Én ting er at holde hænderne rene – noget andet er at holde sin sti ren.
Jo mindre direkte fysisk kontakt du har med andre mennesker, jo mindre er sandsynligheden for, at du smitter eller bliver smittet. Med det sagt er der ingen grund til at gå til yderligheder. Men tænk f.eks. over, hvor vigtigt det er for dig at kindkysse, kramme eller give hånd til dem, du møder på din rejse, og glem ikke at holde dine nys i ærmet eller i et engangslommetørklæde.
Er du landet på en smuk strand i Thailand, eller er du ude at trekke i Sydamerika, kommer du helt naturligt ikke i så tæt berøring med andre, som du eksempelvis gør på en storbyferie.
Befinder du dig i mere tætbefolkede områder, kan du aktivt fravælge at besøge de mest travle markeder i myldretid – eller du kan vælge at gå, cykle eller tage en taxa i stedet for offentlig transport.