”Denne her rejse er ikke som andre,” blev vi enige om.
”Det er kombinationen. Der er noget særligt over Azorerne. Selv om øerne har kendt til turister i flere år, føles det alligevel som om, at vi er nogle af de første. Måske er det azorensernes uspolerede stolthed, vi oplever. Eller deres tradition for at arbejde hårdt og sørge for, at alt er rent og grundigt. Og den smukke natur, selvfølgelig. Man forventer nærmest en hobbit rundt om hjørnet,” som Marianne Danielsen sagde.
”Indtrykket er, at der lige har været 1.000 gartnere forbi, når man vandrer rundt i skovene og på de grønne vulkaner. Der er blomster overalt. Have af blå og hvide hortensiaer. Perfekte buske. Perfekte små træer. Hvorfor er der ingen ukrudt?” spurgte Jakob Rubin.
Svaret var ligetil. ”Der har skam været gartnere,” forklarede vores lokale, dansktalende guide, Julio Gauguin.
”Hver by organiserer folk, som hver eneste dag passer bevoksningen langs vejene og i skovene. Det siger alt om azorensernes stolthed. De elsker også selv deres vidunderlige øer.”
Der var enighed om, at det er svært at sætte navn på den største oplevelse. ”Azorerne er en tilstand,” var det tætteste, vi kunne komme.
- Af Jakob Rubin, rejseleder hos Stjernegaard.
