandet, besøger Falklandsøerne og tangoens by, Buenos Aires, i Argentina.

4.5   (54 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
15. jan. 2026 Afventer program og priser
Se rejse

Andre læste også

galapagos_leguan_43
Guide

Øhop eller krydstogt? Galápagos til dit temperament

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)