Skip to main content

På eventyr i Thailands hemmelige jungle

thailand - khao sok_elephant hills_kajak_05 thailand - 500 rai floating resort_23

Kalkstensklipper og smaragdgrønt vand

Alt føles pludseligt meget småt, når du står over for flere hundrede meter høje kalkstensklipper, der tårner op i et landskab af frodig jungle og blikstille søvand.

Vi er taget til det sydlige Thailand, nærmere betegnet Khao Sok Nationalpark, hvor dyr og natur har taget ejerskab over den tætbevoksede jungle og den kunstige Cheow Larn-sø, som kringler sig ind i skoven med sine lange arme af vand.

thailand - khao sok_elephant hills_kajak_04
thailand - khao sok nationalpark_02 thailand - khao sok nationalpark_gibbon abe_01

Et slaraffenland af natur

Khao Sok, der ofte overses af turister, som valfarter direkte til Phuket, Krabi og øerne, er et slaraffenland af overdådig, uspoleret natur.

Rustikke klipper skyder op af jorden på både land i og vand og Khao Sok flere steder gemmer de på små, nærmest hemmelige grotter. Klippeformationerne blev allerede skabt for 250 millioner år siden af det, der dengang var koraller og skaller, og i dag står de som prangende monumenter i junglelandskabet.

Træerne bliver flere steder op til 70 meter høje, og stærkt inspireret af den øvrige natur har også bambusplanterne fået storhedsvanvid. I buskadset rumsterer tigre, elefanter, bjørne, gibboner og andre gode junglekendinge, og foroven pipper mere end 300 forskellige fuglearter, herunder den pudsige, sorte næsehornsfugl, der er udstyret med en yndig hovedprydelse.

Gør drøm til virkelighed med et thailandseventyr til Khao Sok

thailand - khao sok nationalpark_12

Den menneskeskabte sø

Vi skal ikke mange år tilbage, før Cheow Larn søen var grøn natur og landbrugsområde. Søen blev nemlig først skabt i 1982, da regeringen besluttede sig for at bygge en dæmning og et kraftværk, hvilket betød at 165.000 kvadratkilometer land blev oversvømmet på mindre end et år.

Det kom dog ikke som et chok for de mennesker, der boede i området, og de blev pænt kompenseret med gummiplantager, nye huse og nyt land, inden vandet begyndte at strømme ind.

Søen er nogle steder op til 100 meter dyb, og under overfladen lever bl.a. catfish, som kan blive ligeså store som delfiner, mens små flydende hytter flere steder pryder søen.

thailand - khao sok_elephant hills_cheow larn lake_02

Hold ferie med elefanterne i junglen

De skovbeklædte kalkstensklipper og den omkringliggende jungle, der slutter sig tæt om campen, sætter scenen ved Elephant Hills.

Indimellem høres de truttende elefanter i baggrunden, og det hænder også, at aberne brøler og cikaderne synger, men ellers ånder alt fred og ro.

Når du indlogerer dig på Elephant Camp, får du mulighed for at deltage i fodring og pleje af de bastante men kærlige kæmper, der lever her i bedste velgående. I modsætning til andre steder i Thailand traver disse elefanter ikke rundt med turister dagen lang, og du skal derfor ikke forvente en ridetur. Til gengæld kan I hurtigt etablere et nært forhold til jumbo og vennerne, som lever lykkeligt i den grønne natur – i tæt kontakt med de lokale.

Med base på Elephant Camp er der rig mulighed for at gå på opdagelse i den omkringliggende natur til fods, ligesom det også er oplagt at udforske mangroven og Sok River i kajak.

Naturen nærmest vælter indover dig, over alt hvor du befinder dig, og du kan ikke gøre andet end at overgive dig til dens kræfter.

Oplev junglens stille ro, når du indlogerer dig på Elephant Hills.

sri lanka - kandy_pinnawela elephant orphanage_01
thailand - khao sok_elephant hills_elefanter_07 thailand - khao sok_elephant hills_elefanter_05

Naturen nærmest vælter ind over dig, overalt hvor du befinder dig i Khao Sok National Park

thailand - khao sok_cheow lan lake_01

Flydende fornøjelser på søen

Khao Sok Nationalpark kan opleves på flere måder, og bor du ikke dybt ude i junglen, indlogerer du dig måske på søen.

Med søen som base kan du som det første hver morgen hoppe direkte i naturens smaragdgrønne kæmpepool. Du får badeferie og jungle i én eventyrlig blanding, og du kan nyde livet med god mad og cocktails under den strålende sol og tage på eftermiddagsekskursioner i kajak ad søens mange vandveje. Har du fået vand nok for én dag, kan du gå i land og vandre gennem det grønne. Besøg fx Coral Cave, der er en gigantisk grotte med mageløse drypstensformationer, eller gå gennem junglen, hvor du både kan møde finurlige dyr, bade i vandfald og gå på opdagelse blandt bambus og orkideer.

Bo på 500 Rai, hvor 18 skønne luksushytter er bygget på pontoner i søen.

Khao Sok er en af Thailands absolut mest oversete vidundere, og hvad enten du indlogerer dig på vand eller på land, kan du se frem til fortryllende natur i alle retninger – tæt på nogle af Thailands mest populære stranddestinationer.

Ferie på søen? Se nærmere på 500-Rai her!

Med søen som base kan du som det første hver morgen hoppe direkte i naturens smaragdgrønne kæmpepool

thailand - 500 rai floating resort_09
thailand - 500 rai floating resort_21 thailand - 500 rai floating villa_03

Bo på den flydende lodge, 500-Rai, for den ultimative jungleoplevelse.

Et udvalg af vores rejser til Thailand.

Andre læste også

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)